Den eneste ene (K)


SPØRGSMÅL

At stoppe forhold i tide..

Jeg er en 58-årig "pige", der har et problem i.f.t. parforhold. Været gift 20 år og fået 2 børn i ægteskabet. Dengang blev man ofte gift, fordi man skulle have barn, og således også for mit vedkommende. Altså ikke den store passion - men af "nødvendighed", når man var fra et pænt hjem !!!

Havde i næsten alle årene skiftende elskere. Søgte altid ret veluddannede mænd, selvom jeg selv havde en "jævn", men dog god og økonomisk indbringende uddannelse. Videreuddannede mig dog fortløbende, hvorimod min ex'er stod på samme sted. Han havde også elskerinder. Vort sexliv var ret godt -og inderst inde vidste vi vel begge, hvad der foregik?? Forsøgte endda partnerbytte et par år, hvilket dog hurtigt viste sig, jeg ikke accepterede. Dobbeltmoral ??

Jeg ønskede skilsmissen. En anden mand satte den berømte "prikken over i-ét". Et vidunderligt "rent" og dejligt menneske, som jeg dog i sidste øjeblik "løb" fra. Turde alligevel ikke, men det fik mig dog til at fravælge ægteskabet.

Har siden klaret mig fint som single - også økonomisk og i udfordrende og givtige jobs. Virker ret professionelt og som pige, der har styr på "det hele". Meget selvstændig og "kan selv typen" !!!/??? Og nej, jeg hverken kan eller vil ændre dette. Kan slet ikke acceptere uselvstændige piger.

Men siden skilsmissen har jeg igen-igen forsøgt at finde "den eneste ene".. Søgt i aviser - til foredrag-kurser m.v. Men HAN er der ikke. D.v.s, jeg finder rimeligt nemt én, men det er bare aldrig den rette.. Jeg er udadvendt-og efter sigende ser jeg endda rimelig godt ud efter min alder.

Mit første længerevarende forhold efter skilsmissen var med en gift mand. Fy.. Men jeg var dybt forelsket det første år, og han fraflyttede kone og børn. Fy igen... For sent fandt jeg ud af, at han var notorisk løgner og psykopat. Kunne gøre sort til hvidt -og løj om de underligste ting. Det største chok fik jeg dog, da jeg selv opdagede, at han havde flere børn uden for ægteskab. Endda med den samme kone .. fået fortløbende med 2 børn i ægteskabet.. Altså skiftevis kone og elskerinde, fik børnene..

Jeg blev naturligvis dybt rystet, og burde selvfølgelig straks være stået af. Men det gjorde jeg ikke. Kan ikke give slip..... kæmpede 2 år mere, og indså så, at han ikke var værd at samle på. Men det burde jeg have indsét for længst. Og vidste det inderst inde udmærket. Pludselig virkede han endda lidt "dum" på mig. Uha, hvordan kunne jeg dog fortsætte, tænker jeg i dag ?? Men problemet var dengang som i dag: Jeg kan ikke give slip i tide...

Og vennerne fortalte det jævnligt: Han er dig ikke værdig...Det tog lang tid, før jeg overhovedet turde tro bare LIDT på en anden mand. Og gør det vel endnu ikke den dag i dag.....??

Siden kom mange forhold, men altid af kortere varighed. Når HAN ville, ville jeg ikke. Eller omvendt.. Aldrig over 3 måneder. Og sådan er det fortsat. Når jeg inderst inde véd, at jeg bør løbe langt væk, f.eks. m.h.t. mænd, der langt fra er afklarede i.f.m. en skilsmisse..., ja så holder jeg ved. Nærmest belejrer dem.. Slip mig ikke...Jeg "redder" dig. Lytter og kommer med råd om, hvordan de skal tackle deres elendige situationer, som en skilsmisse jo som regel er. Opslidende, så de selvfølgelig ikke orker endnu en dame, der er besværlig. Vil mere end de selv.. For vel vil jeg ikke bo med nogen, men forventer dog, at have meget ofte kontakt. måske dagligt pr. tlf. f.eks. Og til sidst ender jeg med at blive vred - har jo gjort så meget.....!!! Bilder mig selv ind, at det kan blive et længerevarende forhold. Vi taler godt sammen, swinger og står intellektuelt på linie. Hvorfor svigter du så MIG??

