Potens, blodprop & medicin


SPØRGSMÅL

I nogen tid har min mand (58 år) haft problemer med potensen. Blev ikke så hård, som før, og havde vanskeligt ved at få udløsning. Efter en blodprop sidste sommer - som i øvrigt ikke har givet mén, men har foranlediget sundere livsstil - skal han tage Persantin Retard 200mg. og hjertemagnyl.
I foråret fik han Viagra af lægen - det hjalp lidt på "hårdheden", men nu kan han slet ikke få udløsning.

Vægten


SVAR

Hej Vægten

Det er vanskeligt for mig at svare på fordi jeg ved for lidt om grunden til hans vanskeligheder med at få udløsning, som du skriver, at han osse havde før blodproppen. Ved du hvad grunden til det var dengang?
Har han præstationsangst? Den kan jo nemt opstå hvis potensen begynder at svigte. Eller er han ubevidst bange for at en orgasme kan skade ham efter blodproppen? Det oplever nogen mænd. Er din skede tilpas stram og fugtig? Du er vel formentligt kommet i overgangsalderen eller er færdig med den, og ændrede forhold i skeden kan godt give manden vanskeligheder med at få orgasme.

Som du kan se må jeg have lidt flere oplysninger om jer og jeres sexliv.

Persantin Retard hvis virkning forstærkes af hjertemagnyl giver i følge de oplysninger jeg har set om medicinen ikke problemer med potens og orgasmeevne - det kan man derimod få hvis man bruger anden medicin f.eks. de såkaldte lykkepiller.

Sexolog Birgit Dagmar Johansen har skrevet et glimrende lille hefte "Viden om potens" som nu ligger på internettet.


I kan læse mere om Potens og Orgasme her i PSYKE & SEX.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hej Per!

Jeg er glad for at få at vide, at medicinen formodentlig ingen indflydelse har. Det har vore læge også sagt - men det er rart at få "a second opinion".

Jeg får hormoner (Divina) - er stram nok - det kan af og til knibe med fugtigheden, uden at det hænger ikke sammen med min lyst.

Vi har et meget nært forhold, men mine sexuelle behov har altid været større end hans, så måske er der noget angst forbundet med hans (vores) problem.

Vi har (sammen eller hver for sig) dyrket sex med andre, og det har altid kun haft positiv betydning for vores forhold, men jeg kan godt se, at betingelserne har ændret sig. Da vi havde et perfekt sexliv "hjemme" var der ingen "konkurrence" udefra - sådan kan han måske opfatte det nu, selvom han ikke siger det. Vi har snakket om det, og jeg har skåret ned på "oplevelserne" i de sidste par år.

Det psykiske tror jeg vi kan klare selv, men vi er interesserede i at vide hvilke fysiske forhold, der kunne spille ind. Forsøger at skaffe det omtalte hefte.

Foreløbig tak! Venlig hilsen

Vægten


SVAR

Hej Vægten

Manglende fugtighed i skeden kan betyde noget for hvor nemt det er for manden at få udløsning.
Kan han stadig få udløsning ved onani?
Var det efter han fik Viagra, at han ikke kunne få udløsning?
Eller efter han fik Persantin Retard?
Eller var det efter blodproppen - og hvor sad den?
Men som du selv antyder er det jo tænkeligt at han føler sig noget degraderet seksuelt - nu! Og det var nok en ide at I undersøgte det lidt nærmere og måske lavede nye aftaler om jeres seksualitet - både den inden for og uden for forholdet. Situationen kan jo nemt give præstationsangst.
Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


LINKSD

NetDoktor om Impotens

Netdoktor om Sex og medicin - når lægemidler påvirker lysten




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: ulyst, lust, lustigt, olustigt, sexulyst, stiverik, stiv pik, impotens, impotent, potens, potent, erektion, dysfuktion, erektil, medicin
Senest opdateret 5. februar 2009