Penis - pikken - større - størrelse


Spørgsmål ???

Hvilken behandlings anbefaler sexologer for at man får en længere penis

Hvilken behandlings - om nogen - anbefaler sexologer for at man får en længere penis?
Må sexologer sælge "produkter" til deres patienter eller blot formidler kontakten til distributør/producent?

Er der - blandt sexologer og patienter - interesse for en videnskabeligt dokumenteret behandlingsform for at få en større penis?

Jacob


Svar

Hej Jakob

Jeg anbefaler ikke nogen metode og fraråder mænd at smide pengene ud ad vinduet til håbløst udstyr og bestemt til ikke at lade sig operere.

Der er vist en hel del mænd som er interesseret i at få gjort deres pik / penis længere og / eller tykkere, og jeg kender ikke nogen anbefalelsesværdig metode. Der findes et hav af tilbud som i bedste fald og oftest er pengene ud ad vinduet - og som i værste fald betyder livslang skamfering af kalorius.

Jeg har set en masse tilbud på internettet og stort set ingen tilbud har virket seriøse.

Skulle du have kendskab til en seriøs og videnskabeligt dokumenteret metode så lad os høre.

I langt de fleste tilfælde vil en snak med en sexologisk orienteret psykoterapeut være en bedre investering - det gør ikke pikken / penisen længere - men det kan styrke selvfølelsen som oftest den det er galt med.

Stillingsbetegnelserne som sexolog og som psykoterapeut er ikke beskyttede - det kan enhver kalde sig - og det er alene straffeloven der bestemmer hvad man må og ikke må - så se dig ordentligt for inden du kontakter en psykolog, psykoterapeut og / eller sexolog. Så inden du vælger en så læs lige denne side om
Valg af psykoterapeut m.m

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex


Resultatet af en mislykket penisforlængelse


Spørgsmål ???

Jeg har set en pumpe som angiveligt skulle kunne gøre penis større. Kan det passe?


Svar

Ja der findes pumper der skulle kunne gøre penis / pikken større ved at trække mere blod ud i den og så underbinde den med en elastik eller andet - men det er ikke noget vedblivende. Der er osse en dansk læge har reklamerer med en forstørrer The JES Extender (om den virkede ved jeg ikke) -
princippet var at lægge kalorius i stræk, og det fik man lov til at betale mange penge for pt. 695 USD (5.900 DKR.). Alene lægens intro på siden fik mig til at afvise seriøsiteten.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex

 

Klik for at forstørre

Spørgsmål ???

Hvad er der af muligheder hvis man vil forstørre sin penis...er der nogle øvelser man for eksempel kan gøre uden at skulle købe noget udstyr... og hvor stor er en penis i gennemsnit?


Svar

Jeg bliver desværre nok nødt til at skuffe dig, jeg har ikke kendskab til nogen metode, som jeg vil anbefale.
Der findes yogaøvelser der påstår at kunne forstørre penis / pikken - noget med at klaske den mod låret mange gange hver dag - jeg synes det lyder som en noget hård behandling af en kær legemsdel.

Der findes forskellige tilbud om kirurgisk forlængelse - men lad være!!! Der er alt for mange der har fået større problemer efter end de havde før.

Penisser / pikke findes i alle udgaver - og der findes kusser i alle udgaver - det er blot om at finde sammen med en hvor størrelse og gørelse harmonerer. Og det er selvfølgelig ikke altid så nemt - man spørger jo ikke som det første om hvordan det er med størrelsen - selv om det nogen gange havde været bedst for begge parter.

De fleste peniser / pikke har en længde i erigeret tilstand fra 12 - 18 cm, og der findes mindre og der findes større.

Ofte skyldes angst for, om ens penis / pik har den rigtige størrelse, et "bedrag". Der er to former for bedrag, som man som dreng og mand kan have svært ved at beskytte sig i mod - når sex og køn stadig er ret tabuiseret.

1) Optisk bedrag - mænd og drenge ser mest deres penis / pik oppefra - altså i det man kalder forkortning - den ser lille ud - og ser man over på en andens penis / pik i omklædningsrummet, er den andens større, fordi man ser den fra en anden vinkel. Eller ser sig selv i et spejl.

