Ondt i maven




Jeg har det skidt, jeg får nogle gange meget ondt i maven! Det er tit når der er noget som jeg kan blive spændt over, men det er ikke hver gang. Der var på et tidspunkt, hvor jeg fik det meget dårligt til en sammenkomst, en fødselsdag, hvor jeg simpelthen måtte gå ind og lægge mig!! Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs af diverse medicinere, men ingen af dem, eller noget af deres teknologi har kunnet finde den mindste fejl eller lign. ved mit legme! Hvordan kan jeg slippe for mine lidelser??


Thomas




Hej Thomas

Der er for lidt oplysninger i dit spørgsmål til at jeg kan besvare det ordentligt. Det er en kendt sag at spænding, angst, nervøsitet og andre psykiske påvirkninger kan indvirke på maven med både smerter, forstoppelse, tynd mave osv. til følge - så måske skulle du søge svaret i hvordan du har det i de situationer hvor du får ondt i maven - og hvordan du håndterer situationerne. Find nogen typiske situationer frem og tag f.eks. en snak med en god psykoterapeut om dem. Og inden du evt. vælger en psykoterapeut,
så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKS

PSYKE & SEX DEBAT


Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: psykosomatik
Senest opdateret 21. februar 2021