Penis - pik meget lille

SPØRGSMÅL

Hej nu skriver du til mange af de unge som synes at de har en lille pik, at de bare skal være rolige for den vokser. Hvad gør jeg så jeg er 27 og min mindre end de skriver. Slap en ca. 4 cm - stiv ca. 10 cm. Er jeg så bare unormal?

Den rigtig bekymrede


SVAR

Hej Den rigtig bekymrede

Ja din pik er nok en smule mindre end gennemsnittet - under forudsætning af at du har målt den på samme måde som de andre der er blevet målt - det er jo en afdeling for en del snyd som i alle andre konkurrencer .

Når du er 27 år så har du jo sikkert haft sex og så må du jo osse have en del erfaringer for om de kvinder du har haft sex med har været tilfredse med dig som elsker.

Nok er der nogen kvinder der foretrækker en stor pik, men omvendt er der osse kvinder der foretrækker en mindre pik. Det er blot et spørgsmål om at møde de rette. Og hvad man(d) ikke har i selve pikken kan man jo have i evnen til at bruge den og tunge og fingre og mund osv. - at være en god elsker handler sjældent om pikkens størrelse - men langt mere om elskerens gørelse.

Prøv at læse Fr. Larsens kommentar i PSYKE & SEX under
Penis - Pikken - størrelse

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


KOMMENTAR

Vedr. små og store pikke.

Det er rigtig at gørelsen til tider er afgørende for den seksuelle oplevelse under et samleje. Men en elsker som har størrelsen og bestrider gørelsen er nu det allerbedste - det mest potente og ophidsende udtryk for maskulin seksualitet. Ganske på samme vis som store og velformede bryster er et udtryk kvindelighed for de fleste mænd. Jeg synes det er på tide at aflive myten om at gørelsen kan udligne størrelsen. Indenfor tantrisk sex betragtes en erigeret penis på 20 cm som det optimale i forhold til at give en kvinde orgasme.

Susanne



SVAR

Hej Susanne

Det er korrekt at et flertal af kvinder nok foretrækker en stor pik. Det fandt jeg bl.a. ud af da jeg skulle interviewes til en tv-udsendelse om pikkens størrelse. Jeg spurgte 10 forskellige kvinder om hvad de foretrak og 8 ud af de 10 foretrak en stor pik, men kun et fåtal mente at størrelsen er det afgørende. 2 kvinder foretrak en mindre pik og mente det var afgørende. (Jeg ved godt at det langt fra er en statisk stor nok gruppe.)

De undersøgelser, der er lavet af erigerede pikkes længde, viser, at flertallet ligger på 12-18 cm - så der må være en del tantradyrkere, der ikke får den optimale glæde, idet erigerede pikke på 20 cm hører til undtagelserne. Og piklængden næppe er den udløsende faktor for, at mænd ønsker at dyrke tantra.

Når det er sagt, så er der jo masser af mænd med små pikke, som både fornøjer og glæder deres kvinder, idet man(d) jo så er nødt til at opøve sine andre evner. Jvnf. Fr. Larsens kommentar i PSYKE & SEX under Penis - Pikken - størrelse

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: størrelser, størelser, pikstørrelser, pikstørelser, penisstørrelser, penisstørelser
Senest opdateret 12. juni 2015