Biseksualitet & socialfobi (K)
Er jeg blevet vanvittig?
Hej Per!
Jeg er en kvinde på 31, og gift på trettende år. Vi har tre børn sammen. Men jeg har et problem som driver mig til vanvid, det bliver værre og værre. Jeg bliver mere og mere tiltrukket af mit eget køn, der er ligesom om jeg længes efter femenin berøring. Min mand klapper mig ofte på ryggen, som en kammerat, men jeg føler mig som en hund når han gør det. Det bliver mere og mere sjælden, at vi har sex sammen. Min mand kommer så hurtigt og han lider forfærdeligt under, at han ikke kan give mig orgasme, det er ligesom han helst vil undvære sex så, det er jeg ked af, for jeg nyder at være totalt omsluttet af ham. Jeg har så dårlig samvittighed, for når vi endelig har sex sammen, ligger jeg tit og fantasere om en kvinde. Jeg går hos en psykiater p.g.a. social fobi, men nu er det forfærdelige sket jeg er vildt forelsket. Jeg har holdt forskellige foredrag for mig selv om, at det kan ikke betale sig, det er ufornuftigt, at hun ikke bryder sig om mig. Men intet hjælper. JEG ER VILD MED HENDE!!!!! En da fortalte jeg det til hende, hun blev nærmest rædselslagen, som om jeg var et eller andet substitut, der overfaldt en hver kvinde på min vej, og troede jeg forelskede mig i enhver kvinde. Hun ville straks sende mig ind til en anden psykiater.....men nu har hun trods alt fundet ud af, at jeg holder forholder mig stille og roligt på min plads. Hvad skal jeg gørre for at komme ud af denne katte-pine?
Lene
Hej Lene
Det er ikke så usædvanligt at have lyst til kærtegn og sex med en person af samme køn. Og det behøver ikke nødvendigvis at have noget som helst med din mands manglende seksuelle evner at gøre.
Det er heller ikke usædvanligt at bruge seksuelle fantasier der ikke nødvendigvis har noget med ens partner at gøre - sådan er livet bare.
Det er osse ret almindeligt at klienter kan blive forelsket i sin psykoterapeut - lærer - chef osv. Og din psykiater lyder ikke særlig professionel, hvis hun har reageret som du beskriver.
Man kalder det overføring og det er en del af helbredelsesprocessen.
Hvis du ikke er tryg ved din psykiater så find en anden.
Læs Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog
Nej det er ikke dig der er vanvittig - men det er en psykoterapeutisk uprofessionel psykiater - der burde vide bedre.
Hvad handler din sociale fobi om?
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Hej igen Per
Jeg er meget imponeret over, at jeg har fået et svar, mange tak.
Før jeg fortæller dig om min sociale fobi, må jeg nok hellere fortælle dig, at jeg tager 40 mg cipramil om dagen, hvilket gør at jeg er, meget i bedring med min sociale fobi. Hvis jeg ikke tager det, får jeg sådan en frygtelig følelse af tomhed indeni. Men helbredt bliver jeg nok aldrig.
Okay min sociale fobi handler om at, jeg har haft svært ved at komme ud over mit eget dørtrin, forstået helt bogstaveligt. Jeg har svært ved at kigge folk i øjnene særligt autoriteter og ringe til nogen f.eks lægen. Jeg turde ikke selv at handle, gå ud at spise, tage i svømmehallen, betale ved kassen, melde mig til noget jeg inderst inde havde lyst til, svært ved at sige nej til andre, meget bange for vrede mennesker særligt rasende store/høje mænd, parkere bilen mens andre kiggede o.lign. Jeg har været meget deprimeret lukket mig inde i mit soveværelse. Jeg har haft problemer med at ryste på hænderne og hjertebanken.
Men nu har jeg fået nyt arbejde og klarer mange af de ting, som jeg ikke turde før. Jeg er stadig ikke vild med at telefonere, der er også nogle bestemte butikker jeg undlader at gå i, men i øjeblikket er min sociale fobi i bedring.
