Parforhold - Pause


SPØRGSMÅL

Kan du hjælpe ?

Jeg lærte min kone at kende for knap 6 år siden. Vi blev gift sidste forår. Jeg har stort set altid følt mig tryg sammen med hende, men for mig er ægteskabet helligt og derfor tog jeg mig lang betænkningstid. Men beslutningen blev taget og siden vi blev gift har jeg aldrig været i tvivl om at det var det rigtige.

Desværre har min jobsituation været temmeligt anspændt i ca 1 1/2 år (jeg er uenig med ledelsen i den virksomhed hvor jeg er ansat). Jeg har arbejdet hårdt på at finde noget andet, men det er ikke lykkedes endnu. Dette har gjort mig temmelig nedtrykt.

I forvejen er jeg en af de mænd som har været for stolt til at tale om følelser og i tilstrækkelig grad vise at jeg elsker min kone. Dette har naturligvis medført mindre sex og kærtegn end vi begge har haft behov for. Den beskrevne jobsituationen har kun gjort det værre og endelig har min tilbageholdenhed med at få børn også spillet ind.

Resultat: Et par års samliv med stor gensidig respekt, samarbejde og hverdagssamtaler, ingen rigtige uenigheder, men til gengæld begrænsede mængder af dybsindige samtaler, sensuelle kys og kærtegn og meget lidt sex. Jeg har hele tiden haft troen på, at min energi og mit overskud ville vende tilbage, når jeg bare fandt et tilfredsstillende job.

I november havde vi igen en diskussion om det at få barn og jeg sagde fra med henvisning til min usikre situation. Men en måned efter havde jeg fået et lidt mere lyst syn på tilværelsen, og meddelte at nu kunne vi godt arbejde lidt mere seriøst på det med at få et barn. Det blev dog ikke til så meget sex (bortset fra en enkelt gang, hvor hun underligt nok foretrak at afslutte mig med munden).

I begyndelsen af året fik jeg langsomt mistanke om, at hun var begyndt at se en anden. Jeg fik det næsten bekræftet i sidste uge, og blev naturligvis først såret, men indså naturligvis at jeg har en meget stor del af skylden selv. Jeg konfronterede hende med det og tilbød at give hende frit løb, hvis hun havde behov for at afprøve sig selv. Vi tilbragte en hel fridag sammen, hvor vi fik grædt og talt ud om en masse ting (pludseligt sagde det pling for mig - og alle de følelser som jeg altid har haft så svært ved at udtrykke væltede ud af mig) og sluttede dagen af med at elske. Hun forklarede bl.a. at hun endnu ikke havde haft sex med den anden, at hun egentligt var glad for at jeg nåede at få det stoppet, og at hun gerne ville arbejde på at finde hinanden igen.

De efterfølgende dage så hun igen den anden (i forbindelse med en fælles fritidsinteresse, hvor der var mange andre tilstede, så det er begrænset hvor meget romance der kan have været) og om aftenen meddelte hun at hun fra næste weekend ville flytte ned til sin moster en uges tid "for at tænke tingene igennem og prøve at finde tilbage til det er var". Jeg har lovet hende og mig selv at gøre alt for at genetablere vores kærlighed, og vi har talt en del om alt det som der har manglet, og hvad der må gøres for at det bliver godt igen (Bl.a. mere åbenhed). Men hun har altså fortsat behov for denne tænkepause.

Jeg er naturligvis angst for at hun i virkeligheden vil anvende tænkepausen til at komme væk og til at få lejlighed til at etablere forholdet til den anden (selv om hun siger, at de har aftalt ikke at kontakte hinanden de næste 3 uger). Men håber omvendt på det bedste. Lige nu er jeg fuldstændig fortabt. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke bare sidde passivt og afvente hendes beslutning. Jeg føler at jeg må gøre et eller andet. Derfor bl.a. dette indlæg.

Skal jeg lade hende i fred ?
Skal jeg overdænge hende med komplimeter, kærlige ord og blomster ?
Skal jeg se lyst eller sort på hendes planer ?
Skal jeg anonymt kontakte den anden parts kone og opfordre hende til at
styrke/dyrke deres ægteskab ?

Jeg savner svar, svar, svar, for jeg kan ikke udholde tanken om ikke at vide hvad der sker og slet ikke tanken om et liv uden hende (dette er selvfølgeligt til dels udtryk for selvmedlidenhed, men OGSÅ et virkeligt oprigtigt ønske om at begynde at vise den kærlighed som jeg føler og altid har følt for hende).

Jeg er gået i gang med alt det forsømte i de sidste dage, men det er svært kun at være positiv, når alle de negative og angste tanker samtidigt kværner i mit hoved.

Kan du komme med nogle svar og gode råd ?

Den fortabte og dybt ulykkelige

Klaus


SVAR

Hej Klaus

Ja det er jo hvad der kan ske hvis man(d) bl.a. forsømmer forholdet. Jeg kan selvfølgelig godt forstå din usikkerhed - du er jo osse i en usikker situation.

"Skal jeg lade hende i fred ?"
"Skal jeg overdænge hende med komplimeter, kærlige ord og blomster ?"

