Orgasme og samleje (2) (K)




Hej,

Jeg vil gerne høre, hvad du har at sige, om samlejeorgasme for kvinder.

Det er sådan, at jeg faktisk kun een gang i mit liv har oplevet at få orgasme under samleje uden at stimulere mig selv på klitoris og det var her for en måneds tid siden sammen med en fyr, jeg datede lidt. Jeg nussede dog samtidig mine brystvorter og tror at det var det, der gjorde det i sidste ende !

Jeg er ikke sammen med den fyr mere, men har en anden kæreste. Han føler sig utilstrækkelig, siger han, når jeg stimulerer mig selv samtidig. Han føler, at han ikke er nok for mig og kan ikke forstå hvorfor han ikke kan tilfredsstille mig (han har temmelig meget erfaring med mange forskellige kvinder seksuelt trods sin unge alder).

Derfor, men selvfølgelig også fordi det kunne være fedt, at kunne få samleje-orgasme uden at jeg behøver at have klør-fem med , ville jeg gerne høre, om der er noget jeg kan gøre ? Og hvad forklaringen på det evt. kan være. Jeg har hørt (fra de mænd jeg har været sammmen med) om mange kvinder, der ikke har haft problemer med samleje-orgasme (enten via klitten eller G-punkt eller begge dele).

Jeg kan sagtens selv stimulere mig til orgasme via G-punktet også. Men som sagt oplever jeg som regel at samlejet i sig selv ikke er nok til at give mig orgasme. Og det er ikke afhængig af, hvem jeg er sammen med.

hilsen
fisken Hanna


Kommentar

Hej Hanna

Jeg kan kun udtale mig med mine erfaringer som mand. På trods af nogle kvinders postulater om, at mænd ikke forstår kvinder, så har vi dog een fordel, at vi generelt ved mere om kvinder, kusser orgasmer o.s.v. end den enkelte kvinde, der (for det meste) kun har sig selv som erfaringsgrundlag

Jeg har mødt kvinder, der har haft svært ved at få orgasme i det hele taget, kvinder, der kun kunne få klitorisorgasme, kun kunne få vaginalorgasme og kvinder der kunne begge dele. Jeg synes ikke sex altid skal være et orgasmeræs, men det er dejligst når ens partner kommer - fordi jeg nyder sex mest, når min partner også nyder det og får orgasme.

Vær dog glad for, at du KAN få orgasme, og lad være med at ligge under for din fyrs mindreværd ved at du leger med dig selv. Personlig synes jeg det er rasende sexet, når min kæreste leger med sig selv mens vi er boller. Jeg synes det er flot, at du i det hele taget viser din kæreste den side af dig selv, for et af de største tabuer i parforhold er netop onani.

Hvis du kan får skedeorgasme når du onanerer, ja så skal det nok lykkes dig også at få det sammen med en mand - ja du har jo selv "bevist" at det kan lade sig gøre. Jeg tror din kærestes pres på dig for at give dig skedeorgasme giver dig så stor en fokus på netop at opnå det, at det ikke lader sig gøre. Orgasmen er netop den ultimative fornemmelse af at "give slip" og hvordan kan du give slip, hvis du er så fokuseret på at komme ?

Så - vær glad for din klitorisorgasme, vær glad for, at du tør onanere sammen med din kæreste, og vær ligeglad med hans fokus på skedeorgasmen. Hvis du virkelig SELV savner skedeorgasme, ja så onaner dig til den selv, eller hvad med at onanere dig til skedeorgasme sammen med ham ??

Venlig hilsen

Kussekenderen


Kommentar

Tak for dit bidrag Kussekender

Jeg vil gerne svare dig. Samtidig er det også til Per i håb om at du også læser det, Per.

Jeg har faktisk indtil nu set mig selv som ret fri i min seksualitet. Og har ikke problemer med hverken at tale om eller gøre forskellige ting, såsom onani. Det har ikke altid været sådan, men nu hvor jeg er over de 30, kan jeg godt mærke årevis arbejde med at fri mig fra hæmninger osv. og min seksualitet har udfoldet sig, så at jeg er glad for den.

Mit indlæg om skedeorgasme skal heller ikke opfattes som et udtryk for et problem. Men jeg vil gerne lære det !

Dels er det jo naturligt at vi hele tiden udvikler os, netop fordi vi bevæger os videre. Dels så har jeg den opfattelse, at hvis andre kan gøre det, så kan det lade sig gøre. Og så må det også kunne lade sig gøre for mig. Det er således et spørgsmål om at jeg gerne vil bevæge mig videre. Om at tage en positiv udfordring op.

