Oralsex - kvinder. Tilfredsstillelse - hvordan?




Hejza der...

Jeg har for et par uger siden lige fået mig en ny kæreste. Og jeg er ikke lige så gammel endnu (16 år)... Og jeg har aldrig været i seng med en pige før.. Eller det vil sige, jeg hat aldrig været i seng med min kæreste. Jeg har et par gangen til nogle fester osv.. Men nok om det.

Og jeg tror nu at jeg har fundet den eneste ene, og jeg er meget opsat på at den første gang jeg skal i seng med min kæreste, skal hun blive tilfredsstillet.. Men det jeg ville spørge om, var om man ikke kunne starte med at tilfredsstille hende med munden.. Altså oralsex..

For som I nok kan forstå er jeg meget opsat på at give hende en god oplevelse, da hun ikke skal have det på sammen måde som mig... Med alt det der halvfærdige pis..

Jeg føler selv at jeg er klart til et modent forhold... Og jeg må nok sige at jeg har aldrig elsket nogen så meget som jeg elsker Camilla...

Men ergo er... Kan nogen komme med nogen gode forslag til at tilfredsstille hende på? udover direkte samleje... Nogen tricks til oral osv..

På forhånd mange tak..

Kasper

PS. Kanonside, den her .....




Hej Kasper

God ide med ikke at hoppe på Camilla med det samme.

Det er faktisk en rigtig god ide at man lærer hinanden og hinandens krop godt at kende inden man begynder på samleje. Altså at du lærer Camillas krop godt at kende og at Camilla lærer din krop godt at kende. Det er ikke moralsk ment - men fordi det er en god ide. Jeg ved at alt for mange unge er startet lidt "smådumt" - og det er der jo ingen grund til.

Og her er det jo sådan set kun fantasien der sætter grænserne og hvad man vil være med til. Oralsex kan de fleste kvinder og piger godt lide og er desuden en måde mange lettere får orgasme på end ved direkte samleje. I kan jo bruge hænder og fingre - du kan kæle for hendes bryster og kusse og klitoris og glem heller ikke resten af kroppen. Find ud af alle hendes erogene zoner - øreflipper - mellem tæerne - albuer - balder - numsehul osv. Når du slikker hendes kusse og klitoris, så er det vigtigt at sørge for at der fugt, spyt, kussesaft, mellem tungen og klitoris, ellers bliver klitoris ofte for hurtigt øm. Og spørg hende om hvordan det er bedst - leg jer frem. Den ene dag skal det måske være på en måde og den næste måske på en anden.

Og det samme kan hun jo gøre med dig. Og når I så begynder på egentlig samleje så husk beskyttelse - kondom.

God udforskning og god fornøjelse - og tak for rosen af siden.

Du kan osse se om der er noget at lære under Nybegyndere og under Klitoris / Kilderen

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


Orgasme og oralsex



Hej... Endelig får man taget sig sammen til at skrive.

Men der er en ting som jeg altid har været lidt flov over og som har været med i bagagen i alle mine forhold.

Jeg kan kun få orgasme når jeg bliver slikket af min kæreste, det er skønt og jeg nyder det fuldt ud.

Jeg elsker at fantasere om forskellige ting, da jeg ellers kan have svært ved at komme. Mit problem er at jeg skammer mig over det, føler mig skyldig hvis det ikke lige har noget med min kæreste at gøre. Jeg har aldrig været min kæreste utro og elsker ham meget højt. Derfor syntes jeg det er et problem. Jeg har haft det i mange år, med forskellige fyre. Så det er nok bare mig, der er skør?

Jeg ville så gerne kunne komme uden eller ved et eller andet andet.. Hvad skal jeg gøre.. Svar udbedes!

Løvinden




Hej Løvinden

Og endelig får jeg tid til at svare

Personligt synes jeg ikke man m/k skal skamme sig over den måde man får orgasme på, men snarere tværtimod nyde den.

Mange kvinder kan ikke få orgasme blot ved pikkens / penis bevægelser i kussen / skeden og må derfor have en hjælpende finger eller som du en hjælpende tunge. Og de fleste af os bruger osse fantasier for at opnå den tilstrækkelige ophidselse og det er langt fra nødvendigvis om den forhåndenværende partner. Så du adskiller dig ikke heller på det punkt fra de fleste af os - livet er for kort til at skamme sig - nyd det.

Oralsex
Oralsex
Klik på billedet for at se det større


Det bedste du kan gøre for at opøve andre måder at få orgasme på sammen med din partner er, at I sammen leger jer til nye måder - husk det er sjovest når der er g i samlege.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX





PSYKE & SEX DEBAT om KVINDER OG ORALSEX

The Art of Oral Sex
(eng)

Oralsexguiden
(svensk)

Oralsex är underbart att få (svensk)

Cunnilingus Techniques that Will Drive Your Woman Wild




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: oralsex, cunnilingus, slikke kusse
Senest opdateret 28. januar 2009