Luft i kussen - skeden (samt en lille disput om ord)


Spørgsmål ???

Luft i missen

Hej;

Hvorfor prutter man ud af missen? Når jeg har sex med min ny fyr, og han trækker hans pik ud af min mis for at skifte stilling, så er det ofte at der kommer luft ud af min mis. Det kommer pludseligt og jeg kan åbenbart ikke styre det. Dette kan virke lidt pinligt, fordi det lyder som en prut. Min fyr er klar over, at det er det ikke. Det ødelægger faktisk ikke noget, men det kan være lidt pinligt fordi jeg ikke har oplevet dette før med andre mænd. Ahh… med undtagelse af en tidligere kæreste. Med min tidligere kæreste sker dette når han trækker pikken lige nøjagtig ud af missen og stopper den ind (altså med de samme), hvilket gør at der bliver suget noget luft ind. Dette skete kun når han gjorde dette, ellers skete ikke noget under almindeligt samleje, når vi skulle skifte stilling, gør noget andet, o.s.v. Ud over ham, har jeg ikke oplevet det før med andre.

Med min ny fyr sker dette næsten hver gang han tager pikken ud, også selvom han ikke stopper den ind med de samme. Kan det have noget at gøre med størrelsen eller tykkelsen af pikken? Eller med størrelsen af missen? Jeg er ikke en særligt stor kvinde. Jeg er faktisk meget slanke, min højde er 1,58 og vejer 48 kg, og jeg har en rimelig stram misse (har jeg fået at vide). Min ekskærestes pik var ca. 18 cm lang og ca. 15 cm i omkreds. Min ny kærestes pik er ca. 16 cm lang og ca. 13-14 cm i omkreds. Hvordan undgår man at prutte ud af missen? eller Hvordan kan man lære at styre dette?

Endnu en ting, jeg bruger stadig kondom med min nuværende kæreste.

På forhånd tak.

Maria (27)


Svar

Hej Maria

Det lyder som en lidt bizar dyremishandling - hvordan kan I dog nænne at gøre sådan ved den stakkels kat? Og katteprutter lugter ikke særlig godt!!

Mis

Eller det skulle da vel ikke være din kusse du kalder for en mis (?)

Nå spøg til side
- det må jo skyldes, at du er så åben, når han trækker sig ud af dig, at der kan nå at slippe luft ind i kussen på dig - i det jeg går ud fra at hans pik ikke samtidig er en slags cykelpumpe . Når han så kommer ind igen så presser han luften ud - eller luften slipper ud igen af sig selv, med en slags pruttelyd. Det er faktisk ikke så unormalt igen. Jeg tror ikke det har noget med størrelsen af pikken at gøre men snarere med hvor hurtigt din kusse lukker sig, når han trækker sig ud. Der er ikke andet for end at I må eksperimentere med hvordan I kan undgå lydene - eller måske udnytte dem kreativt. Det har næppe heller noget med brug af kondom at gøre.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Folk må vel kalde deres skræv hvad de vil? Jeg hader for eksempel ordet kusse, mens mis er en dejlig ting. Smag og behag vel?

CB


Svar

Hej CB

Jo, smag og behag er forskellig, og jeg synes nu det at kalde en kusse for en mis er en forståelse der svarer til at kalde en arm for Dumbo (elefant) og et øre for flagermus. Men ok, det kunne jo være man(d) skulle til at kalde sin pik for Kongecobraen - det ville jo nok kunne imponere enhver mis .



Klik for at se den større


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Tak for svaret Per.

Det er en lettelse at vide at det ikke er så unormalt, og at der ikke er noget galt med min mis .


Maria (27)


KOMMENTAR

Og jeg synes, at det er en misforståelse at kalde den en kusse, da det mig giver associationer til en tysk kromutter eller noget. "Mis" er lige som "Kusse" blot et af de utallige slangudtryk for skeden. Ligeledes er "pik" et slangudtryk for penis, og du må kalde den, hvad du vil.