2) Anatomisk bedrag - der findes groft sagt to typer peniser / pikke -
sveskemodellen, der krymper sammen i slap tilstand til en lille rynket sveske - og blodpølsemodellen, som er blodfyldt i slap tilstand og derfor større. I erigeret tilstand vil svesken vokse med f.eks. 110% og blodpølsen med f.eks. 20% og de vil begge i erigeret tilstand være ca. lige lange - men det ses jo ikke i slap tilstand, som man oftest ser hinanden i omklædningsrummet.

Og mænd som får foretaget penisforlængelser og fortykkelser angiver ofte, at det er af visuelle grunde - for at føle velvære i omklædningsrummet med andre mænd de ønsker udvidelserne og ikke af funktionelle grunde i forhold til kvinden - det er altså drengedrømme og konkurrence.

Man kan købe udstyr til forlængelse, men om det virker ved jeg ikke og det er meget kostbart - du kan se i mit første svar.

Klik for at forstørre

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex



Spørgsmål ???

Hej, jeg er en fyr, der har et problem, som jeg gerne vil have hjælp til. Min pik er for lille i stiv tilstand både i længde og i tykkelse.

Hvordan kan jeg gøre min pik større? Findes der nogle træningsøvelser, jeg kan lave, som gør den større? Findes der et apparat, man kan købe, som kan gøre den større? Eller er den eneste mulighed for mig at blive opereret?

Jeg ville blive meget glad og taknemmelig for en eller flere, der kunne hjælpe mig med et svar!

På forhånd tak!

Venlig hilsen A (Charlie Brown)


Svar

Hej A (Charlie Brown)

Charlie Brown (Søren Brun) var lille og han klarede sig da rimeligt godt selv om han aldrig rigtig fik fat i den lille rødhårede pige, men så var der jo andre piger der var interesserede i ham.

Charlie Brown

Se svarene på dine spørgsmål her over - og læs Fr. Larsens kommentar herunder.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex





Fr. Larsens kommentar

For nogle måneder siden lærte jeg en mand at kende, som har den mindste pik, jeg nogen sinde har set. Jeg var noget betænkelig ved situationen, fordi jeg har været vant til en vis størrelse (nok over middel).

Men - kære venner - aldrig i mit liv har jeg oplevet så lækker og god sex! Jeg har altid grinet, når folk sagde at det er gørelsen og ikke størrelsen, det kommer an på. Jeg kryber til korset - det er *sq* rigtigt!!! Og derudover er jeg ude over irritationer i skeden, ømhed, svien og hvad der ellers har været af problemer tidligere. Jeg tvivler ikke et sekund på, at det skyldes, at jeg ikke bliver blokket totalt ud hver gang.

Jeg er stadig kæreste med ham, og både forholdet og sex er helt fantastisk.

Så til alle jer skønne, lækre mænd som har mindreværdskomplekser, fordi I tror, at jeres pik er for lille - glem det! Elsk jeres kvinder langsomt, hold små pauser så skeden stille og roligt strammer sammen af sig selv, nyd at en kvinde kan elske med jer i lang tid uden at blive øm.

Kærlig hilsen

Fr. Larsen


Svar

Kære Fr. Larsen

Dit indlæg vil givet glæde en hel del mænd der er bange for om de nu er rigeligt nok udstyret. Dit brev er et godt udtryk for at der er noget for enhver størrelse. Spørgsmålet er blot at få parret de rigtige med hinanden - og det volder mange gange vanskeligheder.



Et gamle ordsprog lyder:
En lille og vågen er bedre end en stor og doven.


Klik på billedet for at se den lidt større

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex



Spørgsmål ???

Lille penis, tilfredsstillelse af kæresten og for hurtig udløsning

Hejsa..

Jeg er en ung gut på 17, som har været sammen med min dejlige kæreste i 1 år og 3 mdr. Jeg har nogen spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på.

Her er lige lidt om, hvad det handler om, og så skriver jeg spørgsmålene til sidst, så du lettere kan finde det jeg egentlig gerne vil have svar på:

Min pik er MEGET lille i slap tilstand Det gør jo bl.a. at når hun meget frækt, og vil nusse mig lidt, så kan hun faktisk ofte slet ikke finde den.

Når den er stiv, så har vi målt den til 14,5 cm.

Når vi dyrker sex, så har jeg det med, at jeg kommer ret hurtigt Jeg har hørt noget om "start/stop" teknikken, men jeg er ikke helt indforstået med, hvad det er. (ps. vi bruger ikke kondom, da hun spiser P-piller)

Jeg ved ikke, om jeg tilfredsstiller min kæreste. Når vi dyrker sex. Det er som om, at hun ikke altid kan mærke den, selvom jeg faktisk nyder det rigtig meget.

