Lyst - Forskellige behov (4)




Hej Per

Jeg er en ung pige på 24, der har brug for et godt råd.

Sagen er den, at jeg bor sammen med min kæreste på 32. Vi har kendt hinanden i snart 4 år, og han er allerede blevet træt af sex!

Det første år vi kendte hinanden, følte jeg mig meget begæret/sexet/kvindelig/tiltrækkende og livsglad, men det er lige så stille forsvundet. Jeg har lyst til sex 2-3 gange om ugen, mens vi har haft sex 1-2 gange om måneden i de sidste par år. Det tærre utroligt meget på vores forhold, at hele det område der hedder sex, ikke har fungeret i de 3 af de 4 år vi har kendt hinanden .Jeg har forsøgt med nye parfumer, sexet undertøj, en extra god middag, men fjeernsynet og hans computer bliver valgt over mit selskab. Jeg savner forfærdeligt den intimitet og indre samhørighed vi før havde, og jeg har grædt MANGE gange. Jeg føler at noget af min spontanitet og livsglæde dør lidt, hver gang han siger at han er for træt, så jeg er lige så stille holdt op med at bede om sex!

Han mister også hurtigt potensen. Og selv om jeg tit har sagt at det ikke gør noget (og det mener jeg), går det ham selvfølgeligt på. Så 1 gang sex om måneden i 10 minutter - det kan vil ikke tilfredsstille nogen......
Men jeg elsker ham jo, og det med potensen betyder mindre, hvis jeg så bare kunne mærke at han havde lyst til at dele sit aller inderste (sex) med mig, men det har han ikke.....

Hvad gør jeg ? Man forlader jo ikke bare manden man elsker - og på den anden side, er jeg kørt SÅ TRÆT, at jeg ikke orker min hverdag mere....

Jeg vil blive meget taknemmelig for et bud fra dig.

Mange kærlige hilsner

Joan




Hej Joan

Ja jeg kan godt forstå at du har det svært med at dit / jeres sexliv ikke fungerer og jeg kan forstå at du har gjort en masse for at få det til det. Desværre er mit råd måske ikke det du vil synes bedst om. Mange par løber ind i det problem at sexlysten viser sig at være meget forskellig når de første hede måneder er overstået. Faktisk er det meget få der spørger sig ordentligt for om partnerens behov nu osse svarer til ens eget inden de satser på et længerevarende forhold. Måske er det sådan at din kærestes sexbehov er en gang om måneden - og så er det jo ikke sådan lige til at lave om. Måske er I blot uheldige at være blevet forelsket i en der er ikke svarer til det behov I hver især har. Sexbehov er meget forskelligt fordelt mellem mennesker - nogen synes 3 gange om dagen er passende og andre synes 1 gang om måneden er passende. Sådan er det bare og det giver altså problemer hvis man vælger at leve sammen.

Hvis din kæreste selv synes det er et problem at han mister potensen og at lysten ikke svarer til din - så var det måske en ide at I fik en snak med en sexologisk orienteret psykoterapeut.

Og inden du / I evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut.

Hvis det viser sig at lysten er så forskellig og I ikke kan finde en tilfredsstillende løsning for jer begge så er der desværre kun den løsning at skilles og finde en anden der kan dække ens behov.

Prøv at kigge her i PSYKE & SEX - se under Forskellige behov og evt. osse under Prostatitis.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

PSYKE & SEX





Hej

Jeg er en kvinde sidst i 30 erne der omsider har fundet manden i mit liv. Vi har det på alle måder dejligt, men han har af ukendte årsager meget lidt lyst til sex og han vil ikke snakke om det, siger blot at det ikke har noget med mig at gøre. Det bliver jeg jo ikke mæt af! Hans behov er omkring hver 4-5 uge, mens jeg er klar når som helst. Jeg forholder mig afventende, presser ikke, men det ændre ingenting. Jeg er bange for at tage initiativ, for jeg vil ikke jage ham, men jeg giver udtryk for at jeg savner ham. Der er ingen tekniske problemer, når vi gør det er det fantastisk og vi bliver begge tilfredsstillet. Har du et bud på hvad der er galt og hvad kan jeg gøre for at få ham i tale? Jeg kan acceptere at han ikke vil/kan fortælle hvorfor han har det sådan,- jeg vil bare gerne vide hvordan jeg skal forholde mig til det.

Mus




Hej Mus

Ja sådan sker det nogen gange at vi finder en der på alle måder er dejlig og bare ikke har den samme mængde sexlyst som os selv.

