Hvor er min sexlyst blevet af!?


SPØRGSMÅL

Kan virkelig ikke forstå det...


Min kæreste og jeg har været sammen i 6 måneder (jeg er 15, han er 16 - så I vores alder er det lang tid)

Problemet er at jeg efterhånden mister lysten til sex. Eller - det er måske forkert sagt: Jeg har lyst til at have lyst. Når vi ligger og nusser og, og jeg ved det skal til det, har jeg så meget lyst til at komme op på de højder jeg gjorde i starten af forholdet (har godt nok aldrig haft en orgasme - kan til min store ærgrelse ikke onanere) hvor det nærmest sortnede for øjnene af mig bare han strejfede mine trusser. Det der er helt væk. Lige så snart han får hånden i bukserne på mig, mister jeg interessen. Jeg skynder mig at ligge mig i en stilling så han kan trænge ind i mig, og håber så, igennem samlejet, at blive lidt ophidset når der nu ikke var så stor reaktion før. Men for det meste ligger jeg derefter bare og glor op i loftet og føler mig ked af det fordi jeg ved der er lang tid til han kommer og det vil blive besværligt at få ham til det.

Jeg bliver tit halvliderlig bare af at holde ham i hånden - men når vi skal til det, så falder lysten helt. Og jeg føler ikke jeg kan stoppe på halvvejen hver eneste gang vi har sex. "Måske ku vi holde op med at dyrke sex et stykke tid? " har jeg tænkt. Men for det første ser vi kun hinanden én gang om ugen, så det er svært at "opdrage" på min seksualitet når det kun kan ske den ene dag om ugen. Jeg risikerer jo han bliver så frustreret over jeg ikke vil flere måneder i træk at vi må slå op! Og det vil jeg ikke.

Jeg har nogle små ideer til hvorfor det kunne være:
1: Jeg føler altid jeg tager for lang tid. Jeg føler jeg SKAL blive ophidset hurtigt.

2: Han har det meget med pornofilm og snakker meget om at spille pik - det har før fået mig til at føle mig som en "erstatning" for at onananere (især fordi han i starten slet ikke kunne komme hverken ved jeg gjorde det på ham med hånden, med munden eller når vi havde samleje!)

3: Han har for kort tid siden fortalt han har været mig utro lige i starten af vores forhold. Han var meget fuld da han gjorde det, og han var tæt på at græde og helt knust da han fortalte mig det, så jeg ved han fortryder det (tro mig, jeg har mine grunde!) Alligevel kan jeg ikke helt glemme det, og har det lidt som om han har været ligeglad med mig siden han ku gøre det. Selv om jeg har lovet mig selv jeg aldrig vil græde over en fyr, så hellere droppe ham, kan jeg alligevel ikke lade være med at få tårer i øjnene hver gang jeg tænker på det. Vi har normalt et meget kærligt forhold med meget nusseri og søde ord - vi forstår hinanden virkelig godt, så derfor kom det som et chok at han havde været sammen med en anden lige efter vi havde været i seng sammen første gang. Jeg føler ikke helt han er "min" mere. Den tryghed jeg før havde om at det bare var os to, er lidt væk, selv om jeg ikke er i tvivl om han stadig er helt vild med mig.

3: Han har svært ved at komme. Jeg tænker hele tiden på afsluttelsen af samlejet - og hvordan jeg skal opgive det jeg kan lide for at koncentrere mig helt om at ligge sådan så han kan få udløsning. Der skal en hel speciel stilling til som er meget besværlig.

Den sidste grund kan være at jeg ved jeg alligevel ikke kommer. Jeg har aldrig prøvet det fordi jeg ikke onananerer (bliver ikke ophidset af at røre mig selv lige meget hvor meget jeg prøver - foruden min sexlyst er faldet drastisk efter jeg fandt min kæreste.) Og han er vist ikke så meget for oralsex andet end 69'er hvor vi begge får noget ud af det. Med undtagelse af mig, fordi jeg ikke kan koncentrere mig om hvad han gør ved mig, når jeg samtidig skal sutte hans pik. Så det er lige meget.

Nogle ideer om hvad jeg kan gøre? Har tænkt MEGET over det.. Og det eneste jeg har fået ud af det var en tanke der strøj forbi i min hjerne : "og sådan blir du ved med at gøre til det ændrer sig"
.. Altså må det være MIG der sætter en stopper for en godt sexliv. Hvad skal jeg gøre for at få det til at fungere igen?

Mange håbefulde hilsner fra M der håber at få respons...


SVAR

Hej M

Tak for dit grundige indlæg. Det viser jo at det kan betale sig at sætte sig og skrive sine problemer ned, som du har gjort og på den måde blive lidt klogere på sig selv.
Du starter med at skrive: "Kan virkelig ikke forstå det..." og slutter med at skrive: ".. Altså må det være MIG der sætter en stopper for et godt sexliv."

