Gravid og aggressiv




Hej

Jeg oplever noget meget frustrerende når jeg har sex med min kæreste. Når han rører ved mig mærker jeg en meget kraftig følelse af vrede og tilmed bliver jeg lidt agressiv, jeg får lyst til at bide ham!!!!
Følelsen er på en måde dragende samtidig med, at det er enormt ubehageligt, en form for selvdestruktiv følelse.
Samtidig kan jeg mærke, at jeg har meget mindre lyst til sex.
Min kæreste gør alt hvad han kan for ikke at presse mig til at vi skal have sex.

Det er nu begyndt at påvirke vores forhold meget, idet jeg igen og igen må afbryde samlejet.

Vi har været sammen i halvandet år og elsker hinanden meget. Det sidste halve aar har dog været meget præget af denne problemstilling. Jeg er desuden gravid i 8. måned

Jeg håber meget på, at du skriver tilbage og giver dit bud på, hvorfra denne agressive følelse kommer.

Mvh. Mie




Hej
Mie

Det er ikke helt så enkelt at svare på dit spørgsmål, men to forhold vil jeg trække frem:

1) sex er en aggressiv handling - aggression betyder at gå frem mod. Og jeg tror det er sådan at sex netop lukker op for mange forskellige andre følelser - nogen græder når de får orgasme, andre griner og andre mærker vrede - helt irrationelt.
Hvis man har været ude for seksuelle overgreb, så kan det osse medføre vrede i forbindelse med sex.

2) Du er gravid og hvis der er noget gravide kvinder kan komme ud for så er det irrationelle følelser og lyster - så måske er der blot at vente til at du har født og se om det så ikke ændrer sig.

Endelig kan det jo osse bare være at du er vred på din kæreste over et eller andet som så kommer frem i jeres sex sammen.

Held og lykke med fødslen og forholdet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKSD

PSYKE & SEX DEBAT



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: graviditet, gravid, ung, barn, ønsket
Senest opdateret 15. februar 2021