Naboer og skænderier


SPØRGSMÅL

Det har intet med sex at gøre...
- men mit problem har i et vist omfang med psyken at gøre, og jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal spørge om råd.

Sagen er, at min familie og jeg to gange på en uge har været "ørevidner" til meget voldsomme skænderier fra et hus i nabolaget. Vi kender lidt til familien - meget lidt - som består af mor, far og to drenge på ca. 6 og 10 år. Begge gange har jeg været nødt til at sende mine børn, som legede i haven, ind i vores hus, fordi larmen med rette gjorde dem utrygge og bekymrede. Skrigende, råbende, hulkende, hylende forældre er slemt at høre på. Men helt ubærligt er det at høre to børn, som hulker og skriger for at få forældrene til at holde op.
Selv om det er de åbne vinduers årstid, og man kan høre lidt af hvert, overgår dette langt, hvad jeg forstår ved "almindelige" skænderier. Vi har talt med flere hold naboer, mens det har stået på, og spurgt hinanden, hvornår man burde gribe ind. Episoderne har stået på i næsten en time begge gange, og børnene har været til stede hele tiden.

Den ene gang ringede vi til politiet af ren og skær magtesløshed. Fik at vide, at det var rigtigt at ringe, men at så længe, vi ikke mente, der var tale om vold, ville de se tiden lidt an. Politiet ringede tilbage en halv time senere, og da var der ro fra hjemmet, hvorfor det ikke var nødvendigt med et politi-besøg. Det forstår jeg godt. Men jeg tænker på - hvornår har man som medborger en moralsk pligt til at kontakte de sociale myndigheder? Jeg hader tanken om et angiver-samfund, men lyden af børnenes gråd og forældrenes afsindige og langvarige skænderi, er svær at slippe. Og jeg gruer hele tiden for, at det sker igen.

Jeg har ikke specielt mistanke om vold, men kan heller ikke afvise, at det har fundet sted. Bør jeg reagere, eller skal jeg passe mig selv og håbe, at det var enkeltstående episoder, som falder ind under "acceptable" familiestridigheder?

Som lærer ville jeg ikke være i tvivl om, hvorvidt jeg havde pligt til at reagere, hvis jeg blev bekendt med sådanne episoder i en af mine elevers familier. Men her har jeg ikke et professionelt ansvar, og hvad så? Jeg er selvfølgelig også bange for, at en evt. henvendelse til de sociale myndigheder vil gøre mere skade end gavn for familien. Min mand mener, jeg skal lade være at reagere, men at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på, om der sker mere derovre fremover.

Endelig: Havde det ikke været for børnene, ville jeg nok ikke tage det helt så alvorligt. Jeg kan selv råbe meget højt af min mand, men ikke i en hel time, mens børnene grædende overværer det!


Naboen


SVAR

Hej Nabo

Først: Jeg ved godt at de fleste indlæg her handler om sex, meeen det er ikke et forum der kun handler om sex. Dette forum er tænkt at skulle handle mindst lige så meget om andre psykiske og fysiske sider af tilværelsen. Der er ikke så mange sexologer i Danmark og det er nok grunden til de mange sexindlæg - som alle er velkomne.

Så til dit meget relevante spørgsmål - hvad gør du / man i den situation. Jeg har vendt og drejet det et stykke tid og da jeg er en mand ville jeg nok personligt reagere som din mand - vente og se tiden an - og så i øvrigt snakke med mine børn om hvordan de har det med naboens højlydte skænderier.

Men det hjælper jo ikke dig. Så hvad med at sende et venligt brev fra en nabo, hvor du fortæller om dine oplevelser og overvejelser, som du så glimrende har gjort det her. Måske kunne det få jeres naboer til at dæmpe sig og måske er de slet ikke klare over hvor højt og generende det er for deres naboer. Du kan jo evt. sende det anonymt eller sammen med et par af de andre naboer. Altså ikke et brev med trusler om hverken det ene eller det andet, men et orienteringsbrev. Så har du jo i første omgang gjort noget - hvad du kan p.t.

Og lad os høre hvad andre har af forslag og kommentarer !!!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Ikke MINE børn..
-Mine børn skal nok klare mosten. Det er naboens, jeg er bekymret for. At høre deres skrig - for de skriger virkelig - når forældrene råber af hinanden, er forfærdeligt.

Jeg har ikke haft noget ønske om at lytte efter, hvad de strides om, men nogle ord trænger tydeligt igennem. Som da et af børnene fik at vide af sin højtråbende far, at "Det er IKKE din skyld, det er din MORS SKYLD, den sindssyge kælling!!" - hvilket selvfølgelig ikke beroligede barnet.

Bare for en god ordens skyld - jeg tænker netop på, hvornår der er tale om så uhyrlige episoder for børnene, at man bør skride ind af hensyn til dem. Evt. kontakte de sociale myndigheder, så familien måske kunne få støtte og vejledning? Men jeg vil nødigt være den, som indirekte fortæller dem, at jeg opfatter deres handlinger som utilstedelig opførsel overfor børnene.

Naboen



SVAR

Hej Nabo

Jeg er godt klar over at det ikke er dine børn der er i skudlinien og at du / I tager jer af deres oplevelser.

Hvad er grunden til at du ikke vil være den der kontakter de sociale myndigheder? Det kan jo være, at det var det, der skal til for at lette nabobørnenes situation. Man kan sige, at du jo anbringer dig selv i lidt af en klemme - dels synes du der skal gøres noget og dels vil du ikke gøre noget.

Det er jo uhyre vanskeligt at sige hvornår tidspunktet er kommet for at man er nødt til at skride ind - medmindre man er vidne til grov vold mod børnene - og her tænker jeg ikke på en lussing selv om det jo er forbudt at slå sine børn. Man kan kun følge sine fornemmelser og sin intuition - og nogen gange vil man komme til at tage fejl - men her er det så gjort i en god sags tjeneste.

Du kan jo henvende dig anonymt til socialforvaltningen evt. med et brev og forklare dine observationer og bekymringer - måske er familien i forvejen kendt af forvaltningen.


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Hej Nabo

Som lærer har du skærpet underretningspligt, men jeg ved af erfaring at det slider på naboforholdet.

En anden lærer.




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: naboer, skænderi, pligter
Senest opdateret 17. oktober 2004