Han piller! Seksuelle overgreb & psykoterapi
Jeg ved ikke, om jeg i en alder af 31 er ved at blive en gammel, sur mokke, men jeg er ved at gå til af min mands evindelige "pilleri". Vi har været sammen i 14 år, og vores sexliv er nok blevet sjældnere, efter at vi har fået børn ( 3 styk ), men det står ikke katastrofalt til - vi har vel sex en gang om ugen i gennemsnit, og når det ikke bliver til mere, skyldes det (min) træthed, som vel svinder, når børnene bliver ældre og mindre krævende.
Min mand klager da heller ikke over vores sexliv. Men han har en irriterende mani med at "pille" ved mig i tide og utide - og mest i utide! Ikke ligefrem, når børnene kan se det, men for eksempel, mens jeg står og laver mad, og han kommer forbi - så kommer hans hånd lige op under min kjole, hvor han så gnubber/klemmer mig uden på trusserne, eller han tager hårdt fat om mine bryster og prøver at nulre dem. Eller jeg kan være i gang med at rydde op, bukke mig ned efter noget, og vups - en hånd lægger sig imellem mine ben og piller/roder/rager dér.
Han kan også blive ved i en uendelighed med at tigge mig om at tage trusserne af og gå rundt bare med kjolen på, for at han har noget dejligt at tænke på. Yeah, right - jeg ved jo, at det ikke bliver ved tankerne, men at han ustandseligt "lige" skal mærke. I sådan en situation kan han så mærke sig frem til, at jeg er våd - siger han - og så kører den derudaf: "Er du liderlig? Sidder du og tænker på noget frækt?" osv. Dette sker typisk om aftenen, mens jeg sidder og arbejder (en del af mit arbejde foregår herhjemme).
Når jeg beklager mig over det, siger han typisk, at jeg da godt lige kan gøre/lade ham gøre dette eller hint, han skal bare lige mærke, mere behøver det ikke blive til. Men jeg ved af erfaring, at sådan er det ikke. Så kører toget - når man har sagt A, må man også sige B - og før jeg ved af det, har han kørt sig selv op til, at nu skal vi have hed sex. Altså opfatter han faktisk sit pilleri som en del af et forspil, og når jeg så siger STOP, bliver han mut. Ikke, at han beklager sig - han bliver bare stille og virker forurettet, mens jeg på min side næsten er parat til et lynhurtigt knald bare for at undgå hans muthed, men ikke af den fjerneste lyst til ham.
Han har aldrig været særligt god til at give et knus og KUN et knus, eller til at kysse mig i nakken uden straks at placere hænderne ved mit skød. Jeg vil gerne have kram og giver ham mange af dem, men så misforstår han tit situationen og tror, det er optakt til sex. Jeg savner virkelig nærhed og varme, uden at det skal føre til sex hver gang. Beder jeg ham om at massere mine skuldre, er det også efter hans opfattelse lig med sex lige om lidt. Masserer jeg ham - ditto.
Selv når jeg er gået i seng før ham og udtrykkeligt har bedt ham om ikke at vække mig, når han kommer ind, vågner jeg ved, at han kæler for min kusse - han skulle bare liiige mærke.
Efter hans mening må det være vidunderligt for mig at blive så bekræftet, hele tiden at mærke, hvor vild, han er med mig. Jeg ville ønske, han kunne vise mig det, uden at det altid havde at gøre med kusse og bryster.
I sengen er han altid meget kærlig og egentlig mere optaget af at kæle for mig og give mig orgasme end selv at blive kælet for - der har jeg intet at beklage. Men det faktum, at jeg hele tiden skal "slå ham over fingrene" fysisk eller verbalt, for så at se og høre ham blive skuffet, får mig mere og mere til at føle mig som en sextræt, sur og kedelig mokke. Og det synes jeg faktisk ikke, at jeg er, jeg vil bare gerne være andet end kusse og bryster.
Han slår det altid hen som et ubetydeligt problem, når jeg taler med ham om det, eller vender det til, at jeg bare er så lækker og dejlig, og at det må være skønt for mig, at han i den grad begærer mig. Er jeg oversensibel?
