Psykopati
Psykopati
Hej Per Holm,
Jeg vil gerne have nogle gode råd omkring, hvordan man hurtigst og nemmest bearbejde en relation til en psykopat?
Jeg kendte selv en fyr gennem 2 år, som startede ud med at kalde sig single, selv om han reelt var i forhold. Han løj om alting fra navn, tlfnr, syg mormor osv. (se C og mændene - en case om nærhed - 1. del og 2. del)
Problemet var, at han samtidig var i stand til at afkode alle mine drømme, og han gav mig følelsen af endelig at finde en fyr, der forstod, accepterede og kunne lide mig trods min fortid. Derfor valgte jeg at åbne helt op følelsesmæssigt...
Her 2 år efter er der sket mange forviklinger. Jeg har flere gange vendt, hvor mange problemer jeg selv har, når jeg er så ustabil, svingende og helt ude i tovene.
Reelt har jeg bare mødt en fyr, der har fremstillet mine drømme så overbevisende, at det selv i dag er svært at forstå, at han aldrig har været noget af alt det, som han gav udtryk for. Vi møder jo normalt andre mennesker med en tillid til, at de ikke lyver os op i hovedet, men den er væk her.
Det tager bare tid at finde sig selv ovenpå den slags, fordi man skal finde sin egen tillid til andre mennesker på ny og acceptere, at man rent faktisk lod sig bedrage så vildt. I slutningen var jeg meget mistroisk, når han fx sagde, at vi skulle prøve tingene fuldt af igen... men en del af mig følte stadig, at han var så ekstremt overbevisende. Det virkede oprigtigt, og ikke som en løgn...
I samme periode var han flyttet sammen med en ny kvinde indenfor 10 dage. Hun har sikkert også fået Hollywood versionen med evig kærlighed, forståelse osv osv.
Hvor vil jeg hen med alt det her?
Jeg vil derhen, at jeg føler mig som en sindssyg over at have været i en virkelighed, der har været så omskiftelig. Jeg har aldrig oplevet mig selv så ustabil, som jeg har været gennem de seneste 2 år, så tvivlende overfor mig selv/andre/min egen virkelighedsopfattelse osv. og det virker som en følge af at have været i den slags.
Selvfølgelig har man selv et ansvar, men det kræver også bare et stort arbejde at nå derhen, hvor man igen som en selvfølge tager andres ord for gode varer, slapper af og tænker det bedste om andre. Det siger jeg, fordi jeg selv har været ekstremt åben, tillidsfuld og nem at udnytte - og det er egenskaber, som jeg holder af, men overfor en psykopat svarer det til, at uddele tændstikker til en pyroman.
Han kan få en til at tro på hvad som helst, og lur mig om jeg ikke ender med at blive fremstillet som den sindssyge, ustabile, forkerte, problematiske i kommende historier - psykopater er jo kendt for aldrig at tage et ansvar for ting, der går galt... undtagen hvis de er tvunget af manipulative årsager.
Andre mennesker uden en opvækst blandt alkoholikere, vil de være bedre til at se det store mismatch mellem ordene/personligheden? Vil de være hurtigere til at erkende virkeligheden? Eller er det bare naturligt, at man bliver så meget i tvivl om alting, fordi løgnene lyder så overbevisende, at man efterhånden begynder at tvivle på sig selv?
Knus
C
Hej C
Den hurtigste måde er at glemme ham og komme videre
.Alt efter vores personlighed og den bagage vi har med i livet, så er det nok lidt forskelligt hvordan vi reagerer på opdagelsen af at være draget ind i en andens spil/spin. Da jeg i sin tid trænede til at blive psykoterapeut, havde vi en del om psykopater og jeg følte mig rigtig godt rustet til at møde en life. Et stykke tid efter ringede det en aften på min dør til den lejelejlighed jeg boede i og en mand sagde, at han havde købt huset og en del andre huse i byen dagen før og nu ville han gerne se lejligheden. Min umiddelbare indskydelse var: Den mand er en psykopat.