Noget jeg har tænkt over: Min pik er lille, den skal være FULD størrelse, ikke bare blevet stor, men HELT stor, for at hun kan mærke den. Det bliver den ved, jeg tænder 100 % (hvilket ikke er noget problem), men.... Når jeg så tænder 100%, så siger det splat, og jeg er færdig ( Nå tænker jeg så, så bruger vi da bare et kondom. Men så er det, at den ikke kan mærke hende fuldt, så den aldrig kommer i FULD størrelse, og så kan hun ikke mærke det

Okay.. nu de spg. jeg gerne vil have svar på:

1. Kan man gøre noget, så ens pik bliver længere i slap tilstand? Måske i stiv tilstand også?

2. Hvordan øver man, at man ikke kommer for hurtigt? Jeg bliver SÅ tændt når vi skal til, hun er bare for dejlig
(ps. Jeg prøvede engang, at tænke på biler, mens vi gjorde det, det hjælp faktisk lidt, men det virkede bare lidt dumt, at jeg kiggede over i væggen når vi gjorde det.)

3. Er der noget, man skal op og ramme i skeden, som føles bedre for hende? F.eks. Hvis nu hendes skede er 15,5 cm, og den skal op og banke på enden, og jeg ikke kan nå derop?

4. Tror ikke, at hun har fået en orgasme, hvordan giver jeg hende det? Jeg vil gerne tilfredsstille hende. Og jeg er villig til at gøre ALT for at opnå, at give hende en orgasme.

5. Hvis jeg nu f.eks. havde en gut på 17,5 cm, ville hun mon så, øhh.. hvad skal man kalde det... (Stønne?) mere? Kort sagt, er det dejligere for en pige, at få 17,5 cm, stukket op, end det er, at få 14,5 cm stukket op. Er det bedre sex for en pige, jo større den er??

Ps. Det skal lige siges, at vi har dyrket sex, hvor vi begge synes det var godt, men det er efterhånden et stykke tid siden. Enten kommer jeg for hurtigt, ellers kan hun ikke altid mærke den.

Anders


Svar

Hejsa Anders

Her er dine spørgsmål og mine svar:

1. Kan man gøre noget, så ens pik bliver længere i slap tilstand? Måske i stiv tilstand også?

Svar: Ja, det kan man godt, men ikke noget jeg vil anbefale. Man kan foretage forskellige operationer - de er dyre, man skal selv betale - og ofte får man en lemlæstet pik, så det er ikke pengene værd. Man kan osse prøve med pumper - men ofte går det sådan som du kan se højere oppe på denne side.

2. Hvordan øver man, at man ikke kommer for hurtigt? Jeg bliver SÅ tændt når vi skal til, hun er bare for dejlig (ps. Jeg prøvede engang, at tænke på biler, mens vi gjorde det, det hjælp faktisk lidt, men det virkede bare lidt dumt, at jeg kiggede over i væggen når vi gjorde det.)

Svar: Stop-Start-Klem-metoden kan du se her i PSYKE & SEX. Teknikken er osse beskrevet flere andre steder på nettet f.eks. hos
Netdoktor eller hos I Form.

3. Er der noget, man skal op og ramme i skeden, som føles bedre for hende? F.eks. Hvis nu hendes skede er 15,5 cm, og den skal op og banke på enden, og jeg ikke kan nå derop?

Svar: Alle orgasmer hos kvinden / pigen udløses fra
Klitoris læs mere her i PSYKE & SEX under Klitoris / Kilderen. Nogen kvinder kan lide at pikken / penis rammer deres G-punkt læs mere her i PSYKE & SEX under G-punkt og det sker nemmeste hvis man elsker bagfra. Andre kvinder foretrækker at blive stimuleret direkte på klitoris med en finger (deres egen finger eller den de elsker med's finger). Andre foretrækker frække ord osv. - der findes mange varianter og kombinationer af hvordan kvinder (og mænd) lettest og bedst får orgasme.

Skeden er meget elastisk og indretter sig for det meste efter pikkens / penis størrelse. Da din kæreste næppe har født skulle det ikke være et problem - og osse for hende er det gavnligt med knibeøvelser - dvs. knibe sammen med bækkenbundsmusklerne på samme måde som hvis man vil stoppe en tissestråle. Det er i øvrigt osse godt for mænd med knibeøvelser. Da 14,5 cm er ganske normalt, skulle der ikke være nogen problemer.

