Præsperm - vådhed




Hej

Jeg er ung fyr på 25 år, der har problemer med vådhed i bukserne, når der er den mindste romantik i luften. Der kommer en klæbrig, tyktflydende væske i bukserne, det gør ikke ondt, men omfanget og så let det kan forekomme, gør det til et stort problem for mig.

Jeg håber du har forslag til, hvorledes det kan begrænses eller helt stoppes.

På forhånd tak
Allan




Hej Allan

Det er helt normalt at der kommer noget klart slim ud af pikken / penis når en mand bliver ophidset - det kaldes præsperm. (Præsperm kan indeholde sædceller (og aids-vira mm.) og derfor er det vigtigt at bruge kondom, hvis man ikke vil være gravid eller er usikker på sin partner.)

Hos nogen mænd kan det komme i rigeligt mængde som du ikke kan gøre noget fysisk ved - du kan blot gøre nogen praktiske foranstaltninger - evt. ved f.eks. at tage et kondom på.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex


Præsperm

Præsperm
Klik på billedet for at se det større


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex




Hej

Det er egentlig ikke så opløftende et svar, jeg har tidligere skrevet til sundhed.dk, de kaldte det lubrifikation, men nævnte intet om graviditets/smittefarer. Er det en sikker diagnose, du kan stille pr. mail, eller kan det være noget andet, der er problemet. Vil en konsultation eventuelt kunne bidrage med noget, for så vil jeg meget gerne det.

Den fysiske foranstaltning er okay, men det er bare en smule upraktisk, når det kan komme ved blot et enkelt kys eller en gåtur i skoven med kæresten.

Med venlig hilsen

Allan




Hej Allan

Lubrikation betyder bare at smøre - præsperm er et smøremiddel der skal gøre indtrængen i skeden nemmere.

Med hensyn til smittefare - så var det bare til almindelig orientering - at præsperm - osse lige som sperm - kan indeholde sædceller og smittekim.
Præsperm er lige så naturligt som når kussen / skeden bliver våd ved ophidselse. Det er med andre ord ikke en sygdom, men en helt naturlig reaktion. Du er så blot blevet beriget med lidt større mængder end en del andre mænd.

Jeg gætter på at en læge vil give dig samme svar.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex



LINKS

SEXOLOGISK KLINIK - Midtjylland

PSYKE & SEX DEBAT


PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: vådhed, slim, smøring, præsperm, sperm
Senest opdateret 25. august 2015