Jalousi, mistillid og usikkerhed




Hej Per.

Jeg har i 2 1/2 år været kæreste/boet sammen med den dejligste fyr (Jeg er 24, han er 27). Han er betænksom, kærlig, sød, sjov og faktisk alt hvad man kan ønske sig.

Problemet er, at jeg et par gange om måneden pludselig bliver vildt ked af det. Jeg kan sidde og se en eller anden film/serie, og pludselig bliver jeg vildt ked af det og begynder at græde.
Min kæreste er altid enormt sød og spørger til hvad det kan være, og om det er noget han gør, men ligegyldigt hvor meget jeg tænker kan jeg slet ikke finde ud af hvorfor jeg græder.. det kommer bare.

De sidste to forhold jeg havde (begge af en varighed på ca. 3 år) var fyldt med uærlighed.
Begge var enormt kærlige og meget gode med ord (kunne sælge sand i sahara, fortæller en hvor skøn, dejlig osv. man er, og at de elsker en osv.), men desværre har jeg mange gange taget dem i at lyve og snyde mig med både vigtige og uvæsentlig ting. De fik mig dog altid til at tilgive dem igen, da de lovede, at det aldrig ville ske igen (den falder jeg aldrig for igen!!).
Den ene har muligvis været mig utro én gang, men det fandt jeg aldrig ud af.
Selv har jeg været stort set alle mine kærester utro (undtagen ham jeg er sammen med nu)...det er ikke noget jeg er stolt af, men tænkte at jeg ikke ville fremstille mig selv som en helgen...

Jeg er ikke typen der bare giver op, så i de to forhold hang jeg i og ville gerne redde dem, men det endte med at jeg slog op begge gange, da jeg havde fået nok.
Når det kommer til fyre har jeg altid været udfarende.. de har sjældent været i tvivl om det hvis jeg var interesseret.
Hvis jeg er interesseret i en fyr og vi har været lidt sammen og jeg synes der ikke sker noget så tager jeg selv kontakt - jeg har ikke "tid" til at vente på at de snøler sig sammen... Jeg gidder ikke gå omkring den varme grød, for hvad nu hvis han efter noget tid endelig får besluttet sig til at hov.. det var vist ikke noget, så har jeg spildt min tid og mine følelser på noget der ikke skulle være. Det gidder jeg ikke mere.

De første 7 år i folkeskolen havde jeg en 'bedste veninde', hvis opmærksomhed/venskab jeg altid skulle konkurrere med fire andre piger om. Det ene øjeblik var man den hun ville være sammen med, det næste øjeblik gad hun slet ikke beskæftige sig med en, men gik i stedet for imod en sammen med den som nu var den heldige at få hendes opmærksomhed/gunst.
Endelig i 8. klasse lærte jeg at sige fra over for hende, og vi er i dag vældig gode venner.

Mit problem er, at jeg i mit forhold til min nuværende kæreste er fuld af usikkerhed og mistillid. Han har aldrig givet mig grund til at tvivle på ham, og da jeg har været venner med ham i knap tre år før vi blev kærester kender jeg ham meget godt og ved hvad han står for, og han er bestemt ikke typen der er utro...jeg ved, at hvis han en dag ikke ville være sammen med mig mere ville han sige det og bede mig smutte i stedet for at være mig utro.
Hvis der på vores nummerviser står et nummer jeg ikke kender bliver jeg mistroisk og tror med det samme at han har gang i et eller andet med en eller anden (her tænker jeg ikke nødvendigvis på sex...bare noget som han skjuler for mig) som jeg ikke må vide noget om......jeg har sågar tjekket numrene for at finde ud af hvem det var.
Hvis han kommer senere hjem fra arbejde end han plejer bliver jeg straks nervøs....jeg kan hverken sove, spise eller koncentrere mig om noget som helst...(Han har et 8-16 job ligesom jeg selv har)....det er selvfølgelig ikke tilfældet hvis det er en halv time det drejer sig om, men hvis han er på besøg hos nogen og kommer mere end en time senere hjem end han har sagt han vil så er jeg helt ude af den.
Hvis vi snakker om et eller andet og han siger noget om vores forhold tolker jeg det straks negativt, og så kigger han underligt på mig og siger, at altså ikke lige var det han mente.
Jeg bliver nemt jaloux....ikke sygeligt, men hvis vi er i selskab med en pige der ser godt ud holder jeg i det skjulte øje med om han er lidt for interesseret i at se på hende... når jeg læser det jeg lige har skrevet får jeg lyst til at slette det hele.. det lyder jo fuldstændig vandvittigt!!...sådan betragter jeg dog ikke mig selv, og jeg skjuler det åbenbart rimelig godt, for når jeg spørger min kæreste om han synes jeg er jaloux siger han at ja, jeg er jaloux på en sød måde...altså på en beskyttende måde...men at det dog ind i mellem kan være lidt overdrevent.
Jeg er ved at blive vanvittig, for det er det bedste forhold jeg nogensinde har haft!
Jeg har aldrig haft grund til at mistænke ham for noget! Han gør ikke noget der burde gøre mig bekymret og nervøs, men alligevel opfører jeg mig som en sindssyg, og det driver mig til vanvid!
Jeg er træt af ikke at kunne nyde dette skønne forhold 100%, for det er faktisk det perfekte forhold, men i stedet for at nyde det er jeg på vagt.