Du er klar over at det er DIG, der skal gøre noget ved din situation - og det er en god start. Når du læser det du har skrevet igennem igen - synes du så, at du NU har et GODT sexliv? Du skriver jo fordi det ikke er godt for dig - og ingen af de fem punkter du opridser fortæller om noget der er godt.

Jeg vil prøve at tage dem punkt for punkt.

1) Præstationsangst kan fjerne enhver lyst - det gælder for piger / kvinder og for drenge / mænd. Du skal ikke blive hurtigere ophidset end du bliver - respekter dit eget tempo - og det må din kæreste osse. Lyst er ikke noget vi "laver" det er noget vi "får" - nogen gange hurtigt og andre gange langsomt og andre igen slet ikke. Sådan er det!
Du bliver bl.a. halvliderlig af at holde i hånd - det er noget der taler til din lyst - dyrk det fra det punkt - og lad være med at falde i den grøft at du skal følge hans tempo - følg dit eget tempo - ellers mister du helt lysten.
Man kan osse sige at du skal lære at lytte til din krop - og lige nu fortæller den dig klart og tydeligt at det gør du ikke - og bl.a. derfor mister du lysten.

2) Din kæreste er lige som så mange andre drenge / mænd tændt på pornografi, og det er meget almindeligt - men, men, men - han må lære at holde det noget mere for sig selv, når det ikke har din interesse. Fortæl ham at for dig er det langt mere jeres fællesskab (gætter jeg på) der tænder dig - og altså ikke den direkte sex som pornografi osse er.

3) Utroskab og sidespring kan være ret ødelæggende for et forhold og sexlysten - især når man ikke er enige om at det er ok med sidespring. Så jeg kan godt forstå, at du kan have følelsen af at han ikke helt er din.
På den anden side er det osse nødvendigt, at indse at den anden ikke er éns (ejendom), at man lærer at kunne klare sig uden den anden, hvis det er nødvendigt. Som en dansk digter - Lola Baidel tror jeg det er - har skrevet nogenlunde sådan: "Jeg kan leve uden dig, og jeg vil nødigt."
Det er ikke særlig fornuftigt ikke at ville græde over tabet af en dreng, en kærlighed, en god ven, et elsket kæledyr, en tryghed. Sorg - bl.a. det at græde - er menneskets måde at slippe den stress som et tab skaber i kroppen. At græde i de situationer er sundt og OK!

4) Det lyder som en rigtig lystdræber - det går ikke! Det må I se at få snakket om. Du skal ikke opgive det du kan lide. Og I må eksperimentere med andre stillinger, som ikke er så belastende for dig og han må lære at komme på flere forskellige måder.

5) Jeg kan godt lide, at du kalder det "onananerer" - men det er nu ikke kun Nana'er der kan finde ud af at onanere. Du må lære din krop bedre at kende og du må lære dig selv at onanere - der er mange forskellige muligheder - find ud af hvad der tænder dig når du er alene - og prøv at kigge her i PSYKE & SEX - bl.a. under Orgasme, der kan du finde flere oplysninger - se osse Oralsex - kvinder hvordan?
Oralsex kan faktisk være en af de bedre muligheder for at lære at få orgasme - hvis manden / drengen ved hvordan han skal gøre - og ellers må man lege sig frem sammen.

Så M - du har ikke noget godt sexliv i øjeblikket at stoppe - du har et dårligt sexliv at stoppe inden det bliver ødelæggende for dig / jer. Så der er ikke andet for end at du får en ordentlig snak med din kæreste - og hvis han ikke forstår det - så er han heller ikke værd at bevare som kæreste. Så snak med ham - vis ham dit brev og mit svar. Pøj - pøj.

Sex skal være sjovt for alle parter i legen - husk at det hedder SAMLEGE.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hov.. *griner lidt
* Ja, jeg kan godt se jeg har lavet et par fejl i det indlæg, og nej - normalt kalder jeg det ikke onananere...
Det er bare ikke et ord jeg skriver så ofte igen, så der gik vist lidt kludder i det!

Men tak for svaret, er meget glad for jeg kan skrive igen hvis der er ændringer... Stor ros, forresten - det er en rigtig god side!! Havde faktisk fundet den for lang tid siden. Glemte at gemme den i foretrukne, og så i dag - til min store overraskelse og glæde - fandt jeg den ved et tilfælde.
Herligt!

Mange hilsner M


SVAR

Hej M

Fejl er velkomne - verden er fuld af fejl og desuden er de basis for ethvert fremskridt - det var bare et sjovt ord du havde fået lavet
.

Tak for rosen af min side, som ikke havde fungeret hvis ikke der var modige brugere som f.eks. dig, der tør fortælle om sig selv - for at hjælpe sig selv og andre.

Held og lykke med kæresten - og skriv igen hvis du får brug for det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


LINKS

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: ulyst, lust, lustigt, olustigt, sexulyst
Senest opdateret 21. februar 2021