Jeg har ikke noget behov for at få orgasme ved hver samleje, har det fint med at afslutte uden. Synes faktisk orgasme-ræs er noget værre stressende lort og siger det som regel til mine partnere, så de ikke kæmper derudaf.

Men min nysgerrighed og efterspørgsmål og trang til at lære det, er også et udtryk for at det på det sidste er gået op for mig at min udfoldede seksualitet egentlig mest handler om at nyde at modtage. Faktisk har jeg aldrig været så opmærksom på, hvad fyren godt kan lide og har behov for. Jeg kan nyde, hvad mænd gør ved mig hengivent og lidenskabeligt, men jeg er faktisk ikke særlig god til selv at give på andre måder end med min kusse.

Måske skyldes det, at jeg har haft mænd, der var fuldt ud tilfredse og liderlige bare deres pik havde det godt oppe i mig. Eller også har de bare ikke sagt noget. En mand må jo ikke give udtryk for behov relateret til følelserne, vel ? (not !)

Men de har været meget nemme at tænde, uden at jeg skulle gøre ret meget og har fået udløsning (men måske ikke orgasme?) meget nemt. De har nærmere skullet holde sig tilbage osv.

Jeg er god til at ride og nusse og kysse mund-til-mund og kærtegne, men jeg afholder mig fra at slikke, kysse osv. på kroppen. Jeg sutter ikke ret meget og giver sjældent oralsex. Simpelthen fordi jeg er lidt sart mht. hvad jeg putter i min mund. Med andre ord er jeg ikke vild med spyt, slim, hår i munden, dårlige lugte og alt muligt andet. Og så er der jo det med skedeorgasmen.

Ind imellem har jeg tænkt på om fyren savner det. Ja, i visse tilfælde har jeg vidst det, men ikke rigtig kunnet gøre det alligevel. Men nu føler jeg det som en mangel.

Især min nye kæreste giver mig bevidstheden om, hvor dårlig jeg egentlig er til at give min fyr nydelse. Han er så sød og dejlig og fortjener virkelig at blive forkælet og kælet om. Og han har også brug for det. Brug for tryghed. Og han er, modsat mange andre fyre jeg har kendt, bevidst om det og kan godt bare tage imod og nyde det. Opfordrer mig ligefrem til det og så står jeg der og føler mig imkompetent. Dels fordi jeg ikke ved, hvad mænd godt kan lide, dels fordi jeg føler mig hæmmet. Han er vild med bare at ligge på ryggen og lade mig ride ham. Og det kan jeg også sagtens gøre, så det driver ned af væggene Men jeg ville gerne kunne stimulere ham og kæle for ham på andre måder og kunne få orgasme under vores samleje.

Historien er også den, at min kæreste er temmelig erfaren. Han ..eh... har faktisk levet af at give seksuelle nydelser til kvinder i en kort periode. Det var lidt ...øh, ... en klump at sluge, men det har jo en fordel ... seksuelt Han har haft mange kvinder, men han har også trænet sig selv til visse ting. Han kender kvindekroppen utrolig godt og kan give mig stor nydelse. Han kan de mest utrolige ting

Men lige pludselig føler jeg mig jo temmelig inkompetent og hæmmet og er bange for at jeg ikke kan tilfredsstille ham. Så det er det, der ligger bag min motivation for at lære det. Jeg vil gerne kunne give ham nydelse i lige så stor grad, som han giver mig. Det er vel forståeligt ? Og det handler vel bare om at lære det.

mvh.
fisken Hanna




Hej Hanna

Ja det er jo lidt svært at komme efter "Kussekenderen"s udmærkede indlæg . Du kan få orgasme uden at du eller elskeren skal stimulere din klitoris med en finger eller massageapparat - så det er vel blot et spørgsmål om fælles øvelse. Min personlige erfaring er at langt de fleste kvinder har brug for en hjælpende finger - deres egen eller elskerens. Og der findes kvinder der uden de mindste problemer kan få orgasme blot ved stimulation af penis / pikken i skeden / kussen. Sådan er livet så nuanceret. Der findes ikke nogen "rigtig" orgasme - så lad være med at lade dig forstyrrer af din kærestes mindreværdsproblemer - uanset hvor erfaren han er. Og lad være med at gøre det til en konkurrence om hvem der er mest erfaren / kompetent. Så - Held og lykke med træningen - sammen.

Prøv at kigge her i PSYKE & SEX under Klitoris.

Helle Gotved har skrevet en god lille bog om det: Muskler og orgasme, Munksgaard 1984

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: masturbation, onani, samlege, ogasme
Senest opdateret 8. februar 2009