Men manden havde ganske rigtigt købt huset og en del andre huse i byen, han satte huset i stand for mange penge og inddrog kommunen i store planer for byen osv. og kom tit op og sad og snakkede og var både nysgerrig og flink. Det undrede mig en del, at hans adresse var en postkasse på en af hans udlejningsejendomme og at han blot havde et mobiltlf.nr. Men som sagt han var flink og sød og interesseret. Pludselig en dag kunne vi ikke få olie til huset, oliefirmaet nægtede at levere osv. og så gik det slag i slag med ting der ikke kunne lade sig gøre, elleverance osv. Det korte af det lange var, at manden var en dreven konkursrytter, og det kom til at koste mange tillidsfulde håndværkere og kommunen ret mange penge. Jeg så det med det samme, men gennemskuede ham ikke alligevel hen ad vejen, han var præcis som jeg havde lært at psykopater kan være :).
Du må arbejde med det i din terapi og så må du lære, at lige som det er godt at være "ekstrem åben og tillidsfuld", så er det osse godt at kunne lukke, være skeptisk og at bruge sin sunde fonuft. Man kan sige, at der hvor ligheden mellem psykopaten og alkoholikeren er, er manglen på den virkelighedsopfattelse som vi andre mere eller mindre deler.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Hej Per Holm
Tak for dit svar
Jeg er enig i, at vi nok alle sammen støder på den type, og jeg har på INGEN måde tænkt mig at bruge mere energi i den kontakt.
Jeg er faktisk begyndt at skrive bachelorprojekt om emnet for at bearbejde oplevelserne, og lige når jeg har haft hovedet i bøgerne, så priser jeg mig lykkelig over, at jeg trods alt kom ud af det, og det kun tog mig 2 år...
Alligevel oplever jeg konstant, at jeg bliver i tvivl... Denne fyr er ikke en "typisk" psykopat dvs. voldelig, kriminel etc. Han er virksomhedsleder, på overfladen MEGET velfungerende, charmerende, overbevisende, intelligent og ekstremt god til at manipulere. Han har aldrig haft et længerevarende forhold, og sidst nåede han at starte en kontakt, flytte i hus, ville have hendes børn og afslutte forholdet igen indenfor 9 mdr. Seksuelt har han sagt, at han ingen grænser havde (dyr, mænd, S/M etc) og det kun var hans intellekt, der holdt ham på rette spor. Han har et tydeligt alkoholmisbrug - havde drukket 2 1⁄2 flaske vin en aften, før han valgte at køre hjem. Han siger selv, at han har brug for at bestemme ALT i et forhold selv aftenens TV-program, men vælger alligevel "selvstændige" piger, som han alligevel ikke fungerer med.
Når jeg har talt med venner og kollegaer, så kender de ikke den løgnagtige side af ham.
Han undskyldte bruddet i sit seneste forhold med, at hun var blevet asocial osv. Da han tidligere legede single på nettet, bebrejdede han sin eks, at hun flygtede fra deres forhold ved at være 1 mdr. på ferie i Australien.
Når jeg virkelig har været efter ham ift. psykopati, så har han indrømmet, at han har sådanne træk, men formentlig blot fordi ved at erkende det skaber han mere tvivl, om han kan være det - som sagt fyren er temmelig intelligent.
Han har een gang truet mig verbalt med vold, men ellers har han primært løjet (fx navn, tlfnr, at han var single, at mormoderen var syg, at vi skulle satse helhjertet på kontakten - mens han var ved at flytte ind hos en anden osv) og skabt luftkasteller, som han aldrig kunne eller ville leve op til.
Fordi jeg valgte at åbne op, da jeg troede, at han var svaret på alle mine drømme, forstod mig osv. så har jeg på en eller anden måde så svært ved at forstå, at han slet ikke er den, som jeg troede, han var. Selv nu føles det så uvirkeligt - måske fordi jeg aldrig ville kunne lyve på sådan en måde selv uden at mene det, som jeg havde sagt.
Så nogle gange kan jeg kort falde tilbage til at tænke, at han da må indeholde de andre sider, som han havde givet udtryk for og håbe, at han virkelig var den "drømmefyr" - kun for at indse kort efter, at det gør han nok ikke. Det irriterer mig, at jeg har så svært ved bare at acceptere, at han ikke er det, som han gav udtryk for, fordi jeg allerede nu fik ødelagt en ny kontakt på at rode rundt i det gamle.
