Delebarn og tvivl på følelser
Hej,
Jeg har et spørgsmål om min kærestes og mit parforhold.
Nogle facts:
Ham: er 37 år, udlænding, har datter af tidligere parforhold på 7 år. Har kendt mig i 2 år - har hele den tid kæmpet for myndigheden for sin datter. Har i sidste uge tabt sagen. Vil nu anke. Hans ex. har været indlagt med depressioner og selvmordsforsøg. Hun er 43 idag. Hun har været i systemet siden hun var 16 - anorexia - og har det stadig ... men bliver af myndigehederne dømt egnet til at varetage myndigheden over deres fælles datter. Hans mor forlod ham da han var 5 år ...uden at holde kontakten. Han fik siden en stedmor.
Mig. Mødet ham for 2 år siden. Jeg har været i forhold og boet sammen med anden i 7 år før jeg mødte min kæreste i dag.
Problemet. Han er ude i en krise lige nu - ved ikke om han skal anke eller ej. Hvis han anker så kan vi ikke finde det sted vi gerne vil bo for så siger dommeren, at han skal bo i nærheden af sin datter hvor hun går i skole. Det er den eneste grund til han har tabt sagen siger dommeren i en lang redegørelse.
Nu siger min kæreste også at han ikke ved hvad han føler for mig ... det ene øjeblik vil han alt med mig - det andet øjeblik intet. Han er meget let irritabel og føler sig meget frustereret. Han reagerer tit meget
uforudsigelig .... f.eks. helt umotiverede handlinger (impulshandlinger) både med krop og stemme. Han er ikke voldelig, men kan godt lægge sin knytnæve på min kind og sige noget sødt ... men samtidig vise noget andet med den knytnæve ... istedet for feks. en flad hånd. Jeg ved ikke om det er noget i det. Han kan sige ... jeg har lyst til at slå dig. og så grine.
Vi er blevet enige om at tage det stille og roligt lige nu i vores liv .... men han ser ud til at tvivle meget på hans følelser for mig....
Mit spørgsmål: er det normalt at drage alt i tvivl omkring sig og sige sådanne ting som jeg nævner han siger....sig når man er ude i en sådan krise? Jeg gør alt for at forsikre ham om jeg støtter ham 100 % - også selv om det betyder han og jeg ikke skal bo sammen (vi bor ikke sammen i dag) men han skal vel også finde ud af om han vil ha´et liv sammen med mig eller hvad han vil. Eller er det for store krav at stille ligenu i hans liv?
Kan du komme med et råd til mig om hvordan jeg skal forholde mig til hans irritabilitet og usikkerhed?
- tror du han er vred på han egen mor forlod ham da han var lille og nu vender det hele tilbage idet han er ved at miste sin egen datter....derfor beskytter han sig og drager alt i tvivl der hedder nært forhold og kærlighed?
Mange tak.
Anne
Hej Anne
Jeg tror, at du har ret i din vurdering af hans krise og en meget forståelig krise. Han kæmper for sin datter og hans forhold til hende - og måske kæmper han osse for sit eget indre svigtede barn. Og i den situation tror jeg, det vil være meget svært at vide, hvordan man føler for en anden - især når det kan influere på et så vigtigt spørgsmål som ens barn. Jeg forstår hans irritabilitet.
Og jeg tror, at du gør bedst i at gøre, som du gør - nemlig støtte ham 100 % - det er et umuligt valg at blive stillet over for - din datter eller mig - og det gør du jo heller ikke. Når han har truffet sin beslutning om datteren, vil han sikkert få overskud til at kunne bruge det bedre på dig.
Det er lidt vanskeligt at sige, hvad du skal lægge i hans knytnæve - umiddelbart kunne man sige, at så længe han bare udtrykker sine følelser - irrationelle eller ej, så får han jo luft for dem og lagrer dem ikke. Vi handler og føler jo ikke altid rationelt. Hvis du er lidt bange for hans knytnæve, så sig det til ham.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Hej igen,
Jeg takker for svaret - og det støtter mig i mit syn på at livet ikke altid er så sort/hvidt .... jeg synes det er hårdt lige nu, men ved af mit hjerte jeg elsker ham. Dog skal der jo også sættes grænser af og til. Af og til kan vi blive "svage" - det kan sikkert også ske for mig...og så er det godt at den anden part støtter en ... og ikke bare løber væk.
Specielt er det svært for mig lige nu - også når jeg ved at han skal flytte hen lige i nærheden af sin ex. - men et eller andet sted burde det jo være ligegyldigt hvor han bor ... hun virker bare lidt mere "truende" når han er så
"tæt" på hende igen. altså adressemæssigt. Det har nok mere med min usikkerhed at gøre ...
Men et skift til en adresse tættere på exén - det burde vores forhold kunne holde til.....ellers ville det nok ikke kunne holde alligevel...hvis dette kan slå det af pinden.
Jeg synes svaret er meget brugbart - tak. - og tak fordi du svarede så hurtigt tilbage....det luner.
Du må gerne bruge mit spørgsmål / svar hvis det først kommer i om 1 år.
Hav´en god dag
Anne
Hej Anne
Det er forståeligt, at det "i fantasien" kan virke truende, at han flytter tættere på eks'en. Men først og fremmest flytter han jo tættere på sin DATTER. Og af hensyn til hende, skal han jo kunne samarbejde smidigt med hendes mor - uanset hvad udfaldet af hans beslutninger bliver. Og hvis de to voksne kan få afklaret deres forhold, vil det hjælpe pigens trivsel.
Jeg har selv boet tæt på min eks uden at det på nogen måde førte os sammen som kærester igen - men det var godt for min datter, at hun nemt kunne komme hos den ene og den anden.
Held og lykke med det.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Ja du har ret - tak for svaret
Godt at høre
Anne
Læs osse Annes indlæg:
Jalousi - Flirtende kæreste
Truende adfærd
|
• |
• |
|
||
|
• |
||||
|
• • • |
||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: delebarn, eks, ex, usikkerhed, følelser | |||
|
• |
Senest opdateret 13. november 2020 | |||
