Nybegyndere - Vagina - kussen for snæver - Svamp - "Nakkeost" (Smegma)


Spørgsmål ???

Jeg er en pige på 20. Jeg er stadig jomfru, men nu har jeg fået en kæreste (han er 21 og ikke jomfru), som jeg gerne vil i seng med. Problemet er, at vi har prøvet en del gange, men han kan simpelthen ikke komme ind i mig. Jeg har ellers ikke problemer med at bruge tampax og jeg kan også selv få en finger op. Det gør dog ondt når han prøver at stikke en finger op.

Et andet problem er at det klør meget i skridtet.Jeg har tænkt om det kan være svamp? Der kommer også en underlig lugt nogle gange. Hvis jeg har svamp, hvad så med min kæreste? Har han så også svamp? Han lugter på samme måde og når jeg trækker hans forhud ned, sidder der noget underligt hvidt "snask".


Svar

Der kan være flere grunde jeres begynder vanskeligheder og til at det ikke kan lade sige gøre at have samleje.

Først og fremmest: Har du lyst til det?

Hvis du ikke har lyst, eller er nervøs, kan du måske ikke at slappe af, og ligger så og spænder i din bækkenbundsmuskler. Så har du lyst?

Det kan være du ikke er våd nok - enten fordi du ikke har lyst, er nervøs eller ikke ophidset nok. Hvis du har lyst, ikke er nervøs og er ophidset og alligevel ikke våd nok, så kan I som de flerste andre hjælpe til med lidt spyt. På apoteket kan I osse købe noget Eksplorationscreme og bruge lidt af det.

Infektion i kussen
Det kan osse skyldes at du har en infektion - det er jo sandsynligt når du synes du lugter ubehageligt i kussen (- og din ven osse lugter). I såfald kan det være mange forskellige typer af infektion som kan skyldes ændringer i surhedsgraden i skeden, overførte bakterier, svampe m.m. Så du burde nok lige lade en læge kigge på dig.

I samme åndedrag kan han/hun jo osse lige se efter om din mødom er en af de sjældne seje, som der skal et lille snit til at åbne - det kan klares ambulant.

"Nakkeost"
Det hvide der sidder bag forhuden hos din ven er lidt fedtstof blandet med afstødte hudceller. Det kaldes smegma eller populært "nakkeost". Når der kommer urin og bakterier til det så kan det begynde at lugte. Han skal huske at vaske sig.

Og både du og han skal undgå sæbe (især parfumeret) på kønsorganerne - hvis I bruger sæbe så brug intimsæbe som har et neutral ph. Eller varmt vand og smør evt. lidt mandelolie på bagefter. For meget sæbe kan ødelægge miljøet især i skeden og fremme infektioner.

Symptomer på svamp er kløe, irritation i huden og rød hud.

Så til lægen med dig og bliv tjekket. Pøj, pøj!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


Spørgsmål ???

Hej Per, tak for dit svar.

Nu vil jeg bare gerne spørge: skal man gå til sin læge? Kan man ikke gå til en gynækolog? og i så tilfælde, skal man så have en henvisning fra lægen?  


Svar

Ja, I skal bare gå til jeres egen læge og han / hun kan så fortælle jer om der er brug for en speciallæge / gynækolog - men det tror jeg nu ikke der er. Den slags problemer klares fint hos en almindelig husdoktor. Pøj, pøj.
s

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX





NetDoktor om Betændelse i skeden

NetDoktor om Smerter ved samleje




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: forhud, spegma,
Senest opdateret 28. januar 2009