Kort sagt - der er vel ikke tvivl, om at fyren er psykopat? Men hvordan fastholder jeg, at hans handlinger er det reelle udtryk for, hvem han er... og ikke alle de søde ord og kloge vendinger, som han evner at komme med? For jeg undrer mig over, at jeg nogle dage har så svært ved at fastholde virkeligheden og bare oplever en enorm forvirring.
Måske er det blot en naturlig proces?
Ved du noget om hvilke faser man kan forvente, efter man har været i kontakt med en psykopat?
Knus
C
Hej C
Jeg tror ikke man kan sige at man skal gennem bestemte faser efter mødet med en psykopat. Det kommer jo an på hvem man er og hvad man har været udsat for. Han har forstået at fylde drømme og luftkasteller i din længselshuller og det du har brug for er nok at se på om din drømme og længsler tilhører nutiden eller fortiden og på hvordan du realistisk forholder dig til din hverdag. Og det er jo det du formentligt tager op i din inviduelle terapi
.Han er godt eksempel på en typisk leder
- læs Hverdagens psykopater (Månedsmagasinet, Nr. 9, september 1999) Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Er der ikke en risiko ved at bruge betegnelsen psykopat? Den er jo godt nok temmeligt stemplende, og der gives netop ikke meget plads til nuancer i vedkommendes person. Og hvor finder vi forskellen på mennesker, der "blot" lyver alt for meget og alt for tit, og på mennesker, som nærmest baserer sit liv på løgne og bedrag? Egentlig vil jeg vel blot sige noget i retning af, at psykopat alt for nemt bliver brugt som et skældsord af mennesker, der er meget følelsesmæssigt involveret i personen - og som samtidigt føler sig misbrugt.
Kærlige hilsner
Anders
Hej Anders
Der findes faktisk meget klare definitioner på en psykopat via klassificeringssystemer som ICD-10 og DSM-IV.
Jeg er igang med at skrive bachelorprojekt om emnet, så jeg føler selv, at jeg kan tillade mig at udtale mig om det - især fordi jeg har kendt fyren gennem 2 år og set ham med 2 andre forhold + mig.
Så det er altså IKKE bare en løs floskel, og jeg har ALDRIG kaldt andre fyre psykopater, trods jeg har kendt andre "uheldige" eksempler - fx en der mente, at kvinder var DYR - fordi han var blevet "svigtet" (meget subjektivt svigt efter endt forhold) af 2 eks-kærester.
Så tak for din kommentar, men jeg føler ikke selv, at den er brugbar lige i denne sammenhæng.
Per Holm - tak for artiklen, men du har sendt den i en "print-version", og hvis man lukker dette vindue, så lukker hele artiklen også... og man kan ikke komme til at bladre eller se artiklen for print-vinduet, så send venligst linket igen
Knus
C
Hej Anders & C
Jo der er en stor risiko ved at anvende betegnelsen psykopat, idet ordet både er en ældre diagnose og et nutidigt skældsord. I dag kalder man psykopati for Dyssocial personlighedsforstyrrelse.
NetPsykiater om Dyssocial personlighedsforstyrrelse, psykopati
Men der findes skam ikke så få psykopater, som er dyssociale i større eller mindre udstrækning, og samtidig har vi jo alle vores egen lille personlige psykopat, vi bærer rundt på
.Det er selvfølgelig udmærket at henvise til klassificeringssystemer som ICD-10 og DSM-IV, men vi skal nu ikke så langt tilbage i historien for osse at finde homoseksualitet i klassificeringssystemer som DSM. Klassificeringssystemer er lavet af mennesker og skal tages med en skovlfuld salt, når man benytter sig af dem.
Ja C, linket lukkede, men her er et bedre Hverdagens psykopater (Månedsmagasinet, Nr. 9, september 1999).
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Hej Per Holm,
Omkring diagnoser har jeg selv været imod det tidligere, men som udeforstående kan det faktisk være en hjælp til at forstå tingene.
Jeg ser ham ikke som et "ondt" menneske - han evner blot ikke det med at knytte bånd. I samme periode, hvor han er ved at flytte sammen med en, snakker børn og ægteskab, så kan han forslå en anden, at hun skal være elskerinde...