4. Tror ikke, at hun har fået en orgasme, hvordan giver jeg hende det? Jeg vil gerne tilfredsstille hende. Og jeg er villig til at gøre ALT for at opnå, at give hende en orgasme.

Svar: Mange kvinder elsker at blive slikket til orgasme, så hvad med at prøve det. Hvis hun ikke ved hvordan hun får orgasme, må hun se at få trænet. Læs mere her i PSYKE & SEX under Orgasme / Samleje.

5a. Hvis jeg nu f.eks. havde en gut på 17,5 cm, ville hun mon så, øhh.. hvad skal man kalde det... (Stønne?) mere?

Svar: Måske ville hun sige lidt mere AV!!! AV!!! - Spøg til side. Det er meget forskelligt hvor meget lyd mennesker giver fra sig ved elskov - der findes dem der er musestille (så koncentrerer de sig bedre) og dem, der skriger vildt (det ophidser dem) - så din kæreste er nok et sted der i mellem.

5b. Kort sagt, er det dejligere for en pige, at få 17,5 cm, stukket op, end det er, at få 14,5 cm stukket op. Er det bedre sex for en pige, jo større den er??

Svar: Det kan der kun svares NEJ og JA til. Altså, det er ikke til at sige. Nogen foretrækker en pik på 37,5 cm, andre en på 27,5 cm, andre en på 17,5 cm, og andre en på 7,5 cm og mange er ganske godt tilfredse med en på 14,5 cm. Så glæd dig over din pik, den er HELT normal - og OK der findes dem der er større og osse mange der er mindre.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex



Spørgsmål ???

Lille pik!

Hej!

Jeg er en dreng på 14 år som kunne havde haft min sex-debut i går. Mig og en pige havde listet os ind på et værelse til en fest! og lå og kysse! og jeg trækker bukserne af hende og stikker en finger op i hendes skede, det er dejligt og jeg vidste at hun forventede det næste ville være min pik! men pludselig farer der en stemme igennem hovedet på mig og jeg kommer i tanke om at min pik ikke er særlig stor; her er målene; længden: 14 cm tykkelse: 11 cm! er den for lille! jeg er bange for at blive til grin! desuden er der ikke så meget hår på den! er der noget jeg kan gøre! er der nogle piger der kan fortælle mig om de ville blive skuffet hvis de fik sådan en pik!

Ham med den lille!!


Svar

Hej Ham med den helt normale pik

Du er 14 år og du vokser i flere år endnu så derfor er det ikke umuligt at din pik vokser lidt endnu - altså ud over når den bliver stiv .

Men en pik med dine mål ligger pænt i gennemsnittet - så vær glad for den. Og jeg er sikker på at du osse vil finde en pige - og måske flere - som osse bliver glade for den.

Og så er det i øvrigt en god ide at øve sig en del med en pige med kæleri - gerne til udløsning - inden I begynder på egentligt samlege. Så bliv ved med det. Og hvis I har samlege så husk at bruge kondom - læs om
Sikker sex og om Klamydia her i PSYKE & SEX. Du kan sikkert osse have glæde at læse de indlæg der hedder Nybegyndere.

Når du er fjorten år så er dit hår rundt om pikken først lige begyndt at vokse, der kommer mere - og hvem ved, når du bliver rigtig gammel kan du måske endda lave fletninger


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex




Hør her lille skat
Er selv en pige på 18 som har oplevet en del og nej.... din pik er ikke lille. Gennemsnitslængden vor en voksen mand er vist 15,6 cm og du er kun 14 år, den ska nok vokse lidt endnu og hvis ikke så er det ikke det store problem. Din pik er ikke lille. Har da prøvet en del på samme længde, og man kan få samme nydelse kan du tro. Nogle kan li dem store og tykke.....andre kan li de små, kommer også an på hvor dyb pigen/kvinden er, desuden er der nogle stillinger som er bedre for små tissemænd !!!!! - men tænk ikke for meget over det.... det er ikke verdens undergang...... hvad angår hår skal du kun være glad for du ikke har mange, mange piger/kvinder kan ikke lide hår.

Selv kan jeg ikke give en fyr blowjob hvis han ik er trimmet eller glat. Så det er da kun fedt for pigen at du ik har så mange hår.

Tag chancen - vær ikke urolig - bare husk at bruge kondom *s*

Sara




Jeg vil bare lige sige mange tak til sara!! det var dejligt at høre en så positiv pige!! mange tak!!

