Hjælp mig lige.... Lyst (M)


Spørgsmål

Hej Per

Hjælp mig lige her. Jeg er en ung mand på snart 26 år og har fået et "lille " stort problem i mit sexliv. Problemet er at når vi er kommet der til hvor der skal til at ske noget er det som om at jeg bare ikke gider. Og tro mig hun ligner ikke noget der er blevet lavet med en skovl, tværtimod så er hun en af de piger som andre altid skal savle over *gg*. Men der er helt okay med mig for jeg ved lige hvor jeg har hende, men forsætter dette så begynder jeg at tvivle.

Men det er bare som om at det er det samme og samme igen og igen. Da jeg var yngre havde man ligesom et mål med noget nyt som skulle prøves, men nu hvor alle de mål er nået så er lysten der bare ikke. Okay hvis vi har været væk fra hinanden i et stykke tid så er problemet der ikke men er vi sammen flere dage i træk kniber det sgu. Det eneste der er i mine tanker lig nu er at hvis jeg ikke kan holde hende tilfredsstillet så ender det sgu med at jeg mister hende, selvom at hun mener at jeg er tosset på det område!

Når jeg tænker tilbage på tidligere forhold plejer det at være omvendt hvor jeg faktisk fik for lidt så derfor forstår jeg det bare ikke!

Håber du kan hjælpe!

TT


Svar

Hej
TT

Det lyder lidt som om dit sexliv er blevet et projekt og ikke en lyst som du vil nyde og tilfredsstille. Det er meget almindeligt, at der er forskel på hvor tit man har lyst når et forhold bliver mere fast og på hvordan det var i starten hvor man var ny forelsket og spændingerne høje.

Hvordan har din kæreste det med din lystmængde? Er hun utilfreds eller er det bare dig der tror at hun er det?
Hvis man m/k går fra at følge sin lyst til sex til at gøre det til et projekt "så og så meget er jeg nødt at have sex", så mister man lysten.

Hun er smuk, men er hun osse spændende og interessant nok at have sex med? Udseende alene gør det jo ikke.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKS

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI




Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: lust, Forelskelse, forskellighed
Senest opdateret 21. februar 2021