Charlotte
Hej Charlotte
Det er vel grundlæggende et spørgsmål om smag og behag. Og et spørgsmål om balancen i forholdet.
Nogen kvinder vil synes det er dejligt med en mand der har lyst til kærlige berøringer i rigt mål og andre som du synes ikke om det - og det er ikke et spørgsmål om at være oversensibel eller ej - men et spørgsmål om hvad man m/k bryder sig om.
Kvinder der bukker sig ned har en gevaldig tiltrækning på de fleste mænd. Jeg kender det personligt som en ret voldsom seksuel tilskyndelse, hvis en kvinde bukker sig og stritter med enden - ren biologi og ren instinkt. Det er jo den slags tilskyndelser der har sikret menneskeslægtens udbredelse. Og nogen gange må jeg virkelig tage mig i, at det jo vil være højst upassende og måske endog strafbart at være kærlig over for en kvinde jeg overhovedet ikke kender - og endnu er jeg aldrig gået over nogens grænse - 7, 9, 13 
. Men hvor kan en kvinde dog være fristende i den slags bukninger.
Nok om instinkter - hvor meget leger du med din mand, lader du ham nogen sinde være kærlig over for dig på hans måde, går du nogen sinde rundt uden trusser for at glæde ham og lege med ham osv.? Husk ikke at glemme legen midt i al den travle hverdag med job og børn og mange år sammen.
Omvendt må din mand lære at opfylde dine ønsker om kærtegn der ikke skal føre til sex.
Balancen er at hvis han ikke får lov til at give dig kærlige og seksuelle kærtegn og du ikke får kærlige og ikke seksuelle kærtegn - så går I begge og mangler noget og bliver sure på hinanden over ikke at få det I gerne vil have - og bliver måske så overfokuserede på enten seksuelt pilleri eller kærtegn UDEN sex. Balancen er både og.
Det kræver selvfølgelig en grundig snak og en ordentlig aftale - og at din mand ikke bagatelliserer det du synes er for meget. Vis ham hvad du har skrevet og vis ham mit svar - f.eks. som optakt til en snak.
Og endelig kunne du jo frem for at forblive "offer" i konflikten begynde på lidt anskuelsesundervisning. Pil ved ham i utide - tryk ham på pikken sig at du lige ville se om den er stiv - f.eks. hvis han snakker i telefon, står og vasker op, sidder og ser fodbold osv. i alle de situationer hvor du ved han er optaget af et eller andet og hvor det absolut ikke ville passe ham. Og sig så osse at det er ikke fordi du er ude på sex. Og bed ham rende rundt uden underbukser f.eks. på arbejdet.
Måske det vil kunne vise ham lidt om hvor grænser kan gå.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Hej og tak for dit svar. Jeg er helt med på, hvad du mener - at det for alt i verden ikke må ende i et "lige for lige"-mønster, hvor ingen af os får eller giver noget som helst, og vi begge bliver tabere.
Jeg tror også, at problemet bunder meget i, at jeg nu engang har ændret mig meget i forhold til min tærskel for, hvad han må, og hvad han ikke må - og ikke mindst hvornår. For omtrent en evighed siden var det gængs praksis herhjemme, at han kunne komme ind ad døren efter arbejdstid og gå lige hen til mig og tage mig ind over køkkenbordet, for eksempel. Jeg havde et kolossalt behov for at vise ham og nok allermest mig selv, at jeg ikke var en kedelig, seksuelt tilbageholdende type. Mit største skræmmebillede har alle dage været kvinden, der bliver mere og mere aseksuel og "tør" - dybest set gik jeg ud fra, at den eneste måde at holde på en mand på, var at stå til rådighed for ham seksuelt. Hele tiden. De gange, jeg har oplevet, at en kæreste slog op med mig, har det undret mig dybt, fordi jeg jo altid var villig og parat til sex, og det var jo netop, hvad en mand ønskede sig.
