Hvem er jeg?




Hejsa ! Hvem er jeg ? Tilsyneladende to personer ! Jeg er en 23 årig kvindelig studerende. I hverdagen har jeg svært ved at slappe af, lægger mange bånd på mig selv og ligger under for mine egne forventninger og regler til mig selv. Jeg er meget fornuftsstyret, tænker meget over tingene, gør det rigtige altid, både i forhold til studie, venner og familie. Man kan måske sige, at mit over-jeg styrer. Engang imellem sker det så at mit id tager over, og jeg fuldstændig giver los i det fornuftige. F.eks. har jeg nogle perioder med ædeflip, hvor jeg køber slik i massevis og spiser til jeg har det dårligt. Når jeg har kørt det trip i nogle uger, vender bøtten og jeg er meget striks med hvad jeg køber ind af mad, jeg tillader ikke mig selv noget godt/ekstra lækkert, fordi jeg er bange for, at jeg ikke kan styre det. Jeg kaster ikke op eller sulter mig, men jeg har altid meget fokus på mad.

Ligesådan er det med det at gå i byen. Nogle perioder holder jeg mig langt væk fra alkohol, byen og fyre. Har ikke lyst til at skeje ud, og kan ikke tillade mig selv bare at tænke på at gå ud og more mig eller bare se på en fyr. Andre perioder, som der i øvrigt er flest af, går jeg i byen mindst en gang hver weekend, drikker mig stinkende lam og scorer rundt. Dagen efter er jeg noget brødebetynget og synes jeg har været latterlig og rimeligt klam fordi jeg uden skam i livet har kysset to forskellige fyre samme aften.

Jeg er ved at blive revet midt over ! Det er som om jeg ikke kan være mig selv, men er to yderligheder, der egentlig ikke ligner mig nogen af dem. Jeg har brug for et godt råd !

MVH

Festløven Fie ???


Festløve



Hej Fie

Ja du lever helt op til det jeg plejer at kalde Pers 1. lov, nemlig:

Overhund
Højre hånds pegefinger

medfører

Fuck you

Venstrehånds langemand!!!

Når Overjeget - eller Overhunden, får alt for meget at sige så vil Underhunden - som du kalder Id'et (driften) tage over. Eller som man osse nogen gange udtrykker det at Naturen går over optugtelsen.

Det handler om at få lavet et kompromis eller en aftale som begge de to sider kan leve med - de to sider er begge nødvendige i vores liv. Ofte er Overhunden for meget af en eller begge vores forældre og Underhunden er vores alt for "opdragede barneside" som nu strejker.

Find dig en god psykoterapeut og få gjort noget ved det. Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX




Links

PSYKE & SEX DEBAT

Eksistentielle mantraer, som kan gøre dit liv rigtig besværligt.




Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord:

Senest opdateret 18. februar 2021