Potens og cykling


Spørgsmål

Hej Per

Jeg er en mand på 51 som for ca 10 år siden fik fjernet forhuden på grund af en forsnævring som jeg kalder en elastik.

Mit spørgsmål går på om det kan passe, at jeg føler at følsomheden er nedsat på grund af det. Jeg cykler langt hver dag og i den forbindelse gnubber glans meget mod cykelbukserne og bliver ligesom lidt mere hårdhudet. Kan der fåes noget at smøre med for at kompensere for dette. Jeg har for et stykke tid siden oplevet at mit lem faldt da jeg skulle til at præstere, og er så siden blevet godt igen men jeg blev meget forskrækket for den har aldrig svigtet mig før. Hvad kan det skyldes på forhånd tak. jeg skal lige sige at jeg har været sammen med min kone i 32 år uden 1 eneste problem af den art.


Svar

Hej


Ja følsomheden kan godt nedsættes en del når man får fjernet forhuden og måske osse fordi du cykler og derved gnubber glans mod cykelbukserne.

Men det er nu langt mere sandsynligt at det ikke så meget skyldes påvirkning af glans,men selve sadlens tryk på undersiden af penis kan medføre skader, der kan give potensbesvær jvnf.:
"Cykling og impotens: Cykling kan medføre impotens, siger dansk forsker. "Jeg har en række mænd som patienter, hvor der ikke var nogen anden forklaring på deres rejsnings-problemer, end at de cyklede utrolig meget", siger professor, overlæge, dr.med. Steen Walter fra urologisk afdeling L på Odense Universitetshospital. Han henviser til en undersøgelse fra Tyskland, der viser, at ilttrykket i mandens penis falder med op til 82 procent, når han sidder på en cykelsaddel. T. Bagge, B.T., 1. sektion, 16 - 5. september 2002"

Så måske skulle du overveje mængden af cykelaktiviteter.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Dr. Schrader, som er biologisk forsker på National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH), har gennemgået 3 nye artikler i The Journal of Sexual Medicine, omhandlende cykling og rejsningsbesvær, og selv om Schrader ytrer at ikke alle der cykler har eller får problemet, så ser han en sammenhæng mellem cykling og erektionsproblemer. Problemet opstår ved det vedvarende pres der opstår i de nedre regioner, ved længerevarende kontakt i sadlen.

Dr. Schrader lavede i 2002 en undersøgelse der viste, at den natlige erektion på cyklende politibetjente var af dårligere kvalitet end den erektion deres ikke-cyklende kollegaer kunne præstere.


LINKS

Research on bicycle saddles and sexual health comes of age in The Journal of Sexual Medicine



Til hovedsiden

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: potens, impotens, erektion, erektionsbesvær, saddel, sadel, cykel, cykling
Senest opdateret 21. januar 2006