Jalousi - min mand var forelsket i en anden kvinde
Kære Per
Min mand og jeg har et stort problem..retter sagt i hvert fald mig. Vi har kendt hinanden siden 1989 og været gift siden 1996, og har 2 dejlige børn....
De sidste 5 år har vi levet i et andet land og er denne sommer flyttet til endnu et nyt land, for en periode på 1-1 1/2 år (i forbindelse med min mands uddannelse.) Derefter hedder det igen DK.
Jeg vil prøve at gøre det kort, men det er nok lidt svært.
I sommers under et feltophold blev min mand forblindet af en anden pige, som han selv udtrykker det. Han siger at der ingenting er sket mellem dem, man at det fik en masse tanker i gang hos ham, om hans liv og at han i det hele taget kunne få sådanne følelser for en anden, det kom bag på ham.
Vi havde 4 uger sammen i DK inden han tog videre til vores nye hjemland, jeg og børnene skulle følge trop 1 uge efter. Disse 4 uger forløber meget underlige. Nogen dage gik det godt andre mindre godt, jeg har svært ved at accepter at han har og har haft disse førelser, han siger at de lægger sig og at det bare var et øjebliks forblindelse, at han vil være sammen med sin kone og børn. Vores sexliv har været lidt op og ned, men vi høre nok til den gruppe der ikke overdriver, men nu har han lyst til mig hele tiden som han siger.
Denne pige bor i DK men skal være yderligere 3 uger på feltarbejdet, hun laver blandt andet noget min mand skal bruge. I denne periode snakkre de i telefon et par gange og skriver sms til hinanden. Nogen af beskederne har jeg set og andre er blevet slette. De skriver ikke noget direkte som tyder på at de har haft noget kørende, men det bliver skrevet " mange tanker fra ...." "knus ..." osv, hvilke som har gjort mig meget ked af det. Det har jeg fortalt ham og det har han så undskyldt, men der var ikke noget i det sagde han. Men bare tanken om at han har lyst til at skrive til hende som han siger og at han skriver sådan noget, er det ikke ubetænksomt ????
Men som du kan forstå har det været 4 uger med op- og nedtur, han har gang på gang fortalt mig, at det er mig han vil ha' og han underskylder mange gange for det der er sket og ønsker at jeg vil tilgive ham. Det er denne familie han vil ha'. Mit problem er bare at jeg ikke han få det ud af hovedet og komme videre, det dukker hele tiden op og jeg bliver sur og ked af det.. og så bliver vi uvenner, han vil ha at jeg tilgiver og glemmer. For som han siger det var bare en forblindelse og han kan se igen.
Det kunne jo ha været en stor gevinst i vores forhold hvis jeg kunne glemme og komme videre, for efter han kom hjem var han den kærlige og betænksomme mand som jeg har gået og sukket efter, det har jeg fået ødelagt igen på grund af al min vrede, han har fortalt at efter han kom hjem elsket han mig mere og har mere lyst til mig. Men det har måske bare lagt sig her på det sidst, han gider ikke bliver ved med at bevise for så næste dag er det hele glemt, og jeg forstå ham, (tror jeg).
Inden han tog til X-land skulle de mødes og snakke data og udveksle nogen ting, det var jeg meget imod, han syntes at det var noget pjat og blev lidt sur, men jeg holdt på mit, jeg ville ikke bryde mig om det. Og det endte med at han ikke mødes med hende, det burde jo bevise at hun ikke betød noget......
Vi tog så til vores nye hjemland og tingende lagde sig, jeg kunne stadigvæk ikke glemme og det kommer op nu og her. Men de skriver ikke sammen og har ikke kontakt siger han, og jeg tror ham.
Jeg kan lige sige at for min skyld går alle hans mail på arbejde hjem til vores private maskine, så jeg kan se hvad han modtage, det lyder lidt sygt, men så kunne jeg følge med i hvad han fik fra hende og om der var noget mellem dem.
Det syntes han selvfølgelig er lidt åndsvagt, men gør det gerne for min skyld, hvis det hjælper.
Men så... min mand skulle af sted til en konferenser her i november og det viste sig at hun også skulle med, og så kørte det derud af igen, hun skrev om de skulle mødes, hvorfor det, de ville jo komme til at mødes til konferensen. Jeg kunne se at det var hende der kontaktet ham og ikke omvendt her inden rejsen, og han siger at han ikke ville ha' kontaktet hende.
Min mand er nu af sted og kommer hjem på mandag, jeg har det forfærdelig og tænker det værste, vi bliver sure på hinanden i telefon, fordi vi komme til at snakke om hende. Jeg spurgte hvordan det var at se hende igen og han sagde at det var som han havde forstillet sig, der var ingenting. Han syntes stadigvæk at hun er en sød pige og ser på hende anderledes en på andre, men at jeg ikke behøver at være bange for noget.
