Kønsvorter - kondylomer


SPØRGSMÅL

Hej !

Jeg er en dreng på 17 år.. Da jeg havde sex første gang var jeg 15 og havde aldrig været i seng med nogen før... En dag opdagede jeg noget som lignede en kønsvorte, jeg gik til lægen og fik det bekræftet.. Men det underlige er hvem skulle havde smittet mig??
Min kæreste havde ikke nogle kønsvorter!!
Det kommer vel ikke af sig selv??


Cargo


SVAR

Hej Cargo

Kønsvorter eller kondylomer som de osse hedder skyldes infektion forskellige vira kaldet humant papilloma virus (HPV).

HPV (grafisk model)


Kondylomerne viser sig som små eller store, flade, stilkede eller blomkålslignende vorter. De er rosa eller hudfarvede, hvilket kan gøre dem svære at få øje på i starten. De gør ikke ondt, undtagen når de vokser. Kondylomer smitter fortrinsvis gennem seksuel kontakt, men kan osse smitte ved f.eks. fælles brug af håndklæder eller børn kan smittes ved fødslen. Derfor kan du sagtens være blevet smittet uden at du har haft sex med nogen.

Kondylomer ses oftest på kønsorganerne, på pikken / penis og på kønslæberne og inde i kussen / skeden.

Kondylomer i kanten af pikhovedet / penishovedet


Kondylomer på kønslæberne og i kussen


Kondylomer kan optræde i numsehullet / endetarmen. Man kan blive smittet der ved fælles brug af f.eks. håndklæder eller ved analsex.

Kondylomer ved endetarmen / anus


Og kondylomer kan optræde i munden. Her er billedet af en dominikansk mundhule med kondylom.

Kondylommer i mundhulen


Mange mennesker er smittet med humant papilloma vira (HPV) og osse uden at vide det eller have tegn på det, man regner med, at op imod 20% af yngre sexuelt aktive er smittet med sygdommen og sygdommen er dermed mindst lige så udbredt som Klamydia. Kondylomerne viser sig tidligst to til fire uger efter smittetidspunktet, men ofte går der flere måneder, inden vorterne bliver synlige.

Man kan beskytte sig noget med Kondom. Dog skal man m/k være opmærksom på at hvis en kvinde har kondylomer i kønsorganerne, så kan smitten overføres til endetarmen, hvis man dyrker analsex med det samme kondom. Man kan ligeledes overføre smitte med fingre og tunge. Er man blevet smittet er det vigtigt at man selv og ens partnere bliver behandlet. Humant papilloma vira (HPV) mistænkes for at kunne være årsag til dels celleforandringer i livmorslimhinden og dels til visse kræftformer i kønsorganerne.

Kondylomer fjernes dels ved pensling med cellegift, dels ved frysning eller laser og i sværere tilfælde kirurgisk. Kondylomerne kan vende tilbage efter behandling.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hej

Jeg har næsten lige (2 uger siden ca.) haft sex med min kæreste for første gang, dvs jeg har ikke været seksuelt sammen med andre end ham. Jeg har nu opdaget at jeg har fået nogle bumse-lignende knopper ned ved skridten. De sidder sådan nærmest på ballerne, 2 cm fra skede-åbningen. Ca 7-8 stk. Og så har jeg også et par højere oppe ved bikini-linien, men et godt stykke fra skeden. Hvad kan disse knopper være et symptom på? Kondylomer eller noget lignende? Det er jo nok bedst at få dem tjekket, men skal jeg gøre det os min egen læge (som først kommer tilbage fra ferie om 2 uger) eller tage ind på sådan en hud- og kønssygdomme-klinik? (Hvis det sidste: hvilken?) Hvis det nu er kondylomer (som jeg synes det tyder mest på det er), kan de kureres? Og med hvad? Hvis nu jeg bliver kureret for dem, og så derefter dyrker ubeskydtet sex med min kæreste igen, bliver jeg så smittet af ham igen? )Da jeg tror det er ham, der har smittet ham -hvem ellers!) jeg ved godt jeg bliver nødt til at fortælle ham om det, men har du ikke et godt råd til, hvordan man får det sagt på den bedste måde?? Uden at virke alt for klam (ved godt det ikke er min skyld, men føler mig alligevel lidt ulækker, hvis jeg har fået det!) Det skal lige siges, at han ikke har nogen ydre symptomer (hvad jeg ku se), men han kan jo godt bære rundt på smitten, uden selv at vide det og have symptomer, ik?


Kath


SVAR

Hej Kath

Jeg tror ikke det er kondylomer du har fået. Kondylomer er flade, stilkede eller blomkålslignende vorter og forekommer typisk på kønsdelene og området omkring endetarmen og i mundhulen.

Når man er fysisk tæt sammen overfører man sædvanligvis en masse bakterier, svampe og smådyr (mider, orme osv. ) som lever på huden til hinanden og herunder altså osse bakterier der kan give bumser. Den tætte hudkontakt betyder osse en masse smårifter, som bakterier kan trænge ned i f.eks. ved hårsækkene og det fremmer bumseangrebet. Efterhånden vænner man sig til hinandens hudflora og så holder bumseangrebene op.
Så efter min mening behøver du ikke at frygte noget og heller ikke at gå til lægen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKS

PSYKE & SEX DEBAT

PSYKE & SEX DEBAT: KØNSVORTER - KONDYLOMER

Netdoktor: Kondylomer (Kønsvorter)

Hvidovre hospital om kondylomer

Billede af kondylomer (human papilloma virus) der er lokaliseret ved øjet

Netdoktor: Hvad er kønssygdomme?




Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: kønssygdom, herpes simplex, herpes genitalis, Gonoré, Syfilis, Trichomonas, Trichomonas, kondulymer, kondilomer, kondolymer, knopper, genital warts, Kønsvortre, ponypler, ponybler, kandylomer
Senest opdateret 19. februar 2021