Parforholdet fungerer ikke (1)
Hej
Jeg har længe gået og tumlet med en del tanker i forbindelse med mit parforhold, som jeg desværre ikke synes fungerer optimalt.
Vi har kendt hinanden i 1/2 år, og det var en stormfuld forelskelse. Men...
Efter en måned ændrede han sin adfærd totalt. Han holdt op med at vise mig, at han elsker mig i ord og handlinger. Fra at have været enormt kærlig og hengiven, blev han tilbagtrukket og "ligeglad".
Vores sexliv har dog hele tiden fungeret rimeligt. Vi er sammen seksuelt når vi har mulighed for det, idet vi ikke bor sammen og kun ses et par gange om ugen (alt for sjældent efter min opfattelse). Men der er noget der undrer mig vedrørende hans seksualitet. I begyndelsen drøftede vi lyster og fantasier, og jeg var meget åben om min seksualitet, og efterlyste hvad HAN havde lyst til. Men desværre fortalte han mig ikke i hvilken retning hans seksuelle fantasier gik, det gik først op for mig måneder senere. Jeg forsøgte at imødekomme hans seksuelle ønsker, under hensyntagen til mine egne grænser, og synes da også at det var dejligt. Men mine seksuelle præferencer er blevet ignoreret fra hans side, og affærdiget med svaret "Jeg tænder ikke på det". Hvorfor i alverden sagde han ikke det fra begyndelsen? Jeg føler nu at det er mig der hele tiden skal imødekomme hans ønsker seksuelt, hvilket bringer mig videre til næste problem.
Idet han ikke viser mig at han elsker mig i ord og handlinger, kan jeg ikke følelsesmæssigt holde til, at opfylde hans største fantasi: At være sammen med en anden pige i en trekant. Jeg ville blive ødelagt helt ind i sjælen af jalousi, primært fordi jeg ikke helt ved hvor jeg har ham, og at han elsker mig og at det KUN er mig han vil have som kæreste.
Jeg er normalt en meget selvsikker pige, men det er som om at dette forhold har en destruktiv virkning på mit selvværd. Jeg elsker ham og har hele tiden været ærlig omkring hvad jeg sætter pris på i et fast forhold - nærvær, kærlighed og gensidig respekt.
Jeg bliver mere og mere ulykkelig, og hver gang jeg konfronterer ham med mine tanker og følelser, responderer han ved enten at undertrykke konflikten, eller ved at vise vrede og placere ansvaret på mig, ved at insinuere at det er unaturligt at have behov for at føle sig værdsat og elsket. Endvidere synes jeg at det er mærkeligt at det eneste tidspunkt han virkeligt viser at han har lyst til mig er når han vågner om natten og spontant tager initiativ til sex...Om aftenen før vi skal sove er det altid mig der tager initiativet.
Han er også ligeglad med forspil - kys og kærtegn...Der skal helst være fuld fart på fra begyndelsen, og helst så avanceret som muligt.
Jeg har selv eksperimenteret meget med sex, og har fundet ud af, at det jeg nyder allermest ved sex er intensiteten og udlevelsen af hengivenheden imellem 2 mennesker, men selvfølgelig også den fysiske nydelse.
Han udtrykker at sex for ham handler om hele tiden at skulle søge nye udfordringer. Det føles slet ikke som om sex, for ham, er forbundet med følelser. Kan det passe? Og i så fald hvad kan forklaringen være?
Hvad kan årsagen være til hans manglende "evne" til at vise hengivenhed og følelser? (Det siger han selv er hans problem, og afviser at han ikke elsker mig)
Og hvordan skal jeg forholde mig til det?
Som det er nu, føler jeg hele tiden at jeg presser ham, og bliver mere og mere deprimeret over at han, efter min opfattelse, ikke investerer sig i forholdet på et plan som jeg ville ønske.