Men jeg har store selværdsproblemer, identitets problemer.....jeg ved ikke rigtig, måske ville jeg have været en autoritet, hvis jeg havde haft en anden barndom. Du ved jo jeg har sexuelle problemer.
Den dag jeg fortalte min psykiater at jeg var forelsket i hende tog hun det først roligt, men da hun fandt ud af at jeg havde lyst til at lade mine hænder glide gennem hendes hår, dufte til hende, kysse hende. Synes jeg altå
hun blev paranoid. Hun sagde at det nok var bedst at sende mig ind til en anden psykiater, gerne en mand. Men så sagde jeg at jeg hellere ville holde med min behandling. Det var hun nu ikke så glad for, så jeg er der endnu. Mænd kan jeg let komme i samtale med, de kan godt lide mig. Men jeg vil tale med en kvinde.....jeg savner en veninde ....eller du ved.....måske en pige kærste.
Men det er umuligt.
Blev du klogere? Tak for diaologen.
Venlig hilsen hende den vanvittige.
Hej Lene
Ja, jeg blev lidt klogere - måske blev du det osse af at skrive det.
Det er jo godt at medicinen kan hjælpe dig til at komme uden for hjemmet - og medicinen kan jo ikke stå alene, så jeg håber, at du osse får psykoterapi gennem din psykiater. Medicinen kan hjælpe dig i gang, og psykoterapien skal sikre dig, at du får bearbejdet dine barndomstraumer, får opbygget en god selvfølelse og, at du kan vedblive at have det godt og tør udfordre verden uden at bruge medicin.
Som du sikkert selv kan se - er der en klar tråd mellem din sociale fobi, din opvækst, din angst for og forelskelse i en autoritet. Man kan sige, at din psykiater repræsentere en rigtig god autoritet - måske en god mor eller far - og det kan vise sig som forelskelse (overføring).
Der ud over kan det jo godt være, at du tænder på kvinder - uden at det har noget som helst med din psykiske vanskeligheder at gøre.
Måske kunne du have glæde af at læse min gode ven Ebbes artikel om Angst og sider om Dine mange jeg'er
Og måske skulle du fremfor at kalde dig "den vanvittige" hellere kalde dig "den skøre" - hvis du vil sætte en etikette på dig selv. Skør har jo to betydninger - nemlig en der er "vanvittig, tosset" og så noget, der kan gå i stykker, noget der er tyndt, noget der er skrøbeligt. Hvis ens selvværd er gået stykker i opvæksten, er blevet skrøbeligt, så bliver man "skør" - og så er er arbejdet at gøre det solidt.
Måske kunne du få lidt ud af at kigge på mine side om MANTRAS & EKSISTENTIELLE BESLUTNINGER
Held og lykke med arbejdet med dig selv.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Hej!
Undskyld, men jeg har lige et sidste spørgsmål. Nu har du nævnt det der med overføring to gange. Kunne du være sød at forklare det lidt nærmere? Hvad præcis går det ud på, hvordan gør hun det, hvorfor gør hun det hvis hun ikke vil have det? Hvordan stopper det igen?
Det der du skriver til nogen af de andre med at vi alle er multisexuelle, vil det sige, at du ikke mener det giver fortrolighed i et forhold kun at have intim samværd men sin partner. Hvilke familier giver det i samfundet? Hvad med børnene?
Alligevel er jeg godt nok lidt nysgerrig, jeg kunne fakisk godt have tænke mig virkelig at se, hvad der foregik på dine og Maria Marcus' sommerkurser, men det fik jeg aldrig lov til. Jeg har en meget religiøs familie. (men de er søde!) Der er et eller andet bare ved dine breve der virker rart, okay så fik du lige et plus i karakterbogen.
Ødelægger man forresten ikke endetarmen, hvis man dyrker for meget analsex? (hvis man f.eks. er bøsse?) man får da rifter i længden eller hvad? Jeg synes ærligt talt man får ondt bagefter.(ja,ja jeg ved godt der er noget der hedder creme!) Hvad gør man hvis man føler ubehag ved sæd, hvordan lærer man at leve med, at det løber ned af ens ben bagefter? Når man nu godt kan lide sin mand??????
