Mænd der elsker for meget

SPØRGSMÅL

Hej

Der findes bøger om "Kvinder der elsker for meget", men ikke om "Mænd der elsker for meget".

Kort!
Jeg kender en utrolig rar mand, men er ikke forelsket i ham. Vi er ikke i noget forhold (har været), men er "venner". Desværre er han MEGET forelsket i mig. Problemet er, at jeg føler, at jeg er nødt til at afslutte et godt venskab, da han tilsidesætter sig selv og sine behov totalt for at gøre mig tilpas. Jeg har endda fortalt ham, at det ikke nytter noget - tværtimod!

Jeg er en selvstændig pige på 39 år og har ikke brug for at blive båret på hænder og fødder, tværtimod! Jeg er af den mening, at det er usundt - både som mand og kvinde - at blive feteret i døgndrift.

Har du nogen erfaring på det område?
Har du eventuelt nogle gode råd?
For at han kan komme videre med sit liv, i stedet for at leve mit, tager jeg så helt fejl i at afslutte venskabet?

Venlig hilsen
Tina.


SVAR

Hej Tina

Jeg kender ikke nogen bog for mænd svarende til "Kvinder der elsker for meget" - men den kan jo sagtens læses af mænd og give samme forståelse.

Du kunne foreslå ham et par "mande"bøger - f.eks. Ole Vedfeldt: Det kvindelige i manden,
(og så lige lade ham læse denne kronik: Det psykiske tvetulleri )
Herb Goldberg: "Den truede mand", Borgen, 1982
Robert Bly: Jern-Hans - En bog om mænd, Lindhardt og Ringhof 1992.

Og måske de nyere: Pikstormerne, Informations Forlag
Hvordan mand, Tiderne Skifter

Du skal ikke slutte dit venskab med ham - men sig: "Kære ven, tak for din opmærksomhed og jeg er ikke interesseret i at blive din kæreste." Og så holde fast på det - det kan nogen gange tage lidt tid at bliver af-elsket når man først er blevet for-elsket.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKSD

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI


Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord:
Senest opdateret 21. februar 2021