Orgasme mangler (K 2)




27 og aldrig fået orgasme

Kære Sexolog

Som overskriften fortæller er jeg 27 år og har aldrig oplevet at få en orgasme. Hvordan finder jeg ud af om det er fysisk eller mentalt? Hvad har du brug for at jeg fortæller om mig selv, for at du kan forholde dig til mit problem?

Jeg har svært ved at opleve mig selv som et seksuelt væsen, fordi jeg ikke kan få orgasme, og kan måske ikke få orgasme, når jeg har svært ved at se mig selv som et seksuelt væsen. Jeg har lyst til at kunne føle mig seksuel for mig selv og sammen med en mand.

Jeg har aldrig haft et seriøst forhold. Jeg har haft sex med 3 og har været "halvvejs" med flere. Jeg har leget med bruseren,fingrene og vibrator. Men selv om jeg bare forsøger at mærke efter hvordan det føles og er tålmodig, kan jeg ikke finde ud af at tænde mig selv. Jeg giver op uden rigtig at føle at jeg er kommet nogle vejne. Med fyrene nyder jeg forspillet og nyder hans lyst til mig, men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op ved samlejet, eller når han vil tilfredsstille mig. Jeg får det dårligt, jeg bliver utryk, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv og det har altid gjort ondt.

Jeg føler mig aseksuel. Jeg er bange for at det er blevet en ond cirkel, jeg ikke kan bryde ud af. Har du et forslag til hvor jeg kan starte?

Hilsen Anne




Nu er seksualitet jo andet og mere end orgasme - selv om det unægteligt er prikken over i'et. Så alene af den grund kan du nu godt betragte dig som et seksuelt væsen - og din praksis og dine ønsker tyder jo osse på at du bestemt er et seksuelt væsen.

Når det altid har gjort ondt ved samlege, så kan du have forbundet sex og smerte på en ubehagelig måde, som i sig selv kan forhindre nydelsen - en betingning kalder man det (Se klassisk betingning og operant betingning).

På hvilken måde gør det ondt og hvor? Se i her i PSYKE & SEX under Vestibulit - Vulvodyni. Og hvad gør dig utryg?

Måske skulle du gå lidt på jagt i hvad der tankemæssigt tænder dig - orgasme er oftest en god blanding af fysisk påvirkning og lidenskabelige fantasier og følelser. Som et par sexologer (Hegler) sagde for mange år siden - vores største erogene zone sidder mellem ørerne.

Personligt og privat er mine bedste erfaringer med kvinder og "genstridige" orgasmer at slikke dem (oral sex) - det har hjulpet på både det ene og det andet. Men jeg har jo osse mange års træning, som dog ikke indgår i min professionelle praksis.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



Psyke & Sex

Kære Anne

Jeg kender godt til dit problem - jeg er selv 27 år og fik min første orgasme for et halvt år siden. Jeg er aldrig kommet med en kæreste, selvom jeg har mange langvarig forhold bag mig. Men jeg glædes nu over at kunne komme på egen hånd.

Jeg tror at problemet kan ligge i at man ikke kender sig selv godt nok samt ikke mærker og føler sine egne fantasier og følelser. Selv har jeg fået meget ud af at læse 'det seksuelle indre' af Birgit Johansen og 'muskler og orgasme' af Helle Gotved. Disse bøger kan virke til stor inspiration til at finde ind til dit seksuelle indre - mærke dig selv og din lyst.

Ligeledes vil jeg også anbefale at købe pornoblade eller se en pornofilm - på den måde vil du få givet en masse fantasier og eventuelt finde ud af hvad som tænder dig.

Selv tror jeg at manglende orgasme hænger sammen med at man ikke elsker sig selv - måske ikke føler sig dejlig eller seksuel tiltrækkende - det er alt sammen tankespind, som man kan ændre. Og hvis man føler sig sexet så er man det som regel også!

Ligeledes så har det været godt for mig ikke at fokusere på selve orgasmen, men bare fokusere på at have det dejligt...så kom orgasmen helt af sig selv.

Jeg er jo somsagt selv nybegynder på området - så jeg vil da gerne høre fra dig igen, hvis du finder gode metoder/tanker til at opnå orgasme.

Held og lykke,

Mille




Hej Mille

Tak for dit bidrag og tillykke med hjemmearbejdet og resultaterne. At man m/k ikke kan få orgasme kan skyldes mange forskellige faktorer og en af dem kan måske være, at hvis man ikke elsker sig selv kan det osse være vanskeligt at elske med sig selv. Men ofte handler det om manglende øvelse for egen hånd, håndbruser, massageapparat, dildo m.m.

Ud over dine gode ideer skulle en bog SEX - ja tak! af den norske sexolog Gro Isaksen være en god inspirationskilde. Bogen er fra forlaget Høst og søn.