Hvorfor kan jeg ikke bare tro ham, hvorfor kan jeg ikke bare tilgive og glemme og lad os komme videre, hvorfor tror jeg hele tiden det værste, hvorfor skal jeg hele tiden hive op i det.
Jeg siger til mig selv at jeg ikke vil snakke eller nævne det når vi taler sammen, men kommer til det alligevel, hvorfor. Han har også sagt at når han kommer hjem og der er mail fra hende, vil han ikke ha ballade, han vil ha lov til at svare hende uden at skulle ha det dårligt og tænke på hvad han skriver. Han har enkelte gange ikke svaret hende pga af at jeg ville bliver sur / ked af det. Og hvis han svare hende ved han kommer hjem til ballade...
Min plan er nu at når han kommer hjem, vil jeg snakke med han kom det, han skal fortæller mig om sine følelse for hende, hvor meget de har været sammen, hvad de har lavet og hvad de har snakket om.... Jeg vil ha' det hele på bordet uden omsvøb
Og så håber jeg selvfølgelig at høre det jeg vil høre og så er planen at jeg vil afslutte dette kapitel i bogen, lukke den og smide den langt væk.
Er det, det rigtig at gøre og hvordan kan jeg overholde det????
Håber meget at du kan hjælpe mig, er så alene her i et fremmet land uden nogen rigtig at snakke med.
Hvis du syntes at jeg gør det rigtig, har du så noget værktøj som kan hjælpe mig med at overholde tingende ????
Håber meget på en svar, måske du kan nå det inden han kommer hjem ????
P.S Dagen efter at brevet ovenover er skrevet....
I forgåes blev vi uvenner igen, han gad ikke mere at høre på det, han sagde at nu måtte jeg se at komme videre, lægge det bag mig for min egen skyld. Jeg havde prøvet at lytte og spørge interesseret og han følte det som om jeg fisker efter noget med hende. (Gjorde jeg måske også)
Jeg sagde at jeg nok skulle lade være med at spørge mere til noget. Så i går da han ringede hjem var jeg kort for hovedet, vi snakket om det dage før og han undskylde det han havde sagt, det var ikke sådan ment. Hele dagen i går gik jeg om syntes det hele kunne være ligemeget at når han komme hjem ville jeg sigde at det ikke gav nogen menning,at vi skulle stoppe og gå hver til sit. Men så om aften ringede han igen 2 gang og 2 gang var det for at fortælle at han havde fået ros over sit fordrag, han var så glad og ville gerne fortælle mig det, som han sagde jeg fortæller dig hun når jeg er nede og ked af det, nu ville han gerne fortælle og dele glæden.
Jeg fik sagt at nu kunne han jo nyder de sidste dage, (skal læses tiden med hende) nu når han havde overstået sit fremlæg, men han sagde at jeg skulle holde op, nej nu kunne han glæde sig til at komme hjem, og at han kunne forsikre mig om at jeg ikke havde noget at være bange for..... Hvorfor kan jeg ikke forstå det, hvorfor er det så svært......hvorfor så glad og optimistisk den ene dag og ked og nedtrykt den anden dag.........hjælp mig
Mange hilsner fra den
forvirret og ulykkelige
Hej
Jalousi kan være en ganske vanskelig følelse at få has på alt efter hvem man er og hvad årsagen er.
I de andre indlæg om Jalousi & skinsyge her i PSYKE & SEX kan du læse nærmere om hvordan de begreber forstås bedst.
Jeg forstår godt at din jalousi kan være ekstra stærk - I er flyttet til udlandet og jeg gætter på at dit sociale netværk ikke er særlig stort og stærkt der hvor du bor nu. Det betyder at du bliver mere afhængig af din relation til din mand. Det er tilsyneladende ham der er den udfarende med sit arbejde og du er så i en afventende og dermed sårbare position p.t.
Din mand er p.t. som jeg forstår det dit fundament og det kan jo selvsagt give rystelser, hvis det evt. forsvandt.
Forelskelse er man m/k ikke herre over - den kan ramme os alle helt uventet, selv i de bedste og mest stærke forhold. Det er så forskelligt, hvad vi stiller op med forelskelsen. Nogen lever den ud med deres partners billigelse eller misbilligelse. Andre gør ikke noget ved den, men glæder sig over at der stadig er liv i både legeme og sjæl og bruger den til at tænke over hvordan deres liv er nu. Hvad der mangler og hvad der kan forbedres. Og bruger disse overvejelser til at putte energi ind i deres forhold igen.
Du skriver ikke meget om hvad det egentlig er du frygter?
Er du bange for at miste din mand?
Er du bange for at han oplever noget du ikke kan give ham?
Er du bange for at "den anden kvinde" har noget bedre at tilbyde end det du kan?
Hvad er du i bund og grund bange for?