Vedr. emnet så har skedeprutter ikke noget at gøre med, at man har en stor skede. Det er manden og kvinden, der laver lydene sammen, så du behøver ikke at blive flov. Det der sker er, at din kæreste presser luft ind i skeden - åbenbart mere end dine andre kærester. Og hvad der kommer ind af luft, må nødvendigvis også komme ud og luft kan komme ud af selv det mindste lille hul, så
det er altså ikke fordi du er stor.


CB


Svar

Hej CB

De fleste mennesker kalder nu en kusse en kusse - men hvis du har et bedre ord så bare sig til - "mis" lyder i mine øre meget barnligt. Ordet kusse betyder i følge Politikens etymologiske ordbog "hvælving", "hulrum", hvilket vel er en meget god beskrivelse af en kusses udseende og form. (Etymologi = læren om ordenes oprindelse).

Og for at vi skal være helt præcise, så kan en mands pik ikke presse luft ind med mindre der er luft inden i pikken - og da en pik ikke er en cykelpumpe så sker der nok noget andet. Der sker nok det, at der ved samlegebevægelserne skabes et undertryk i kussen (hulrummet), hvorved luften suges ind. Pikken kan så presse luften ud, hvilket kan give pruttelyde under samlegen og skedens sammentrækning efter samlegen kan ligeledes presse luften ud med ledsagende lyde. Det er noget mange oplever og ikke noget at hverken skamme sig over eller være ked af.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Det kan faktisk være noget af det du siger, at min nuværende kæreste presser mere luft ind i skeden end mine tidligere kærester. Jeg er enig med dig, at det er min kæreste og mig der laver lyden sammen. Jeg er faktisk lettet over, at der ikke er noget i vejen med mig og det er heller ikke noget at være flov over, fordi der er en meget naturlig forklaring for lydene.

Mange tak for svarene .


Maria (27)


KOMMENTAR

Og de fleste kvinder jeg kender, kan ikke fordrage ordet, da de forbinder det med en slimet udefinerbart sump med kønsvorter - mindst Måske ville du heller ikke være helt tilfreds, hvis de fleste kaldte dit kæreste eje for en brawurst?

Nej, du må selvfølgelig kalde den hvad du vil. Jeg foretrækker at kalde den mis eller fisse og sådan er det. Min pointe var, at smag og behag er forskellig, så hvorfor diktere andre, hvad de skal kalde denne vidunderlige skabelse?

Ang. luft i fisse så er jeg godt klar over, at der ikke er luft inde i selve pikken, men ikke desto mindre kan der trækkes luft med ind, hvis fyren f.eks trækker sig langt ud, inden han trænger ind igen. Det har simpelthen noget at gøre med teknik og stillinger. Men egentlig er det lige meget hvordan lydene opstår. Hovedsagen er at fissen og pikken danner lydene sammen, og at det er ganske normalt.


CB


Svar

Hej CB

Nu har de fleste mænd jo ikke meget mod fugtige områder med små fremspring , så det er måske derfor, at det gode gamle ord "kusse" lever i bedste velgående. Jeg kender ikke en brawurst, men det er formentligt en tysk pølse (som Fritze her forstår at servere helt umis
forståeligt ) og hvad skulle der være ubehageligt ved at ens kæreste havde lyst til at gnaske lidt på pølsen og f.eks. sagde: "Oh en dejlig stor Brawurst med det hele ." OK - smag og behag. Ordet fisse er ældre dansk og betyder egentlig "at gnide". Fisse er altså stedet hvor man m/k gnider.

Vi er fuldstændig enige om at luft i kussen under samlege opstår i skøn samdrægtig mellem manden og kvinden
. Og sådan blev vi næsten helt enige .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Jeg er Chokeret.. Ligesom andre der har læst denne, disse og andre svar fra denne højst suspekte "PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG".