Klik på billedet for at se bogen større

2 billeder fra SEX - ja tak!
Klik på billederne for at se dem større


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX






Jeg er en pige på 24. Har været i fast forhold af næsten 5 år, haft flere mere eller mindre kortvarige forhold alle med mænd jeg virkelig har været glad for. Er generelt glad for sex, har forholdsvis stor appetit, men men men har aldrig fået en orgasme...ihvertfald ikke sådan som jeg forestiller mig det er. Er efterhånden overbevist om at et eller andet er galt. Har prøvet med forsk. hjælpemidler, snakket med manden om det o.s.v. Hvad kan jeg mere gøre. Kan det være fysiologisk, psykisk ?? Kan jeg få " hjælp " et eller andet sted.

Vh. en der er ved at blive lidt frustreret.




Prøv at se her:

Orgasme mangler (K 1)

Orgasme mangler (M 1)

Orgasme mangler - Traumer (K)

Orgasme - Samleje (K)

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



Psyke & Sex

For å få orgasme med en mann må du først ha klart det på egne hånd. Her er en sikker vinner: Sett deg i badekaret eller i dusjen, bruk hånd-dusjen (brusebad heter det visst på dansk) og rett inn strålen mot klitoris. Ta deg god tid, fin ut hvordan det er best, finn ut om det er best med varmt eller kaldt vann eller veksle mellom de to. Noen trives best med selv munnstykket avskrudd slik at de får en tykk vannstråle. Lukk øynene, len deg tilbake og kjenn hvordan det deilige vannet masserer klitoris. Klarer du så å mane frem en lækker fantasi om nabodrengen, så burde det gå for deg før varmtvannet tar slutt. Dette rådet fikk jeg for noen år siden, da jeg var i samme situasjon som deg. Jeg var frustert, 25 og fikk ikke orgasme før en venninne ga meg dette rådet. Tro meg. Det virker. Når du har gjort dette noen ganger, vet du mer hva som skal til av stimulering av klitoris for at du skal få orgasme, og du kan så smått begynne å forvente å oppnå orgasme sammen med en mann. Ikke glem at klitoris også må stimuleres mens du har samleje. En god metode er å la ham ta deg bakfra mens du masserer klitoris med fingrene. Bruk en god glidekrem, eller fuktighetskrem, så blir du ikke sår. Du kan også la ham slikke deg til orgasme. Etter dine erfaringer i badet bør du være i stand til å fortelle ham akkurat hvordan du vil ha det for at det skal gå for deg.

Lykke til

Din norske venninne

Marie





Her er en oversættelse af Maries indlæg til dansk for dig der ikke forstår norsk.

"For at kunne få orgasme med en mand må du først have lært dig det på egen hånd. Her er en sikker vinder. Sæt dig i badekaret eller brusebadet, brug håndbruseren og ret strålen mod klitoris. Giv dig god tid, find ud af hvordan det er bedst, find ud af om det er bedst med varmt eller koldt vand eller at veksle mellem varmt og koldt. Nogen kan bedst lide det med selve brusehovedet skruet af sådan at de får en tyk vandstråle. Luk øjnene, læn dig tilbage og mærk hvordan det dejlige vand masserer klitoris. Kan du så trylle en lækker fantasi om nabodrengen frem, så burde du komme før det varme vand er brugt op. Det råd fik jeg for nogen år siden, da jeg var i samme situation som dig. Jeg var frustreret, 25 og fik ikke orgasme før en veninde gav mig dette råd. Tro mig. Det virker. Når du har gjort det nogen gange, ved du hvad der skal til af stimulering af klitoris for at du kan få orgasme, og du kan så småt begynde at forvente at få orgasme sammen med en mand. Glem ikke at klitoris også må stimuleres mens du har samleje. En god metode er at lade ham tage dig bagfra mens du masserer klitoris med fingrene. Brug en god glidecreme, eller fugtighedscreme, så du ikke bliver øm. Du kan også lade ham slikke dig til orgasme. Efter dine erfaringer i badet bør du være i stand til at fortælle ham præcist hvordan du vil have det for at du kan komme.

Held og lykke

Din norske veninde

Marie"


Jeg synes Maries råd er et godt råd - især fordi det fortæller, at det er dit eget ansvar, at du finder frem til din måde at få orgasme på. Håndbruseren er en kær og skattet ven for mange kvinder og det er dog ikke alle der kan på den måde, nogen kan måske bedre ved at klemme en pude mellem benene, med fingeren, med et massageapparat osv. Hvis man ikke lige står og har hverken fugtigheds- eller glidecreme er spyt et ganske fremragende glidemiddel - og det er altid lige ved hånden - og så er det helt gratis.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX






PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI

NetDoktor om Onaniøvelser

Artikel om
Sex og bækkenbunden fra KROP & FYSIK



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: masturbation, onani, samlege, ogasme, eksplorationscreme, glidecreme
Senest opdateret 23. februar 2021