Ham med den lille!!


Spørgsmål ???

Hej jeg håber da også at den vil vokse lidt ednu men jeg forstår ikke hvordan det kan være at jeg har så lidt hår når de andre fra klassen har mega meget!! er jeg underudviklet??

Ham med den lille!!


Svar

Hej Ham med den helt normale pik

Nej du er ikke underudviklet - du er under udvikling og det er du i mange mange, mange år endnu indtil du engang om mange, mange år er under afvikling.

Se denne lille kortfilm om
Livet (1.9 MB) .

Det er skam meget forskelligt hvor meget hår man (m/k) får på kroppen - nogen får meget og andre lidt - nogen taber det tidligt igen og andre får mere og mere med alderen - sådan er det bare.

F.eks. får jeg næsten ikke noget skæg på kinderne med en masse i underansigtet, når jeg har skæg og det har jeg ikke for tiden.


I nogen kulturer er det ikke pænt med hår og i andre skal man have hår - sådan er mennesker bare - helt forskellige!

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex



Spørgsmål ???

Er den for lille

Hello
Jeg er en dreng på 15 år... Jeg har et lille spørgesmål.... Er min pik/penis for lille hvis den er 4-5 cm lang i slap tilstand og 9 cm lang når den er stiv???? Det ville glæde mig rigtig meget at få et svar om jeg er blevet født mærkelig eller om det er normalt...
På forhånd tak...

Hilsen Den rigtig meget fortvivlede...


Svar

Hej Den rigtig meget fortvivlede

Fortvivl ikke, din pik / penis har den størrelse den skal have når man er 15 år. Husk på, at du skal vokse i mange år endnu og alt på dig vokser. 9 cm. er ganske udmærket og normalt og husk at en pige på din alder jo heller ikke er udvokset, så hvis du har sex med en på din egen alder passer I sikkert ganske fint sammen i størrelsen. Og husk at dyrke
sikker sex.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex


Spørgsmål ???

Hej igen!!!

Tak skal du have for dit svar, men jeg har lige et lille spørgesmål mere... Du siger at den er i den rigtige størrelse på min alder ik??? Men hva' så med alle de andre?? for når jeg står inde i omklædningsrummet og ser de andre, er de bare MEGA store og de driller mig med den og det er ikke sæligt rart... Hvad kan jeg gøre, og hvad kan jeg gøre for at gøre den længere for jeg kan ikke bare sidde og vente???????

Hilsen Den rigtig meget fortvivlede...


Svar

Hej Den rigtig meget fortvivlede

Du har vist ikke læst hvad der stod her oven for om Penis - Pikken - størrelse, men så gentager jeg det gerne!!!

1) I din alder kan man ikke regne med nogen størrelser - på samme måder som pigerne ikke kan regne med størrelsen af deres bryster i 15 års-alderen - både pikke og bryster kan vokse mange år endnu - helt ind til begyndelsen af tyverne.

2) Optisk bedrag - mænd og drenge ser mest deres penis / pik oppefra - altså i det man kalder forkortning - den ser lille ud - og ser man over på en andens penis / pik i omklædningsrummet er den andens større fordi man ser den fra en anden vinkel.

3) Anatomisk bedrag - der findes groft sagt to typer peniser / pikke - sveskemodellen der krymper sammen i slap tilstand til en lille rynket sveske - og blodpølsemodellen som er blodfyldt i slap tilstand og derfor større. I erigeret tilstand vil svesken vokse med f.eks. 110% og blodpølsen med f.eks. 20% og de vil begge i erigeret tilstand være ca. lige lange - men det ses jo ikke i slap tilstand som man oftest ser hinanden i omklædningsrummet.

4) Du kan ikke gøre den større. Du kan kun vente - det nytter hverken at hive eller trække i den - og den skal nok komme sig med alderen.

Man kan altid finde et eller andet at drille hinanden med i din alder (osse) og det er jo træls. Find noget at drille dem tilbage med.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex


Spørgsmål ???

Hej igen, jeg kom til at tænke på nogle nye spørgsmaal... Om du gider og svare er op til dig...

1) Passer det at hvis du står under et varmt brusebad i 15 min. hver dag såª vil ens pik vokse???
2) Hvis ens forhud ikke trækker sig helt tilbage når den bliver stiv, betyder det så at den vil vokse indtil at forhuden trækker sig tilbage af sig selv og bliver stram når den bliver stiv????

