Fantasier om en tredje part


Spørgsmål ???

Hej Per.

Vi har diskuteret dette meget og er meget uenige. Hun er af den opfattelse, at er hun i byen og en fremmed mand virker meget glad for hende, og hun har prøvet at vise, at hun også var interesseret.

Dette udelukkende for at gøre mig sur og gal, men det lykkedes ikke. Jeg har en fantasi gående ud på, at jeg gerne vil se hende sammen med en anden mand, og det er her uenigheden opstår.

Hun påstår, at har jeg disse ønsker, er det fordi jeg ikke elsker hende, men det er absolut ikke rigtigt. Jeg elsker hende, hun er min stolthed, en flot kvinde, som andre mænd vender sig og kigger efter.

Er det unormalt? Hører gerne fra andre der kan bidrage med synspunkter eller erfaringer. På forhånd tak.

Venlig hilsen

Uenige


Svar

Hej Uenige par

Ja I er uenige, fordi I er uenige - ønsker I at tilstræbe enighed?

Kvinden oplever, at hvis hun viser interesser for en anden mand, så er det for indirekte at spille op til sin egen mand - for at tænde hans aggression (aggression betyder "at gå til den").

Manden oplever, at hans fantasi om at se sin kone med en anden mand, tænder ham rigtig meget, måske fordi han så forestiller sig, at hans kone vil blive lige så ophidset ved tanken som han selv. Og dette er en af hans måder at elske sin kone på. Sådan er det.

Så de to fantasier med en anden involveret mand drejer i meget forskellige retninger - fordi jeres fantasier er forskellige - og det der tænder jer i fantasierne er forskelligt.

I spørger om, det er unormalt. Nej det er ganske almindeligt. Dels at menneskers fantasier er forskellige. Dels at mænds og kvinders fantasier kan være meget forskellige i et forhold. Dels fantasien om at tænde den anden med lidt jalousi, dels fantasien om at dyrke sex med flere end sin partner.

Problemet er, at I vil have enighed om noget, der hverken kan eller skal skabes enighed om - I har forskellige oplevelser og fantasier - og sådan er det! Og hvis jeres fantasier er så forskellige, så lad være med at føre dem ud i livet - for så er det først at balladen for alvor opstår.


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG

PSYKE & SEX



Spørgsmål ???

Kun en partner

Jeg er en jente på 22 år, og har blitt oppdratt veldig strengt. Jeg har lært, at jeg kun skal ha en sexpartner og det er han jeg skal gifte meg med. Nå ønsker imidlertid partneren min å gi meg sjansen til å "oppleve noe mer", for han (og jeg) vet, at jeg og sexlivet vårt kan ha godt av det. Han tender også på tanken av å se, at jeg har sex men en annen. Han mener at jeg kan ha godt av det. At jeg kan "løsne meg opp litt". Jeg blir imidlertid syk ved tanken (Kvalm og lignende). Skyldes dette min oppdragelse? Hva skal jeg gjøre? Er det normalt å ha mange sexpartnere i dag, før man binder seg til en og samme person?

Kreps




Svar

Hej Kreps

Det er meget almindelig, at både kvinder og mænd har haft flere andre partnere inden de vælger én til et vedvarende forhold - sådan er det i det meste af Vesteuropa og USA og helt sikkert osse i Norge. Der findes selvfølgelig et mindretal af kvinder og mænd, der kun har én partner af religiøse eller andre grunde. Mennesket er som art ikke monogamt, hvilket man dels kan se på kønssygdommenes udbredelse og dels af, at en del religioner jo netop forbyder sex med flere partnere.



Klik for at se billedet større


Når det er sagt, så er det tydeligvis ikke dit behov at ville have sex med andre end din kæreste - om det skyldes din opdragelse, tro eller temperament og livsholdning er underordnet - du har ikke lyst (du får kvalme og bliver syg ved tanken), og derfor skal du selvfølgelig heller ikke gøre det. Det er din partners behov og ikke dit. Og selv om fantasier om sex med flere partnere er meget almindelige og osse udleves af ganske mange, så gælder den gode gamle bjergvandreregel: "Den langsommeste bestemmer tempoet," hvis alle skal have det godt med eksperimenterne.

Så du skal kun gå med til flere i legen, hvis det er dit behov og det er OK ikke at have det behov.


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX




Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: ekshibitionist, ekshibitionisme, blotte, blotter
Senest opdateret 14. februar 2021