Angst & sex

SPØRGSMÅL

Hey!!! Jeg er en enormt forelsket pige, som finder sin utrolige dejlige kæreste virkelig tiltrækkende.
Problemet er bare at vi faktisk aldrig dyrker noget sex.
Han siger at jeg ER dejlig, og at jeg ER tiltrækkende.
Samtidig siger han at han HAR lyst til sex, men ikke ved hvad der sker med ham i situationen.
Han unviger mig altid, og er næsten altid træt, eller syg i hjertet når der skal til at ske noget.
Jeg holder utrolig meget af ham, men ved ikke hvor længe jeg kan holde til det, eftersom at alle de afvisninger får mig til at føle mig uønsket og usexet.
Det skal lige tilføjes at han lider af angst.
Og så er det jeg godt kunne tænke mig at vide, om dette kan have en sammenhæng???
Og om du ved hvad vi kan gøre???

Kh. Girl


SVAR

Hej Girl

Det var en træls situation - en dejlig fyr der ikke har lyst til dig, som har meget lyst til ham.
Nu kan angst være så meget forskelligt, så det var måske nemmere at forstå hvad der sker for ham, hvis han selv skrev.

Men lad mig nævne et par blandt mange muligheder:
Han kan lide af Præstationsangst, at han f.eks. er angst for ikke at kunne elske godt nok med dig, at han ikke kan holde erektionen, at hans pik er for lille osv.
Læs mere om Potens - Præstationsangst her i PSYKE & SEX.
Han kan have nogle gamle skuffelser og svigt med tidligere kærester, der gør at han ikke tør rulle sig ordentligt ud nu.
Han kan have haft omklamrende forældre, så han nu ikke tør komme for tæt på en anden.
Han kan lide af en eller anden fobi.
Angstdæmpende medicin kan nedsætte lyst og evne ganske væsentligt.

Hvis I ikke sammen kan finde ud af det, så kunne du jo foreslå ham at få en snak med en sexologisk orienteret psykoterapeut - i længden er det jo en uholdbar situation for ham/jer. Inden han vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

En mulighed er osse at kigge på Ebbes sider om Angst.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


SEXOLOGISK KLINIK - Midtjylland

PSYKE & SEX DEBAT



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord:

Senest opdateret 11. november 2020