Jo, jeg har oplevet store "svigt" og der til en ulykke i 1990'erne, der kostede mig erhvervsevnen fra godt job. Er nu 95% på toppen igen efter 6 års pinsler. Herligt...

Og nu er jeg så parat til et varmt forhold. Og endnu engang har jeg oplevet, at HAN alligevel langt fra var færdig med sin skilsmisse. Mødt et par stykker gennem Dating, der påstod, at de var skilt... Ja jo, men langt fra afklarede...

Og så sker det sædvanlige: Jeg hægter mig på. Mailer, skriver m.v. I én uendelighed. Tjekker pr. tlf. - og skjuler indimellem mit nummer.... Og selvfølgelig får manden nok. Véd det jo udmærket med mit intellekt.. Og så ender jeg med at skrive ubehagelige mails, hvor jeg nærmest nedgør manden. Fortæller, han er en vatpik, mangler format - og endda underforstået (men pakket lidt ind) at han er uintelligent.. I et sprog, jeg ville fornægte... Jeg "råber" virkelig højt i disse mail. Jamen hvorfor fortsætter jeg dog. Men det letter......Hvorfor kan jeg ikke acceptere, at han ikke VIL et forhold til mig?? Og hvorfor stopper jeg ikke, mens der er lidt værdighed tilbage?? Og inderst ind føler jeg det naturligvis ydmygende.

Jeg véd, jeg er en god elskerinde, fungerer godt på det punkt, og føler måske endda lidt, at mændene bliver ved LIDT længere end de i grunden ønsker, fordi sexlivet fungerer. Og jo, jeg indleder ret hurtigt et seksuelt forhold til dem, da jeg ikke gider bruge tid på en mand, jeg kan mærke, jeg ikke vil swinge med på det punkt...Og "den" bliver jo ikke slidt. Tværtimod !!

Mit netværk er stærkt - og jeg har virkelige venner helt tilbage fra barndommen og den pure ungdom. Jeg kan tydeligt mærke, de ikke forstå, jeg ikke er i et parforhold som de fleste af dem efterhånden er. Også efter dødsfald og skilsmisser.

"Du er da et givende, oplyst og kærligt menneske, der burde have en mand!" Nu skal lige tilføjes, at jeg i mange år ikke har forestillet mig at opgive mit eget hjem. Og ej heller at nogen flyttede ind. Men vil dog gerne et "fritids-forhold", hvis du forstår..

Jeg har gennem årene flere gange været hos kiromantiker og astrolog, og HVER gang hørt, at jeg nærmest kan gå ud på gaden og finde HAM...

Jeg er ikke i tvivl om, at bl.a. min kontrollerende og besiddende måde at opføre mig på, er medvirken til, at mænd løber. Men hvordan arbejder jeg med mig selv, så jeg ikke sidder på nåle og venter på, HAN ringer?? I det sidste forhold, der netop er afsluttet (dog ikke helt i mit sind??), fik jeg ligefrem hjertesmerter.

Med herlig hilsen

Tilde

SVAR

Hej Tilde

Problemet med DEN ENESTE ENE er, at den eneste ene sikkert omfatter mindst et par tusinde mænd, der alle ville være fortræffelige partnere - sådan på verdensbasis. Den eneste ene er en myte for langt de fleste mennesker. Dertil kommer hvad jeg kan forstå at du osse har erfaret at mennesker er nysgerrige, og desuden kommer til at kede sig efter et stykke tid og derfor igen vil prøve noget nyt. Disse højst menneskelige egenskaber kolliderer så med kulturen med dens myter og normer og regler og fantasiprodukter - og det giver problemer. Vores højt besungne romantiske kærlighed om den eneste ene handler altid om FRAVÆRET af ham / hende, næsten aldrig om at kærligheden fungerer.

Du er jo over den alder, hvor du skal have børn og stifte familie - så hvorfor ikke bruge dine gode evner til at træffe mænd til at nyde deres forskellighed? Kineserne holder af ristaffel - mange små retter, som nydes hver for sig og tilsammen giver mæthed
.