Hvis han hidtil har været tilfreds med sin lyst - jamen så er der ikke noget galt - så er det bare sådan. Mennesker har meget forskellig lyst, både fra person til person og fra tid til tid. Det kan der næppe laves meget om på.

Noget andet er så at der kan ligge forskelligt gammel dårlige oplevelser i rygsækken som gør at man ikke har så meget lyst - og det kan der gøres noget ved, hvis man vil, men han vil ikke snakke om det og det er ikke godt for jeres forhold og og dermed heller ikke for ham selv.

Indtil han evt. får hul på bylden - så synes jeg I må prøve at lave en aftale der kan føles ok for begge - og nogen gange kan det være umuligt !!! - lysten kan være så forskellig at det i det lidt længere perspektiv er en dårlig ide at være kærester - og man må ændre forholdet til at være venner og så finde sig en anden kæreste med samme lystmængde.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

PSYKE & SEX





Hej

Jeg er en pige på 28, som er i et godt og kærligt forhold. MEN der er et 'lille' problem, min kæreste har yderst sjældent lyst til sex (efterhånden kun hver 14.dag og vi har kun været sammen i lidt over et halvt år) og når det sker, er det fordi jeg tager initiativet! Han er lidt ældre end jeg og har aldrig haft længerevarende forhold. Jeg har haft 1-2 årige forhold og har, i modsætning til ham, et meget bevidst forhold til min seksualitet, jeg kan fx 'indstille' min orgasme sådan at vi 'kommer' sammen. God sex handler selvfølgelig om en gensidig lyst, hvorfor min orgasme også først kommer, når jeg kan mærke han også er med.

Nu er det sådan at min kæreste af og til pludselig mister lysten midt i akten. Vi har snakket lidt om det, men det er svært at tale om, fordi det handler om noget mere grundliggende end vores forhold. Jeg har selvfølgelig forsigtigt spurgt ham om de mest indlysende årsager fx om jeg styrer for meget (hvilket jeg så lader være med), om det er fordi han i virkeligheden ikke tænder på mig, om han tænder på mænd osv. Som sagt er jeg kommet frem til at det ikke har noget med mig at gøre som sådan, men at det er fordi han har svært ved at give sig hen til andre. Måske har han oplevet et mindre seksuelt overgreb på et tidspunkt i sit liv.

Jeg er virkelig ked af, at det seksuelle skal betyde så meget for mig. Både fordi jeg som kvinde føler mig ussel når jeg har så meget mere lyst end han har, og fordi det ikke burde være det primære i et forhold. Men på den anden side hænger det hele jo sammen, for når vi kysser eller kærtegner hinanden kan jeg ikke lade være med at give mig hen til ham, og bliver ekstremt ked af det, når jeg kan mærke han holder igen. Jeg ved at han er ked af at det går mig på, og det er tilsyneladende også et større problem for mig end for ham. Men jeg tror det er fordi jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt, måske allerede inden for et år, er ham utro. Hverken han eller jeg synes den idé er særlig tiltalende.

NN




Hej NN

En pige på 28 - det er vel ikke det der er problemet, at han foretrækker en kvinde?
Nå spøg til side, jeg har aldrig forstået, hvordan kvinder kan få sig selv til at kalde sig "piger" - jeg ville da aldrig kalde mig selv en "dreng" (men jeg har osse forlængst passeret de 28) .

Spørgsmålet er måske om ikke hans seksualitet bare er sådan. Hvordan var hans lystmængde før han mødte dig? Mennesker m/k har meget forskellig lyst - fra ofte til næsten aldrig. Problemet er mange gange blot det helt enkle at vi finder os en partner der ikke har den samme lystfrekvens som os selv - og der er ikke noget galt med hverken dem eller os - vi er bare forskellige. Og nogen gange er det til at leve med og andre gange ikke.

Du skriver ikke noget om jeres grundliggende problem - men det er klart at andre forhold end lystfrekvens nemt kan spille ind. Stress, angst, depression, tidligere seksuelle overgreb, sygdom og meget mere.