Jeg har snakket med ham om det, og han er meget sød og forstående, men jeg er ved at være træt af at have det sådan når han nu ikke giver mig nogen grund til at skulle bekymre mig om noget som helst.

Generelt er min selvtillid egentlig fin nok...Jeg ved at fyre finder mig tiltrækkende, og at jeg er vellidt af de fleste.....jeg betragter dog ikke mig selv som nogen babe...

Alt dette går mig virkelig på, for jeg er bange for om det i det lange løb kan spolere vores forhold.
Jeg elsker ham utrolig højt, og det er ham jeg vil giftes og have børn med, og jeg ved egentlig godt at han har det på samme måde, men usikkerhede/mistilliden gnaver alligevel ind i mellem..

Når jeg får alle de trælse tanker prøver jeg at forklare mig selv, at der ikke er noget at bekymre sig for, og at han elsker mig, og at han ikke er som de to andre, for det er han ikke, men han får lov til at betale for det de har gjort i form af min manglende tillid til ham.

Jeg håber virkelig du kan hjælpe.

Hilsen
Sofie




Hej Sofie

Den form for jalousi, som du beskriver her er nok det man kunne kalde skinsyge - læs i her PSYKE & SEX under Jalousi & skinsyge om forskellen på de to begreber.

EDVARD MUNCH 1863–1944
JALOUSI. Litografi 1896
Klik på billedet for at se det større

Skinsygen har sin rod i barndommens traumer, at blive forladt, svigtet, overset m.m. og giver sig udslag i forestillinger om svigt og tab fra den aktuelle elskedes side. Forestillinger som ikke har så meget rod i den aktuelle virkelighed - sådan som du netop osse beskriver det. Du ved at din kæreste ikke vil løbe om hjørnerne med dig, være dig utro osv. - og alligevel er du angst for at han vil gøre det og kan ikke styre dine forestillinger.

Som jeg læser dit indlæg forestiller jeg mig en kvinde der har energi og viljestyrke på trods af den indre usikkerhed og manglende selvfølelse - og ikke en energi og viljestyrke der hviler i god jordforbindelse, selvaccept og god selvfølelse. Hvis man som barn har været ude for f.eks. større omsorgssvigt, som voksne dengang ikke har taget hånd om har man som barn to muligheder for overlevelse (skematisk set) - enten kollaps (depression, indadvendthed, initiativløshed - at holde sig under problemerne) eller overlevelseskamp (trods, oprør, acting out, styring - at holde sig over problemerne). Og disse to strategier kan man så føre videre i sit liv som en del af sin personlighed, selv om de på et tidspunkt ikke er relevante og nyttige længere.

Det er den sidste form for overlevelsesstrategi jeg fornemmer at du måske rummer. Under "selvsikkerheden" ligger der en latent angst, et sammenbrud (jvnf. at holde sig over problemerne), som nu, hvor du ikke længere skal "kæmpe" - kæresten er sikker - får mulighed for at bryde frem, og det gør det så i form af jalousi / skinsyge - og måske som gråd i situationer du ikke kan kontrollere f.eks. når du ser en film. Du har så desuden nogen oplevelser af en eftertragtet veninde og et par kæreste har svigtet dig og de oplevelser tynger osse oven på barndommens bagage. Dette er teori idet jeg ikke kender dig ud over hvad du har skrevet.

Det positive ved at jalousien bryder ud nu, er at du derved bliver opmærksom på de splinter der måske sidder i din sjæl og som du måske har brug for at få trukket ud - billedligt talt. Splinter som er med til at styre dit liv i en mindre frugtbar retning. Hvis du kan genkende det som jeg skriver her, så er vejen ud af det nok at få noget professionel hjælp til at få bearbejdet de gamle traumer - find dig en god og veluddannet psykoterapeut og gå på opdagelse i dig selv - du har tydeligt ressourcerne til det.

Lige som man nogen gange sender sin bil til hovedreparation er det osse gavnligt med lidt "hjernevask" af og til. Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Læs indlægget Jaloux på kærestens fortid.

Og husk dette er blot en arbejdshypotese - ikke nogen sandhed.

Læs mere om Jalousi & skinsyge her i PSYKE & SEX

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG



Læs mere om

Jalousi & Skinsyge (1)

Jalousi & Skinsyge (2)

Jalousi & Skinsyge (3)





• PSYKE & SEX DEBAT

• PARTERAPI

Ebbe Scheel Krüger om jalousiens 3 styrkegrade

Karen Zimsen: Hører jalousi og kærlighed sammen? (Netdoktor)

Leksikon for det 21. århundrede om Jalousi

Jealousy in men and women not so different - (News in Science)

Asymmetrical people make jealous lovers (newscientist.com)

•		•	Printervenlig side
•	PER HOLM KNUDSEN • PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
	• • •
•	Ekstra interne søgeord: jaloux, jalouxi, jaluosi, skinsyge, skinssyge, skindsyge, svartsjuk
•	Senest opdateret 18. februar 2021