Du kan selvfølgelig godt arbejde med dine tab, hvis du synes at de belaster dit liv - det kan du gøre i f.eks. individuel terapi.

Hvis du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog

Så et af mine råd er et spørgsmål: Hvad mener du med den eneste ene?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG


PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hej Per

Tak for dit svar, som gik lige 'ind'.. For jeg kan jo udmærket se, at du har ret. Det handler måske lidt for meget om FRAVÆRET, men jeg savner faktisk også jævnligt at føle, at jeg hører SAMMEN med en bestemt mand. Føle trygheden?? Og alligevel kunne jeg slet ikke forestille mig at BO med nogen mand.. Og det vil netop mange mænd i min alder. Underligt ! De mænd der vil et forhold i min alder, vil det med 'hud og hår'..........Eller kun for et kort 'visit'.

Og denne tryghed har jeg nok i mange år helst været foruden. Følt jævnligt, at jeg havde brug for den, men hele min attitude viser, at jeg 'kan selv'. Og selvfølgelig kan jeg det !

Jeg har endda bemærket flere gange, at hvis dagen er lidt 'grå', og jeg f.eks. føler mig svigtet og afvist, ja så knejser jeg ligefrem med nakken. Fører mig frem, som om jeg ejede hele byen. Går hurtigt og sikkert - her kommer jeg !

Og tryghed forveksler jeg måske med kærligheden?? For jeg VIL jo kærligheden. Hvem vil ikke det? Mærke den store passion. Jeg tror som du, at der naturligvis findes mange, man kan leve et fint liv med, men lad mig så da for Pokker finde bare Én af dem. Én der holder ved lidt længere end 3 måneder. Eller som JEG kan holde ud lidt længere. Måske føler jeg også, at toget kører tæt på efterhånden?

Har mange fordomme om, hvad jeg i hvert fald IKKE kan acceptere hos en mand, og det bliver måske svært at finde, jo ældre de/jeg bliver. Det er en hel fobi hos mig, at mænd skal have deres egne tænder. Mine veninder er ved at dø af grin - og jeg er endda begyndt at spørge mændene, FØR jeg mødes med f.eks. en billetmrk, om han nu også har sine egne tænder. Eller jeg skriver det på forhånd !!! Måske vanvittigt, vil du sige, men hvis du vidste, hvor mange mænd på 50-60 år, der har kunstige tænder. Og jeg KAN bare ikke tænde i så fald. Eller en mand på højde med mig selv med en stor tyk mave.. Nej, jeg er ikke selv speciel høj og slank, men dog ret forfængelig. Og meget kvalitetsbevidst f.eks. jo jo, jeg kan da godt abstrahere fra en mands manglende kvalitetssans i øjeblikket, hvis det slår gnister, men når gnisten har lagt sig, ser jeg den slags meget tydeligt. FOR tydeligt??

Ups, det var svært at skrive, for jeg aner jo ikke, om du har dine 'egne' tænder, hvor gammel du er - eller om du er lille og tyk. Men i så fald UNDSKYLD !!

Nej, vi har sgu lov til at være kræsne. Og så kommer 'han' måske aldrig?? men hvordan abstraherer man fra den slags tanker??

Jo, du har vist givet mig svaret: Brug dine evner -og nyd mændenes forskelligheder.
Og jeg skal sandelig love for, 'mine' mænd har været forskellige. Den sidste (han hænger lidt på endnu - og jeg 'vil' ham ikke - han er tidl. provst. Måske jeg skulle hænge lidt fast endnu, for manden har en skøn humor - og selvfølgelig vidunderlig. 1. gang vi elskede (efter få timers bekendtskab i øvrigt..) påstod han, at jeg lignede Rafaels engel, hvortil jeg svarede, at han lignede 'en sædemand gik ud at så'.. Jamen den slags er for mig humor af 1. karat. (Hvem troede nu, at en præst kunne være sådan??) En udfordring ?