Forresten er det normalt at man taler med sin psykiater om sex eller gør man kun det med en sexolog? Det blev måske lidt mere en et spørgsmål, jeg skal prøve at holde mig på måtten fremover.
Ha' det godt Per! (Hvad er du for en?)
Med venlig hilsen Lene
(jeg ved ikke rigtig om jeg vil kendes ved det der med
skør og skrøbelig, jeg vil hellere være sød, sej, sexet, dejlig, fræk,......afholdt.......den der mantra ting med sætninger som jeg duer ikke, sved lidt indrømmer jeg.
Hej Lene
Ja hvis man ikke spørger så får man ikke svar.
Overføring er noget klienten gør - ikke psykoterapeuten.
Det betyder alle de holdninger og følelser som man overfører på sin psykoterapeut - og som mange gange kan stamme fra skjulte psykologiske lag. Et eksempel: Man har måske altid haft lyst til at have en rigtig god mor, der gav én god opmærksomhed og forståelse - og det er jo psykoterapeutens job at give kliemten god opmærksomhed og forståelse- men hos klienten kan det udløse kærlighedsfølelser - som klienten egentligt gerne ville have givet sin mor - hvis hun havde været god nok.
Et andet eksempel: Man savner en god kæreste og psykoterapeuten giver én al den opmærksom man ønsker sig fra en kæreste og klienten bliver forelsket - hvilket er meget almindeligt - især hvis psykoterapeuten er af modsat køn.
Man kan på samme måde overføre negative følelser.
Multiseksuelle: Jeg kan godt forstå at du kan kan tolke det på den måde - men nej jeg mener blot at det er en fejlopfattelse at mene at mennesker er f.eks. enten hetero- eller bi- eller homoseksuelle - jeg mener at mennesker er multiseksuelle - altså at vi har mange forskellige lyster og tændinger gennem livet, nogen bruger flere af dem end andre - måske af interesse og / eller fordi de ikke er opdraget med så mange forbud og fordomme om hvordan seksualitet SKAL være.
Så det har ikke nødvendigvis noget med familiedannelse at gøre.
Maria Marcus og mine kurser var osse ret spændende, og de er desværre stoppet nu - og der lærte man bl.a. ikke at lade familien bestemme, hvad man som voksent menneske skal gøre - uanset hvor søde og / eller religiøse de er.
Tak for rosen - jeg er skam osse en rar mand (for det meste)- og hvad jeg er for en kan du se her
Analsex: Nej almindeligvis ødelægger man ikke sin endetarm ved at dyrke analsex. Hvis man sørger for at ringmusklerne er tilstrækkeligt afslappede og bruger f.eks. eksplorationscreme. Prøv at kigge her i PSYKE & SEX under "Analsex".
Sæd - tjah. Det er jo bl.a. en smags sag om man kan lide det eller ej. Den er jo meget sundt for huden og sundt for skedevæggen, den indeholder mange proteiner og kan give en masse børn. Så du bliver nok nødt til stille dig spørgsmålet om det bare er noget du ikke kan lide - eller om der osse er en moralsk dimension i det. Er det udtryk for synd eller noget snavset??
Det burde i hvert fald være helt normalt at kunne snakke med sin psykiater om sex - men ikke alle psykiatere er lige gode til det. Det er et noget forsømt område for mange psykiatere, psykologer og psykoterapeuter. En sexolog - som jeg er det - er blot en veluddannet psykoterapeut med viden om seksualitet og evner og lysten til at have med den side af menneskelivet at gøre - det kræver nok en ret fordomsfri, åben og kreativ holdning.
Et er jo at man gerne vil være "sød, sej, sexet, dejlig, fræk" og selv om man er det kan man osse godt have nogen skøre sider - hvad siger din søde religiøse familie til at du vil være "sej, sexet, fræk"?
Hvis du selv har et par mantraer du ikke bruger længere så bare send dem til mig
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - Midtjylland
PSYKE & SEX DEBAT
Ekstra interne søgeord: Senest opdateret 11. november 2020