Ved ikke om du forstår sporsmaalene, men svar hvis du gider...


Svar

Hej

Svar 1: Af og til vil den nok vokse lidt - især hvis du vasker den grundigt - men det er ikke noget blivende. Den vil skrumpe igen når ophidselsen har fortaget sig.

Svar 2: Nej. Forhud kan have meget forskellig længde fra mand til mand og dreng til dreng - nogen har næsten ingen forhud og andre har meget. I nogen kulturer fjerner man forhuden på drenge, men den slags
lemlæstelser går jeg ikke ind for.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex



Spørgsmål ???

Hej jeg er en ung fyr som har problemer med min penis. Jeg føler at den er alt for lille og det har jeg bemærket at andre også kigger på, når jeg er i bad. Jeg har læst nogle af de indlæg, der er på siden, og jeg synes, at det lyder rigtig interessant, men jeg ønsker virkelig at få en løsning på mit problem. Jeg har også set på nogle af de billeder som der er af mislykkede operationer, men det kan vel ikke være alle operationer som ender sådan. Jeg har overvejet at få foretaget en operation. Jeg ville så hører, hvad du kunne anbefale, hvis man har tænkt sig virkelig at få løst sit problem, som plager en meget ved hjælp af en operation. Jeg tror ikke på, at det kan løses ved blot at få snakket om det, for det er som nævnt i flere af indlæggende, mangel på selvtillid. Denne mangel på selvtillid skyldes selvfølgelig min lille penis, og en selvtillid bliver vel ikke bedre af at ens penis forbliver lille. Jeg tror derfor kun at en operation kan løse problemet, men kan du få mig på andre tanker er jeg mere end villg til at lytte. Hvis man ønsker en operation, hvad skal man så gøre først, og hvem skal man kontakte? og hved du hvad sådan noget ca. vil koste? på forhånd tak for dit svar.

Hilsen Per



Svar

Hej Per

Nu skriver du ikke, hvor ung du er, eller hvor stor din penis / pik er i slap og erigeret tilstand, hvor meget kønsbehåring du osv., så jeg ved, om du evt. kunne have en hormonforstyrrelse, eller om din læge har set på dig, men mange unge mænd synes deres penis / pik er for lille, det er jo årsagen til den omfattende industri af alle mulige mere eller mindre fantasifulde produkter på internettet, der lover guld og grønne skove og kæmpepikke - det er fup, og det eneste der vokser er næsen, hvis man bruger penge på det.

Men kan man slet ikke holde ud ikke at få skåret i sin penis / pik, med risiko for det ene eller andet fejlindgreb, så er der to måde man kan "øge" størrelsen på.

Den ene måde er at gøre den tykkere ved at sprøjte fedtceller ind under huden, så det i stedet for en blodpølse bliver til en fedtpølse . Det er ikke et indgreb hvor man kan forvente alt for gode resultater, fedtet kan fordele sig forkert, at penis / pikken får underlige faconer, og fedtet kan formentligt osse helt forsvinde, så man kun har arrene og lommesmerterne tilbage
.

Den anden måde er at at frilægge noget af penis / pikken ved at overskære vedhæftningen til kønsbenet. På den måde vil den synes længere i afslappet tilstand, men ikke i erigeret tilstand.

I Sverige koster en forlængelse hos ham 32.000 kr. og en fortykkelse 25.000 kr., og det er sikkert ca. de samme priser i Danmark (2003).

Så uanset om du vil opereres eller ej så synes jeg, at du skulle lade din læge kigge på dig og få konstateret, om alt er fysisk, som det skal være. Lægen kan osse råde dig om en evt. operation, som du selv skal betale for.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex


Penismål - pikmål

Penispiller

Drenge og deres pikke - peniser






SEXOLOGISK KLINIK - Midtjylland

PSYKE & SEX DEBAT


Det islandske phallosmuseum

Rodney Carrington: Dear penis

Mænd er utilfredse med penis-operationer
(B.T. 15. februar 2006)



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: pikk, penisstørrelse, penisforlængelse, penisforlænger, penispille, penispiller,ejaculatio, ejaculatio preacox, ejakulation, ejakulere, ejeculation, gennemsnit, gennemsnitslængde, gennemsnitsstørrelse, piklængde, penislængde, ereksjon, errektion, erektion, forstørelse, forstørrer,

Senest opdateret 23. september 2017