Du skulle måske selv lige få kigget på dette lille problem: "fordi jeg som kvinde føler mig ussel når jeg har så meget mere lyst end han har, og fordi det ikke burde være det primære i et forhold". Hvad er der i vejen med at en kvinde (du) har mere lyst end en mand ??? Altså ud over at du p.t. ikke får tilfredsstillet din seksuelle trang i det omfang du har behov for. Og hvad er grunden til at det seksuelle ikke bør være det primære i et forhold? Personligt synes jeg at det seksuelle må være det primære i et forhold - det er da det der er grunden til at vi søger sammen som par - og alt det andet er frynsegoder , som man ofte ikke vil undvære. Og ok, der findes da osse mennesker der finder sammen som par uden sex, men det bliver næppe dig .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

PSYKE & SEX


Kommentar

Hej

Tusind tak for svaret. Det var lidt stof til eftertanke. Det sjove ved det er, at han dagen efter selv tog initiativet til at vi skulle være sammen og det var dejligt. Jeg ved ikke hvad der skete.
Men du har ret, vi er jo kærester fordi vi føler os seksuelt tiltrukket af hinanden, så det må jo et eller andet sted være den drivende kraft i et forhold. Nu har jeg jo i hvert fald fået min seksuelle lyst stillet for et stykke tid og kan derfor også se på det med lidt andre øjne...

Den 28 årige KVINDE!






Hej!

Mit problem er at min kæreste og jeg ikke har samme behov for/lyst til sex. Jeg er en 28 årig kvinde, og jeg har kommet sammen med min kæreste i 9 år. Vi har ingen børn, men vil gerne have nogen indenfor de næste par år. Lige fra jeg kyssede ham første gang vidste jeg, at han var "manden i mit liv", og jeg har aldrig overvejet at forlade ham, da han har mange gode kvaliteter og vi hygger os rigtig godt sammen i hverdagen. Vores 'eneste' konflikter består i at han er perfektionist og arbejdsnarkoman, hvilket betyder at han lader sig opsluge 120% af det, han er i færd med (han studerer stadig, men er heldigvis snart færdig) - det levner ikke så meget tid til mig, og der kommer slet ingen spontane forslag fra hans side om ting vi kan foretage os sammen. Det andet er at han kan nøjes med sex en gang eller to om måneden. Sådan har det faktisk altid været. Og han har i perioder direkte lidt af impotens. Men nu er jeg selv begyndt at sygne helt hen på det område. Jeg har snart opgivet at tage initiativ, fordi jeg føler at jeg presser ham og fordi at jeg faktisk tænder mest på, at han tænder på mig. Jeg har nemlig aldrig fået en orgasme, men synes alligevel at det er fantastisk at blive begæret og også gerne domineret. Men det sker ikke - når vi har sex, foregår det uden en lyd og er ikke videre fantasifuldt. Og jeg må tilstå at jeg i alle disse år naivt har ventet på, at der nok skulle ske forbedringer på et eller andet tidspunkt. Min kæreste synes slet ikke at vi har et problem, men accepterer at jeg mener, det er et problem (han accepterer dog ikke, at jeg er utilfreds med hans prioriteringer af tid) og selvom jeg en sjælden gang imellem minder ham om mit behov, så glemmer han det hurtigt igen i og med at han fordyber sig i sit arbejde. Jeg ved at jeg selvfølgelig selv har en stor del af ansvaret for ikke at have sat mere fut i det hele, men jeg er åbenbart blufærdig på det område, og ønsker egentlig helst at blive lidt domineret (KUN på det sexuelle område). At jeg selv skal tage initiativ tænder mig som sagt ikke (men jeg har dog gjort det mange gange). Men nu er jeg ved at være bange for at visne helt hen. Jeg ved ikke om jeg skal affinde mig med tingenes tilstand (?), og jeg ved heller ikke hvordan jeg skal holde gejsten og seksualteten i live af mig selv ? (jeg får jo som sagt ikke orgasmer, så onani siger mig desværre ikke så meget). Og vil jeg få noget ud af at gå i terapi alene? (jeg vil have meget svært ved at foreslå ham at gå i parterapi, da det jo virkelig vil ramme hans manddom, og han vil garanteret afvise det - eller hade det, hvis han tog med).

Med venlig hilsen Kate




Hej Kate

Ja det er jo ikke så enkelt at løse.
Din mand er perfektionist og lader sig opsluge 120% af det, han er i færd med, og det gælder åbenbart ikke dig - seksuelt.
Du vil gerne "tages", er noget blufærdig, og har ikke oplevet at få orgasme så onani siger dig ikke noget.
Og endelig er jeres sexbehov meget forskelligt og har altid været det.

Nogen gange møder man en partner, hvis behov ER meget forskelligt fra ens eget - og det er ofte meget svært at ændre på det faktum.

Parterapi lyder som en oplagt mulighed for jer, men hvis din mand ikke vil det kunne det sikkert være en god ide for dig selv at gå i psykoterapi hos en psykoterapeut med sexologisk erfaring. Hvis du / I evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut.