Denne mangel på respekt og moral samt almindelig dannelse man forventer af en der beskæftiger sig på professionelt plan med så følsomme områder ved mennesket.
Jeg er CHOKERET!..

Mit råd som ganske almindelig ung mand til alle her er: Lad være med at høre på en såkaldt "terapeut" og jeg vil have beviser før jeg på nogen måde vil tro på dette.

Chris (24)


Svar

Hej Chokerede Chris

Som meget suspekt PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG så kunne det være interessant for mig at vide, hvad det er der har chokeret dig i den grad? Og hvilke beviser for hvad vil du tro på?

Almindelig respekt, dannelse og moral tilsiger jo, at man m/k i det mindste kommer med et minimum af argumentation og evt. forklaring. Men det kan jo være det vil dukke op, når chokket har lagt sig. Ellers er mit råd: Læs ikke mine sider, de vil bare ødelægge dit humør - der er bedre ting at give sig til end at læse obscure hjemmesider - ud i livet med dig .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



Spørgsmål ???

Luft i skeden

Jeg er en ung pige, der har svært ved at nyde samleje pga. luft i skeden. Det føles somom skeden åbner sig, mens den fyldes med luft. Når dette sker, fremkommer der en slags prutte-lyde, hvilket ikke bare er pinligt, men også generende. Det har plaget mig i et stykke tid og det er somom det forværres i forbindelse med brug af p-piller. Jeg håber du kan give mig en forklaring på, hvad det er der sker og hvad jeg kan gøre for, at undgå at det sker.

Mvh

Anne



Svar

Hej Anne

Det er ikke ualmindeligt at skeden kan give pruttelyde under samlege. Jeg er ikke helt klar over om du oplever det under almindelig færden til daglig eller om det kun er i forbindelse med samlege.

Ved samlege fungerer pikken og kussen jo i princippet lige som en cykelpumpe og den kan du osse få til at prutte. Luften trækkes ind af stemplet og presset ud igen. Holder du nogle fingre rundt om hullet vil det give pruttelyde.

NB. Jeg har i øvrigt kigget samtlige sexualoplysende bøger jeg har igennem og til min undren fandt jeg intet om luft i skeden i nogen af dem.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Hej !

Ja... jeg har da nu i mit 41 årige liv oplevet adskillige gange med "pruttelyde" - netop hvis der kommer luft med ind. Eller "suger" med skeden på det forkerte tidspunkt.

Især - hvis man slapper af på "det forkerte" tidspunkt kan der sagtens komme luft med ind i skeden og når så penis presses ind skal luften ud igen. Dette giver lyd hvis der kun er plads til at luften slipper ud fra et lille område, fx. hvis pikke ikke stikkes lige ind. Det er oftes hvis man "kommer ud af rytmen" i samlejet.Hvis det ofte sker og generer - kan du (kvinden) afhjælpe "problemet" ved styrke dine muskler i skeden - og ikke mindst - kend din egen krop.

Det er der skrevet mange bøger om. En lille øvelse (der må bruges med forsigtighed). Du kan "lukke" lidt vand ind i skeden ( fx. når du bader ) med håndbruseren. Så erfarer du hvordan du "lukker op" ligeledes kan du holde på vandet - og mærke dine muskler når du med kontrol sprøjter vandet ud igen. Lær dig selv at kontrolere strålens retning og styrke - derefter ved du lidt mere om din skede og kan "undgå" pruttelyde når det er dit behov. Jeg behøver vel ikke pointerer, at man skal være forsigtig og ikke overdrive disse "øvelser" i forhold til skedens naturlige balance.

Kærligst June


Svar

Hej June

Træning af bækkenbunden er altid en god ide - både for kvinder - og for mænd. God træning til alle.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX





PSYKE & SEX DEBAT



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: fisse, fissen, vakuum

Senest opdateret 20. februar 2021