Hvis vi skal forstå vores jalousi, bliver vi nødt til at konfrontere os selv med det som vi opfatter som den ultimative katastrofetanke.
Hvad er din katastrofefantasi?
Og når du så har tænkt det igennem. Hvad savner du i jeres forhold? Hvad har du glemt at bidrage med? Kan du leve med at jeres sexliv ikke har været "overdrevent"?
Det er forståeligt at du gerne vil have kontrol med din mand nu hvor du er ude af balance - men det er som du osse selv er klar over farligt, fordi ingen i længden ønsker sin personlige integritet overskredet i den grad som du p.t. overskrider din mands. I dit forsøg på at fastholde ham kan det måske i den sidste ende være det der får ham til at forlade dig.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Hej Per
Mange tak for dit hurtige svar.
Du skriver til mig hvad der er min frygt, og stiller nogen sprøgsmål.
Jeg kan ikke lige give et svar, det er vel alle tingende jeg er bange for, men kan da ikke sådan skille det fra hinanden. Og med hensyn til vores sexliv har det jo ændret sig en hele del siden dette skete, vi har et sexliv som jeg helt klart vil syntes er ok nu, før var det ikke overdrevet, men det er godt nu.
Jeg er da bange for at han skal går fra mig pga af en anden. Det er da mig der skal give han de følser han har/eller har haft og ikke en anden. Jeg er utrolig sået over at han har haft disse følser, det har jeg meget svært ved at komme over, og det er måske her problemet er. Han siger jo at jeg ikke skal være bange for noget, at der ikke er noget mellem dem osv osv, det er mig og familien han vil ha'.....hvis det er rigtig hvordan kan jeg så glemme???? Og komme videre?????
Jeg er ked af at sige det, men jeg syntes ikke at jeg kunne bruge dit svar til det hele store.. .jeg havde måske forventet mig for meget.
Jeg håbet at du kunne komme med noget konkret, da du stå udenfor det hele. At du kunne, hvis du syntes det var det rigtige, giver mig noget "værktøj" til at komme videre.
Udfra det sidste du skriver, kan jeg fornemme at du syntes jeg sidder for meget på min mand, at jeg ødelægger det istedet for at gøre det bedre, at jeg i sidste ende er skyld i at han går fra mig.... er det rigtig forstået ? Men hvad skal jeg gøre, skal jeg bare syntes at det er ok at de skriver mail til hinanden, når jeg ved hvad han har følt/ føler for hende, er det ikke og sidde og være lidt til grin??
Tak for dit svar
Hej
Som jeg læser dit brev er dine tanker både kaotiske og diffuse og derfor har du måske ikke set, at det faktisk var nogen redskaber jeg gav dig.
Du skriver det er måske det hele til mine spørgsmål - men det lyder som om du ikke er stoppet op og har sat dig ned og overvejet hvert enkelt spørgsmål - "Hvad er det egentligt der sker inden i mig+" og har forsøgt at konkretisere det.
Prøv at læse mine spørgsmål igen og prøv om du kan besvare dem hver især og ikke under et. Jeg gætter på at det hele roder rundt i hovedet på dig for tiden - og at du har svært ved at fokusere. Det er en træning i at fokusere bl.a.
Har du læst mine sider om Jalousi her i PSYKE & SEX og har du læst de artikler der er link til - f.eks. Ebbe Scheel Krügers sider om jalousiens 3 styrkegrade?
Jalousi er ikke noget der er selvfølgeligt og sådan er det så for alle - nogen mennesker ville ikke blive jalous i din situation og andre ville - så hvad er det specielt hos dig, der driver din jalousi - det er du nødt til at undersøge - jeg kan det ikke - og slet ikke pr. email.
Jeg skriver det er forståeligt, at du vil kontrollere din mand når du er bange for at miste ham - men samtidig er den kontrol osse det der kan være årsagen til, at man mister den man vil kontrollere. Ingen voksne mennesker vil i længden finde sig i at blive kontrolleret.
Du skriver du vil blive til grin - hvem vil grine af dig? Her er du måske inde på noget af det der forårsager din jalousi. Prøv at uddybe det.
Du skal være velkommen til at skrive igen.Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Læs mere om
Jalousi & Skinsyge (1)
Jalousi & Skinsyge (3)
Jalousi & onani
Jalousi, onani og sexlegetøj
• PSYKE & SEX DEBAT
• PARTERAPI
Ebbe Scheel Krüger om jalousiens 3 styrkegrade
Karen Zimsen: Hører jalousi og kærlighed sammen? (Netdoktor)
Leksikon for det 21. århundrede om Jalousi
Jealousy in men and women not so different - (News in Science)
Asymmetrical people make jealous lovers (newscientist.com)
•
• •
•
•
•
• Ekstra interne søgeord: jalousi, jaloux, jaluosi, skinsyg, skinssyg, skinsyge, svartsjuk • Senest opdateret 17. februar 2021
