Lyst og spontanitet savnes




Som fyr / mand / dreng oplever man ofte fra medierne / sexbrevkasserne / Suzanne Bjergehus m.v., at når kvinden i et parforhold har en langvarig downperiode, med hensyn til lysten til samværd, sex, kærtegn, kæleri m.v., så må man blot se til og eventuel gribe til egen barm, fordi årsagen også kan ligge der.

Jeg har i mere end fem år dannet par med en kæreste. Hun er IKKE mit første langvarige forhold. Tidligere har jeg haft en ungdomskæreste i næsten fire år, boet sammen med en anden i 2 1/2 år og så er der alt det løse, nogle positive andre noget man gerne vil glemme igen.... Vi har et barn sammen på snart 2 år.

Nå, men denne, nuværende kæreste, har OFTE downperioder - hvor sex IKKE engang er en by i Rusland, men snarer en fjern provins i Mongoliet. Som det ser ud nu, så skal jeg da være ovenudlykkelig, såfremt der bliver til noget 2 gange om måneden. Og oftes er det så en såkaldt quicky (bag fra - med trusserne ned og blusen på) og ja man må heller ikke rører babserne.

Jeg erkender, at jeg er af en følelsesmæssig blød natur, og når hun går i seng - oftes allerede ved 21.00 tiden - nogle gange er jeg først hjemme kl. 20.30 fordi jeg har lange arbejdesdage (kort arbejdsuge med lange friperioder, så den undskyldning om herren i huset aldrig er hjemme dur altså ikke) græder når jeg ser andre (på tv eller hos genboerne) være glade for hinanden. Og nej det er ikke fordi jeg ikke er romantisk anlagt, for det er oftes mig der tænder starinlys - da vi havde været sammen i fem år, fik jeg arrangeret at få vores fællesbarn passet og bestilte et luksushotelværelse i anden by, bestilt bord på en god restaurant, teaterbilletter, m.v. - hun endte med at være træt kl. 21.30 efter en dag, som startede ved 10.00 og hvor hun sov det meste af kørerturen. Ja vi dyrkede sex - men det havde faktisk været billigere for mig, at besøg en glædespige, for der var ikke megen oplevelse - kald det spontanitet og lyst over det samleje - og nu er jeg sku ved at være ked af det - jeg elsker vores fælles barn overalt på jorden - jeg har tjansen med at passe dette på alle hverdage og sørge for turen til pasningsmuligden, jeg laver mad de fleste dage, når jeg ikke er på arbejde, køber ind, springer og hopper, men fisse det får jeg ikke. Og nu gør det ondt, langt inde i min sjæl.

Jeg savner så forfærdelig en kæreste, som "det jeg kendte før" og nej jeg drømmer ikke tilbage og sammenligner ikke. Før vi fik barnet vard er også lange downperioder - så ville hun gerne være gravid, så hjalp det jo lidt, så blev hun gravid og så var det slut igen, så fødte hun, så var det helt slut, så armede hun, så var det også slut, undtagen en quicky en gang hver fjortende dag osv. Nu er det snart så meget i bund, at jeg ikke ved mine bedste råd. Og jeg ved det er alvor nu, for når første man begynder at blive jaloux på par i tv, genboerne, vennerne m.v., så er den jo helt gal..... Men jeg savner sådan et kram, et kys, lidt elskov m.v. De gange vort fællesbarn er blevet passet ude - under fem, så har DER heller ikke været sex i luften, for så skulle man jo sove.... Og ja jeg græder en gang imellem når hun blot ligger og sover, for jeg savner en at kramme med...




Ja det er en svær situation når man som du ikke får dækket sine behov for god nærhed og sex. Du stiller ikke noget spørgsmål, men her er et par tanker ved læsningen af dit indlæg.

Det sker ofte, at kvinder mister lysten til sex, mens de har små børn - det har jeg mødt så uendeligt mange gange i min praksis som psykoterapeut og sexolog, at jeg til tider har fornemmelsen af at det er en naturlov - jeres fællesbarn er kun 2 år. Glem ikke at hvis kvinden ikke har lyst til sex - så er der mindre chance for at blive gravid og derved bedre mulighed for de børn der er der, sådan ud fra en biologisk betragtning. Omvendt gælder det jo for manden at få så meget afkom som muligt - biologisk set - så derfor er hans lyst der stadig. Og så har vi konflikten.

Ofte har mange kvinder nok kropskontakt de første år med små børn, der har mange og presserende behov. Når det så er sagt - så er der osse forskellige grader af lyst både for den enkelte i gennem dagen, ugen, måneden, alderen, livet osv. Og ofte får vi ikke spurgt os ordentligt for om den andens lystmængde inden vi danner længere- varende forhold - men tror de første par måneders vilde sex, er sådan det vil vedvare - og det gør det ofte ikke.

Noget ser ud til at du har mødt en kvinde med meget mindre lyst end dig, og det er uheldigt - for både dig og hende - dig, fordi du ikke får dækket dine behov - og hende, fordi hun konstant skal afvise dig og gøre dig trist.

Og mit triste råd er, at hvis ikke man kan finde et kompromis og en samværsform der tilgodeser begges behov - er det i længden bedre at skilles og så finde en der bedre svarer til ens behov.

Jeg er ikke kommet ind på alle de konflikter der kan være om kvinders dobbeltarbejde og der af følgende træthed, vrede, frustration osv. idet det er mit indtryk, at I deles om arbejdet med hjem og barn.

Sig til hende som det er. Vis hende evt. dit brev til mig og mit svar og få en grundig snak. Søg evt. professionel hjælp hos en veluddannet psykoterapeut.

Hvis du kontakter en psykoterapeut, sexolog eller psykolog så læs her først.

Held og lykke med det - og du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKS

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI

Ebbe Scheel Krüger om Det første barn

NetDoktor om manglende lyst

Karen Zimsen om kriser i familien


Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst,
Senest opdateret 21. februar 2021