Jeg vil foreslå dig at læse de andre indlæg om Kvinder & mænd - Forskellige behov og Lysten mangler - her i PSYKE & SEX, måske kan nogen af svarene der hjælpe lidt i første omgang.
Måske kunne du osse have glæde af at læse de forskellige indlæg om Orgasme her i PSYKE & SEX.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

PSYKE & SEX





Hej....jeg er en pige på 23 år. Jeg skriver ang. mit og min kærestes forhold (han er 33). Vi har kendt hinanden i lidt over 2 år, og blev forældre for 2 måneder siden. Derudover har jeg en søn på 3 1/2 år. Mit problem er vores sexliv. Da vi mødte hinanden, gjorde jeg det meget tydeligt at mit behov er stort, hvor imod hans er lille. Jeg har behov for at mærke i det daglige at han begære mig, at han røre mig, sender beskeder osv. Han behøver ikke dens slags, og kan sagtens leve med, kun at have sex sjældent. Jeg har indtil nu undertrykt mit behov, været tilfreds med sparsom sex, og ingen ragerier i det daglige...andet end fra min side, og har bare været været glad for vores i øvrigt kanone forhold. For på alle andre punkter er han perfekt...og jeg mener virkelig perfekt.

Nu nærmer det sig 11 måneder siden vi var sammen, men det er så dels pga. mange smerter i graviditeten.
Så sker der det, at en mand (36 år) jeg kendte før min kæreste, tager kontakt til mig og øser ud med alle de rigtige ord... jeg ved også at han er kanon i senge. Vi har indtil nu skrevet sms'er til hinanden og snakket i tlf hver dag...vi har ikke mødtes.

Bare det at jeg ved at ham her virkelig begære mig...får mig til at føle mig så godt tilpas.Han får mig til at føle mig dejlig og vidunderlig. Jeg ved at det er så unfair over for min kæreste, at jeg snakker med en anden mand...og tro mig jeg ønsker ikke at skifte ham ud...men ham her den anden kan give mig det min kæreste ikke kan. Hvilket jo kun er begæret og mere sex. Jeg vil så gerne møde ham her igen...men min samvigtighed bremser det lidt.

Jeg har snakket med min kæreste om at jeg er ved at blive sindsyg af ikke at blive begæret, har lovet at møde mig på halvvejen... men det sker aldrig..jeg har hørt det før. Min kæreste har aldrig været intereseret i forspil og i at jeg kom...eller det vil sige han vil gerne have jeg kommer hvis jeg selv ordner det

Jeg ved ikke rigtig hvad mit spørgsmål egentlig er...men det er nok noget i stil med, om det er meget forkert at begære en anden mand.
Jeg vil slutte med at skrive, at jeg under ingen omstændigheder vil forlade min kæreste, da vi elsker hinanden over alt på jorden, vi er ens på alle andre punkter...men sex, der vil altid ende med, at en af os skal gå på kompromis med det vi har lyst til.
Håber du kan finde rundt i brevet, da jeg har skrevet det jeg tænkte, hvilket i øjeblikket er lidt forvirret..

Venligst AG




Hej AG

Sexologiens grand old man her i Danmark sexologen og psykiateren Preben Hertoft der gik på pension som 70 årig sagde i et interview om sit mangeårige liv som sexolog, at en af de erfaringer han havde fået var at sex og kærlighed ikke nødvendigvis hænger sammen, som mange fejlagtigt tror. Og det er hvad du osse erfarer. Du elsker din mand og begærer ham ikke så meget - og omvendt begærer du en anden mand som du ikke elsker. Og sådan er livet ikke så sjældent. Og hvad skal du stille op med det, spørger du.

Det er jo ikke så nemt at svare på - det er nogen personlige valg du skal træffe. Men du har selv bidraget til kattepinen ved at tro, at du kunne lave din mand om, ved at tro at han nok skulle få et andet forhold til sex både kvantitativt og kvalitativt - og det er ikke sket. Vi har meget forskellige lyster og lystmængder og det er ikke så nemt at lave om på - hvilket du bl.a. kan se af de mange indlæg om forskellig lyst her i PSYKE & SEX og i PSYKE & SEX DEBAT.

Jeg synes ikke det er forkert at du begærer en anden mand, som giver dig det du trænger til - for det gør du jo. Men andre vil måske synes det. Og så er det jo et valg om hvem du er enig med.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

PSYKE & SEX



LINKSD

PSYKE & SEX DEBAT

Preben Hertoft i interview Lad os selv rive eventyret ned (Information 31.12.97)



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst
Senest opdateret 17. juni 2012