Han påpeger også hele tiden sin trang til frihed, på bekostning af at vi kan ses oftere. Ifølge min mening er det ikke et seriøst parforhold når man kun ser hinanden 2 gange om ugen, hvor han tilbringer det meste af tiden foran sin skærm, mens jeg sidder og venter i sofaen og græder indeni.
Jeg elsker ham, og ville gerne have at vores forhold kunne fungere. Men jeg føler at så længe han ikke tør investere sig i forholdet og give afkald på noget af sin frihed, så kan det ikke betragtes som et seriøst forhold baseret på gensidighed.
Jeg takker på forhånd for svaret...
A
Hej A
Det kan være du ikke vil kunne lide mit svar - og det er det bedste jeg kan give dig.
I har kendt hinanden i et halvt år, og derfor er mit spørgsmål, hvad får dig til at være sammen med en mand der i den grad ikke passer til dine behov? Det mener jeg er det vigtigste spørgsmål - og ikke spørgsmål om hvorfor han er som han er. Måske ER han netop som du beskriver ham - og er det så noget for dig? Du skriver ikke noget om hvad der er nærende ved dit forhold til ham - kun om hvad der er tærende.
Når du som du skriver "normalt en meget selvsikker pige, men det er som om at dette forhold har en destruktiv virkning på mit selvværd" - så er det et vigtigt faresignal - og efter min mening et signal om at stoppe inden du får endnu sværere ved at komme ud af forholdet og inden du intet selvværd har mere.
Du skriver du elsker ham - hvad er det du elsker - det der var i starten af jeres forhold? Noget du ikke har beskrevet? Et håb om noget andet? En drøm? Et fatamorgana?
Som du beskriver det (og der kan jo være meget godt jeg intet ved om) så er der kun en vej i dit forhold til den mand - og det er ud af forholdet inden det ødelægger dig. Der findes tusindvis af mænd, der vil det meste af det du vil - og med glæde. Nogen gange er man sammen med den forkerte - og det er så om at erkende det i tide - de "forkerte" kan ikke laves. I det hele taget skal man finde en der passer og ikke en der skal laves om.
Pøj, pøj - og du er velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Hej
Nej, umiddelbart kunne jeg ikke lide svaret...
Men efter nærmere refleksion, var det jo bare at en person med en titel fik sat ord på mine egne overvejelser og tanker...
Problemet er bare, at der er en konflikt imellem det man kan se med hjernen, og det man kan se med hjertet...
Men, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg er bedst tjent med at komme ud af det forhold, fordi jeg bliver ødelagt følelsesmæssigt..
Og ja, jeg er forelsket i illusionen - det jeg gerne ville have det til at være...
Jeg vil forsøge at arbejde på at lade min hjerne tage styringen, og give slip på illusionen...
Tak fordi du satte ord på det, jeg bag alle forsvarsmekanismerne, godt vidste...
Hilsen
A
Hej A
Held og lykke med hjernen
Når den har fået overtaget - og du er kommet u d af dit tærende forhold - så vil der igen blive plads til at du kan finde en mand der man nære dit hjerte, din krop og sjæl på en måde der passer dig.
Det er nogen gange lidt svært at slippe, hvis der er investeret meget håb i et forhold - man vil så nødigt opgive håbet - men i dit tilfælde er det nok det allerbedste at gøre.
Held og lykke med det og hav en rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Hej
Et sidste spørgsmål...
Undskyld at jeg sådan bliver ved, men der var visse spørgsmål fra min første mail, som jeg egentlig, af interesse, gerne vil have besvaret hvis det er muligt....
Det handlede mere specifikt om seksualitet...
1) Findes der mennesker for hvem sex udelukkende handler om at søge nye udfordringer, og ikke hænger sammen med følelseslivet, og hvad kan forklaringen være herpå...???
2) Hvilken psykologisk forklaring kan der være på, at man har modstand på kærtegn og ikke bryder sig om forspil...???