Man ligger, som man har redt, og at min mand i dag er så pågående, skyldes selvfølgelig i høj grad, at sådan var det før. Derfor er jeg også i tvivl om mine egne grænser, eller snarere om rimeligheden af dem. Jeg har udviklet en "nej-følelse", altså lært at mærke efter, om jeg egentlig har lyst til dette eller ej, hvilket var ukendt land for mig før. Når jeg så reagerer på den og siger/viser "nej", bliver jeg alligevel usikker, når han signalerer skuffelse eller utilfredshed. Ikke, at jeg tror, han skrider, fordi jeg siger nej til sex, men fordi, det er så afgørende for mig, at han vedvarende tænker på mig som en meget seksuel kvinde. Min egen manglende accept af, at sexlysten ikke er, hvad det var engang - eller rettere, at jeg nu er i stand til at mærke, om der er lyst eller ej - gør mig så meget mere aggressiv overfor ham, fordi han jo indirekte minder mig om, at jeg ikke er så seksuelt aktiv som før. Giver det mening?
Engang var mit syn på mænd så enkelt: Mænd ville have sex, og det var det eneste af vigtighed og værdi, jeg kunne tilbyde dem. Jeg var og er vild med mænd, ergo måtte jeg ubetinget give dem "varen" for at holde på dem. Mænd havde endvidere ikke følelser for alvor, og denne min enestående viden gjorde mig i stand til at undgå alt det bøvl, andre kvinder sloges med i deres urealistiske drømme om mænd, der elskede og respekterede kvinder.
Dybest set er jeg vel bare stadigvæk bange for ikke at være elskelig og god nok til at modtage kærlighed fra en mand, og den frygt kolliderer med min forholdsvis nyvundne kontakt med den side af mig selv, der kan føle "jeg har ikke lyst til sex nu". Der er ikke noget at sige til, at min mand er forvirret, når jeg ikke selv kan komme overens med nye og gamle mønstre. Jeg blev seksuelt misbrugt som lille pige og svigtet bagefter af den eneste mand, der for alvor har vist mig omsorg, da jeg var barn. Måske er det den historie, der stadig spøger i baghovedet, når jeg er bange for ikke at være dejlig og elskelig nok?
Hm. Jeg ved ikke, om denne smøre var et spørgsmål eller en kommentar.
Charlotte
Hej Charlotte
Tak for dit glimrende indlæg - og din gode analyse af din situation. Der er jo flere lag - det gamle sex-misbrug kan meget vel spille en væsentlig rolle og de nye krav til kvinder om altid at være våde, varme, og villige kan spille en lige så stor rolle, et stort gammelt svigt kan spille en tredje væsentlig rolle og konkurrencen med andre kvinder om mænds gunst en fjerde væsentlig rolle. Og der er givet endnu flere elementer - mors svigt? I hvilket omfang får du reproduceret det gamle sex-misbrug? osv.
Man kan sige at du langsomt er ved at erobre din egentlige seksualitet - ikke en gammel påtvungen, ikke en yngre villet men den der kommer inde fra dig selv - sådan læser jeg din analyse. Og i den situation vil der selvfølgelig være grund til i en periode til at markere dine grænser klarere end du vil få behov for på længere sigt - for selv at kunne mærke dem.
Jeg synes du alvorligt skulle tænke på om du ikke kunne have gavn af psykoterapi dels for at få bearbejdet det gamle sex-misbrug og dels som støtte til at få bragt din seksualitet ind i et "sundt" og rigtig lystfyldt leje til glæde for dig selv og din mand.
Inden du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Måske kunne du osse have glæde af at læse denne side om Choktraumeterapi - i det sex-misbrug ofte indeholder chokelementer og stort stress.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Åhhh, hvorfor går min fyr ikke og gør det der? Din mand vil i det mindste have dig for dig, jeg bliver nærmest opfattet som et omvandrende onaniredskab! Han rører ikke af lyst, han gider kun kæle for mig hvis han kan gøre mig præcis så våd så han kan komme ind i mig.
Så jeg vil sige både og. Det er godt nok ikke mig der er psykologen her 
, men synes alligevel han burde acceptere at du ikke gider hans evindelige pilleri. På den anden side kan du jo også risikere at hvis han endelig forstår du ikke gider have han hele tiden skal nusse dig, at han så helt holder op. Og så er det jo dig der skal tage initiativ hver gang:/
Så jeg synes hellere I burde lave en aftale om at han måske gerne må gøre det - men når du siger nej, så skal han holde op.