Og jeg skal netop have en mand, der giver mig udfordringer i hverdagen både intellektuelt og seksuelt. Nej nej, jeg er ikke til exceptionelle sexlege, men dog vist rimelig velbevandret. Min ex-mand sagde jævnligt, at jeg var født naturtalent !! Ja, for jeg kan jo LIDE at elske og føler det lige så naturligt som at spise og sove. Og det er selvfølgelig også et problem, at der oftest ikke er nogen at elske med. Jo, jeg kan sagtens selv, men det er unægteligt lidt 'bart'. Men bedre end ingenting trods alt.

Nyder elskov og erotik i fulde drag. Og det kan jeg jo desværre høre på mange mænd, at mange piger på min alder ikke kan. Synd og skam, men vi er måske fra en generation, der helst ville med 'lyset slukket'?? Sådan 'hører' jeg det i hvert fald jævnligt.

At jeg ikke farer mere omkring skyldes til dels dovenskab - og fordi jeg ikke ORKER singlefester. For 10 år siden syntes jeg da, det var sjovt at rende i byen i ny og næ med veninderne, men vi (pigerne) er jo alle blevet ældre, og der findes faktisk ikke steder, hvor min type kommer. Tror jeg da? Måske jeg skulle forsøge mig i Single Rock. Selvom jeg ikke gider, fordi der er meget røg og høj musik.

Inderst inde føler jeg måske 'bare', at jeg trænger til at falde lidt til ro i et parforhold, hvor det ikke er den evige jagt. Og at man ikke 3 gange om året skal skiftes ud/eller selv skifte ! Det gør trods alt lidt ondt mange gange. Og det er netop DET, jeg ikke er god til: At vaske hænderne og komme videre.
Jeg hænger ved alt for længe. Og i virkeligheden var det vist mest det, jeg gerne ville have et godt råd om. Hvordan slipper jeg, så det ikke gør så ondt længe efter. Hvordan stopper jeg denne ydmygelse, jeg føler det er, når jeg belejrer mine mænd... Faktisk føles det lidt som ludomani. Stopper ikke i tide.

M.h.t. tidligere tab: Så har jeg jo altså denne selvopholdelsesdrift der gør, at jeg SKAL videre. Har slet ikke tålmodighed til at blive i kulkælderen. Så et højskoleophold og ny stor interesse gjorde, at jeg egentlig kom rimeligt godt igennem de sidste 2 dødsfald.

Da jeg nævner ordet 'tålmodighed', slår det mig, at det da vist hænger en del sammen med mit forhold til mænd også.... ?????? Jeg vil være forelsket - det skal hurtigt udvikle sig til den store kærlighed , og SÅ forbliver jeg tryg i mange år.... jo, jeg kan vist godt selv grine ad det indimellem. Og høre, hvor naivt det lyder. Men naboens græs ER jo altid grønnere !!

Kære Per. Tak fordi du satte lidt skub i mig - og fik åbnet mine øjne lidt mere for, hvad jeg i grunden går og forestiller mig.

Med herlig hilsen

Tilde


SVAR

Hej Tilde

Det er da helt forståeligt at man / du har behov for en eller anden grad af samhørighed / tryghed - og det kan nogen gange være vanskeligt hvis drømmen om den eneste ENE spiller med (KærlighedEN) - med alderen tror jeg det er fornuftigt med lidt pragmatisme, tålmodighed m.m. Og så er det rigtigt at der med alderen bliver færre og færre eftertragtelsesværdig mænd - men så må du blot kigge dig om efter en yngre, som der ofte er mere liv i .

Jeg tror heller ikke jeg lige synes at løse tænder og tykke maver er noget for mig - der i øvrigt er en "ældre herre", med egne pæne tænder, og kun 4-5 kg for meget og rigeligt booket op og derfor ikke føler mig ramt - og jeg ville heller ikke kunne abstrahere fra det - men der kan jo været andet ved kvinder som har ændret sig med alderen og som man(d) må acceptere.

Det kunne været dejligt med et røgfrit Single Rock - men sådan er det ikke og derfor kommer jeg der aldrig.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKSD

PSYKE & SEX DEBAT




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: tiltrækning, forelskelse
Senest opdateret 3. april 2013