3) Hvordan kan det være, at en person, der umiddelbart virker seksuelt frigjort i sine fantasier, ikke er i stand til at tage initiativ, medmindre partneren sover..???
4) Kan forklaringen på, at en person tænder på sex mellem flere, ikke hænge sammen med at nærheden mellem to mennesker ikke er NOK, eller hvad kan den psykologiske forklaring være herpå...???
5)Til sidst...Kan man tale om seksuel umodenhed...??? Mener...Ligesom umodenhed generelt...Og hvordan kan en sådan komme til udtryk...??
Jeg har været meget glad for dine tidligere svar, og har på nuværende tidspunkt talt med min kæreste om, at jeg ikke vil være i vort forhold mere...Men søger alligevel ovenstående spørgsmål besvaret af egen interesse...
Jeg mangler nogle svar, som han ikke er i stand til at give mig....Måske en professionel kan hjælpe mig med at forstå sammenhængen....
Endnu en gang på forhånd tak....
A
Hej A
Hvis man ikke spørger får man jo heller ikke svar og stillet sin nysgerrighed.
1) Ja der findes mange forskellige tilgange til seksualitet. Og som bekendt behøver seksuelle følelser og lyster ikke at hænge sammen med andre og mere "luftige" følelser som kærlighedsfølelse (som måske lige så meget er en fantasi). Og kærlighedsfølelser behøver ikke at hænge sammen med seksuelle følelser. I vores kultur lærer vi i en vis udstrækning at sex og kærlighed hænger sammen - men det gør det ikke for ret mange mennesker. Og det er (osse) dejligt når de to følelser af og til optræder sammen.
2) Det er ikke enkelt at svare på, så skal man kende den der har det sådan. Men det kunne f. eks. være en dybt liggende angst for nærhed. Eller det kunne være en præstationsangst - kan han holde erektionen længe nok. Eller det kunne være resultatet af seksuelle overgreb. Eller 103 andre grunde.
3) Det er ikke enkelt at svare på, så skal man kende den der har det sådan. Men det kunne f. eks. osse være en dybt liggende angst for nærhed / konfliktskyhed. Det er stor forskel på fantasier og udleven af fantasier.
4) Det er en meget almindeligt forekommende seksuel fantasi at have lyst til sex med flere - se blot de forskellige seksuelle kontaktblade og -steder. Og nogen mennesker kan stivne i deres seksualitet - sådan at de kun kan have sex på én måde - f.eks. med flere på en gang. Mennesker er efter min mening multiseksuelle - dvs. har mulighed for mange forskellige typer af seksuelle lyster, fantasier og praksiser gennem livet.
5) Ja det, kan man selvfølgelig godt - men jeg ville nok vare mig for det i jeres tilfælde - jeg tror snarere det handler om at ville noget forskelligt i livet. Hvad der er umodenhed i en kultur er måske visdom i en anden.
Der findes mennesker med kromosomfejl der er umodent udviklet - men det er jo ikke hvad vi snakker om. Om mennesker der har været ude for massive psykiske belastninger kan osse gå i stå i deres psykiske udvikling - og naturligvis osse inden for seksualiteten.
Og så findes der osse mennesker der er dovne, ligeglade, for selvoptagne, angste, uerfarne, konfliktsky osv.
Det lyder til at det er rigtig fornuftigt at stoppe og held og lykke med dit nye liv frem over.
Hvis du evt. vælger at snakke med en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Jeg håber det hjalp lidt på forståelsen - ellers må du jo prøve igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
PARTERAPI
Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen
Harville Hendrix: KÆRLIGHED & SAMLIV, Borgen
Ebbes PARTEST
|
• |
• |
|
|||
|
• |
|||||
|
• • |
|||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: Parforhold, Parforholdet, Sex, følelser, kærlighed, lyster, fantasier, børn, skænderier, skænderi, ulyst, parterapi, parterapeut |
||||
|
• |
Senest opdateret 30. januar 2009 |
||||