Synes faktisk det er lidt af et dilemma...
Nå, lad os høre om der er nogen der kan komme med et lidt mere kvalificeret svar
Håber I finder ud af det!
- M
Hej igen Per - og tak.
Du når lige den tand længere med mine egne tanker og analyser, der får situationen til at stå mere klart for mig. Tak for det.
Jeg ved ikke med terapi. Jeg får tårer i øjnene blot ved at genlæse mine indlæg her og ved at læse dine svar, og jeg tror ikke, jeg tør bevæge mig længere ind det næsten mørklagte område, som den gamle historie er. Jeg ved ikke, om jeg kan bære at rippe op i alt det igen. Jeg har været alene med det altid, og at dele det med andre nu? - det gør mig bange for, at jeg ikke kan komme væk fra det igen, hvis først jeg lukker op. Også i forhold til at dele det med en anden, professionel eller ej - jeg ved, at jeg vil være overbevist om, at vedkommende vil tage afstand fra mig og se på mig som "forkert" eller frastødende. Jeg vil ikke afvises på det grundlag igen.
Jeg tror ikke, jeg kan. Og jeg ved godt, at jeg burde...
Men tak for dine svar, hvor er det godt at få respons på sine tanker og følelser.
Med venlig hilsen
Charlotte
Hej Charlotte
Selv tak - jeg synes, at du har skrevet en rigtig god og lærerig case - som andre osse kan lære ikke så lidt af.
Jeg forstår ganske godt din angst for at bevæge dig tilbage i historien, til smerten, misbruget, skammen og meget mere. Det var derfor jeg gav dig linket til artiklen om Choktraumeterapi.
Prøv at læse den igen - og se hvordan man på en sund måde, "kommer væk fra det igen". Jeg har ikke mødt nogen, der har arbejdet med de seksuelle overgreb de har været ude for, der ikke har været bange som dig - og alle er kommet godt igennem - og har forbedret deres livskvalitet betragteligt. Ok - der bliver grædt nogen tårer under vejs, der bliver vist noget vrede, der er stunder med angst - og bag efter er man styrket på sjæl og legeme - eller psyke og krop.
En del af det rigtigt tricky i seksuelle overgreb mod børn, er de forbud som den voksne giver barnet mod at fortælle om overgrebene til andre: "så kommer far bare i fængsel", "så vil mor bare blive vred på dig", "så slår jeg dig ihjel" - eller hvilke repressalier der bliver anvendt. Det tabu mod at fortælle det til andre, slæber mange tit rundt på langt op i voksenalderen og tør ikke fortælle om overgrebene til andre. Som du skriver: "Jeg har været alene med det altid, og at dele det med andre nu? - det gør mig bange ...."
Ingen professionel psykoterapeut vil så meget som bare tænke på at "tage afstand fra dig eller at se på dig som "forkert" eller frastødende". Det kan jeg forsikre dig om. Jeg har arbejdet med seksuelle overgreb i mange år og osse mødt mange kolleger der har det - og jeg er aldrig nogensinde stødt på den holdning. Hvad jeg har mødt er psykoterapeuter, der er noget skræmt vedr at arbejde med seksuelle overgreb - fordi de f.eks. kommer til at føle sig så berørt, at de ikke ved hvad de skal stille op - eller fordi de har svært ved at arbejde med seksuelle problemer. Men det er en anden sag - og de skal ikke arbejde med misbrugte klienter - alene.
Hvis du beslutter dig for at arbejde med de gamle overgreb - så kontakt mig på 86 96 20 03 eller Maria Marcus på 35 35 22 03 - og så kan vi hjælpe dig med at finde en god psykoterapeut.
Nogen har glæde af foreninger som Støttecenter mod Incest i Danmark (Kbh) og ChristineCenteret - Rådgivning for seksuelt misbrugte i Århus, men det kan ikke gøre det ud for en reel psykoterapi.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
PSYKE & SEX DEBAT
|
• |
• |
|
||
|
• |
||||
|
• • |
||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: ulyst, lust, lustigt, olustigt, sexulyst, grænser, overgreb, psykoterapi | |||
| • | Senest opdateret 17. juni 2012 | |||