Jeg synes du skal følge den aftale I har indgået - og det vil sige, hvis I har aftalt at hun skal have fred til at tænke sig om - så giv hende det. Så i stedet for at overdænge hende med det ene eller andet kunne du jo skrive din tanker ned og koncentrere dig om dine egne overvejelser. Hvad vil være realistisk for dig at du ændrer i jeres evt. fremtidige forhold? Når jeg skriver realistisk, så er det fordi du jo givet vil love hende hvad som helst - men for dig selv hvad er realistisk.

"Skal jeg se lyst eller sort på hendes planer ?"
Se realistisk på dine egne muligheder fremover.

"Skal jeg anonymt kontakte den anden parts kone og opfordre hende til at styrke/dyrke deres ægteskab ?" Nej !!! - under ingen omstændigheder. Dels vil din kone bestemt ikke kunne lide dig bedre bagefter og dels vil det måske bare gøre hele situationen værre.

En mulighed for jer begge er at gå til noget parterapi sammen og få afdækket jeres forhold sammen og sammen få set på jeres mulige fremtid.

Og endelig er det nok osse en god ide at du satte dig ned og undersøgte hvordan du ville kunne klare dig uden din kone. Et er jo at hun måske er på vej væk - men du kunne jo osse risikere at miste hende pludseligt ved en ulykke, sygdom eller andet - og så er det faktisk godt at vide lidt om hvad man så kan / vil gøre - og lige nu har du en passende anledning til at gøre dig de overvejelser.
u skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hej Per

Tak for dit svar i sidste måned. Jeg kontaktede dengang 3-4 forskellige brevkasser. Det er interessant at observere hvordan svarene meget afhænger af, om terapeuten er kvinde eller mand. Mandlige terapeuter er tilsyneladende lidt mere "hardcore" i deres svar, men jeg opfatter det naturligvis som givende at få flere for forskellige indfaldsvinkler på en problemstilling.

Grunden til at jeg vender tilbage nu, er at min/vores nuværende krise har ændret sig en del siden jeg skrev til dig i januar.

Min kone var hos sin moster i en uges tid (jeg kørte hende derned om lørdagen - allerede om onsdagen ringede hun og spurgte om jeg ville hente hende om søndagen). Jeg var naturligvis meget nervøs for, hvilken beslutning hun havde taget. Jeg brugte i "singel-ugen" meget tid hos mine forældre - i vores familie har vi ingen store traditioner for at diskutere følelser, men vi kom noget tættere på hinanden i de dage, og det var utroligt rart bare at kunne få lov at græde ud og være sig selv. Jeg brugte også tid til at maile sammen den præst som viede os (hun er pt. i udlandet så det kunne ikke blive et personligt møde). Hun hjalp en del bl.a. ved at råde mig til at holde fast i min egen kærlighed. Det gjorde jeg, og uanset hvor usikker jeg følte mig da jeg hentede min kone, følte jeg mig også fuld af kærlighed, ja nærmest vildt forelsket.

Min kone havde heldigvis taget beslutningen om, at hun vil give vores ægteskab tid, men gjorde også opmærksom på, at hun ikke kunne komme 100% tilbage med det samme. Det forstår jeg godt. Men jeg er vildt i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig. Vi ved jo nu begge at vi hver især har savnet mere nærhed, mere åbenhed, mere og bedre sex, o.s.v. Jeg er bange for at fare for hurtigt frem, men samtidig bange for at jeg ved at være forforsigtig og tilbageholdende ikke får vist at jeg virkelig ønsker at arbejde med vores forhold, gøre tingene anderledes og bedre.

Den 3. nat vi igen sov sammen havde jeg en utrolig lyst til at være sammen med hende, men hun var faldet i søvn og jeg beherskede mig, selv om jeg havde meget svært ved at sove. Jeg fortalte hende om dette næste morgen og hun svarede at jeg skulle have vækket hende. Det så jeg som en positiv åbning og om aftenen lagde jeg op til sex, det blev ikke noget vildt, men det blev ! Og jeg føler jo at vi skal starte et sted, selv om vi begge har givet udtryk for at vi gerne vil opleve mere passion, ophidselse og lidenskab. Jeg ville uendeligt gerne gøre en masse for at opbygge denne lidenskab i hverdagen, sådan at sex ikke er noget der tager sin begyndelse ved sovetid, men at lysten bygges op igennem timer og dage, men min kone har været meget tilbageholdende med at besvare mine kærtegn og kærlige ord. Det virker som om de knus og små kys, som har været det almindeligste i megetlang tid, ikke må blive til mere, selv om jeg klart har givet udtryk for at jeg oprigtigt har lyst til at det skal blive til meget mere.

Jeg har også forsøgt at spørge til hvordan hun følte vi skulle komme videre, har givet udtryk for min frygt for enten at køre for hurtigt frem, eller at falde tilbage på rutinen. Jeg har ikke fået nogen klare svar, men i mandags (altså en uge efter at hun var kommet hjem) havde hun skrevet et brev tilmig. Her fortæller om om de følelser hun har haft når hun har været svigtet(især omkring min manglende parathed til at få børn), hvad hun har savnet at jeg har gjort, o.s.v. og hvordan dette førte til at hun i efteråret lod en flirt blive til mere. Den anden part har tilsyneladende givet udtryk for at han gerne ville have flere børn (hvis det blev med min kone). Hun fortæller om hendes dilemma med pludseligt at stå med en ægtemand (som hun dog heldigvis fortsat holder af), men som dengang ikke ville have børn, og så en hun er forelsket i, som gerne vil have børn med hende.

Hun oplever stadig vort forhold som trygt, men mangler altså noget for nu at være sikker på, at det er det hun vil, det forhold hun vil have børn i. Hun skriver at fortsat er forelsket i den anden, at hun ikke helt ved hvad hun vil, men har besluttet at give vores forhold en chance. Men at det vil tage tid, måske meget lang tid, før hun kan involvere sig 100%

Jeg forstår godt (bilder jeg mig ind) hendes følelser og dilemmaer. Men omvendt er jeg også meget i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig. Når hun nu har valgt at at komme tilbage, håber jeg at det er fordi hun oprigtigt ønsker at give vores forhold en chance (og ikke, som mine onde tanker en gang imellem foreslår: at hun vil "bevise" over for mig at det IKKE virker). Men samtidig har hun (især efter hun skrev brevet) været meget tilbageholdende med at besvare de kærtegn og kærlige ord jeg oprigtigt ønsker at give hende. Jeg har brugt meget tid på at overvejde hvilke ting der betyder noget for mig, og disse prioriteringer gør, at jeg inderligt ønsker at forandre de ting som var forkerte, at gøre de ting som jeg undlod, at være mere åben. Men jeg er ræd for at jeg ikke skal få lov, at mine positive forandringer kun får lov til at begrænse sig til de mere praktiske ting, hvor jeg har ændret en del små dårlige vaner o.s.v. Jeg er bange for at hun ikke vil åbne sig for at lukke lidenskaben ind i vores "trygge venskab", åbne for at vi kan tale om vores drømme og passioner.

Hvordan kommer jeg videre her (foreslå ikke at stille hende stolen for døren, for det ville være at svigte hende og mine egne værdier!) ?

I håb om lidt input.....

Klaus



SVAR

Hej Klaus

Det ser jo ud til at være langsomt fremadskridende proces - din kone havde trukket følehornene helt tilbage og du havde derfor strukket dem helt ud. Hun stikker dem nu lidt frem og du er nødt til at trække dine lidt tilbage og give hende tid . Det er jo en balance der gerne skulle ende med at I begge har dem passende ude i forhold til hinanden.

Din kone har brug for tid til at afvikle sin forelskelse - og du har brug for sikkerhed - og jeg kunne ikke drømme om at foreslå dig "at stille hende stolen for døren". Nej samtale, lydhørhed, tålmodighed og at du viser dine hensigter og følelser uden at overdrive tror jeg er vejen frem. Og når I har besluttet at fortsætte var det måske osse en god ide at finde en god parterapeut og få professionel og uvildig hjælp til at få kortlagt problemerne og hjælp til konstruktive løsninger.

Hvis du / I evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hej Per

Tak for dit svar, som på sin vis giver en rimelig og forståelig forklaring på hvad der sker.

Men er det realistisk at forestille sig, at hendes forelskelse kan afvikles, når hun i kraft af foreningsarbejde fortsat ser den anden med jævne mellemrum ?

Hun har også givet udtryk for at en af årsagerne til hendes tilbageholdenhed er, at hun ikke kan finde ud af om hun elsker mig. Har du nogen erfaring for, om det er almindeligt, at en forelskelse på en eller anden måde gør at "elske-følelsen" over for den faste partner føles mindre/svagere/mindre betydningsfuld ?

Ja undskyld min påtrængende spørgelyst, men jeg prøver sgu virkeligt at forstå hvad som er sket og fortsat sker......

Klaus


SVAR

Hej Klaus

Alt er realistisk i den situation. Og det handler vel osse mere om at du trækker energien lidt tilbage og er klar over dit eget ønske om SIKKERHED som du IKKE kan få lige nu - og at du forholde dig til det.

Det er meget svært at svare på dit "elske"-spørgsmål. Hvad mener vi med at "elske" ? - for mig personligt er det noget jeg gør når jeg IKKE kan lade være med at sige det - altså noget der har med NU'et at gøre. For andre er det en permanent følelse nærmest en kontrakt - og for andre noget helt andet. Så hvad betyder at "elske" for dig og hvad betyder det for din kone - og er det det samme?

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX

Læs om Parterapi

Læs om Skilsmissetips

Læs om Skilsmissens faser



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: Parforhold, Pause, brud, Skilles, skilsmisse, separation, seperation, parterapi, magtkampe, hanrej, samliv, samlivskrise, samlivskonflikter, samlivsproblemer, sidespring, jalousi, skindsyge, skinsyge, skinssyge, skinsyg, utrohet, utroskab
Senest opdateret 30. januar 2009