Derudover ved han, at han lyver, men så snart der opstår en mulighed, der kan udnyttes, så føles det ik
ke forkert at bruge den, selv om det kræver en løgn osv.
Generelt tror jeg INGEN mennesker - heller ikke psykopater er onde eller ønsker at være det. Men det er alligevel rart til at kunne forstå det uforståelige og erkende, at indsigter ikke hjælper... For inderst inde tror jeg ikke, at han ser det som om, at han har et problem... Han har erkendt ting ved pres fra mig, men gentager alligevel den samme adfærd kort efter, hvis det giver gevinst.
Der er mange betegnelser for psykopati - antisocial personlighedsforstyrrelse, dissocial personlighedsstruktur, sociopat osv., men førende eksperter bruger stadig psykopat som betegnelse, da det er mest rammende, og samtidig ikke tillægges den "negative" klang, som den almene befolkning tillægger det.
Der er jo også en grund til, at vi har givet hunderacer forskellige navne - de behøver forskellig mængde motion, mad, har forskelligt temperament osv.
Jeg kan sikkert også få påhæftet diverse diagnoser - men jeg afventer nu lige, indtil jeg har set mig selv i et mindre "kaotisk" forhold, hvor fyren ikke kører dobbeltspil. Jeg startede jo mit kærlighedsliv med at være elskerinde, derefter havde jeg en kæreste, der kørte psykisk på mig - var utro - fortiede ting osv., så kendte jeg en, der reelt så 2 piger samtidig (mig som den ene, hvor han påstod, at han følte sig presset, og en som havde status af kæreste) og endelig den sidste, hvor der er sket så mange ting...
Jeg tror selv, at jeg ville slappe mindre af, hvis jeg mødte en mere afbalanceret og troværdig fyr. Jeg så faktisk en kollega til "eks-fyren", som var præcis sådan, og hvor jeg lynhurtigt fandt ro - men det kørte bare ikke, fordi det blev for tæt på den tidligere kontakt.
Så nu kan jeg jo prøve at finde mig selv, roen og komme mig over alle mine intense og lidt for spændende oplevelser...
Knus
C
Kære Camilla
Godt nok er det ikke et diskussionsforum dette her (tror jeg da nok?); men jeg vil nu ikke undlade at kommentere dit lange og interessante indlæg.
Jeg synes, at det er ok at argumentere for, at diagnoser kan bruges til noget konstruktivt. Det kan netop i høj grad være et holdningsspørgsmål. Fair nok. Jeg er selv meget skeptisk og i hvert fald temmelig kritisk over for dem. Og det er vel også fair nok?
Jeg tror bare ikke, at du taler "din sag" bedst muligt, når du argumenterer som du blandt andet gør:
"Der er jo også en grund til, at vi har givet hunderacer forskellige navne - de behøver forskellig mængde motion, mad, har forskelligt
temperament osv.".
Hunderacer er objektivt genkendelige fra hverandre ud fra sågar målbare genetiske og fysiologiske faktorer. Og de færreste mennesker ville være i tvivl om forskellen. Men mest af alt, så er det mildt sagt ikke så følelses- og værdiladet at kategorisere hunde som at kategorisere mennesker. Skulle vi tage fejl, er skaden etisk og menneskeligt set heller ikke så stor - når vi taler om hunde.
Nå, dette blot til forhåbentlig behagelig overvejelse.
Kærligst
Anders
Hej Anders,
Jeg har bare et problem med, at det grundet diskurser, bliver forkert at kalde ting ved deres rette navn.
Nu er man mentalt udfordret/udviklingshæmmet, i stedet for åndssvag... Vi mener komplet det samme som tidligere, nu har det blot et andet navn.
Er der noget "etisk" forkert i at kalde ting deres rette navn - eller er vi bare så berøringsangste?
Jeg arbejder med handicappede ved siden af studiet, og jeg oplever mødre blive flove over, at børn omtaler, at en sidder i kørestol... men det gør han jo!
Måske var hunderacer et skidt eksempel. Min pointe er blot, at mennesker heller ikke er homogene. Jeg synes faktisk, det er vigti
gere at skelne i personlighed, frem for om folk er neger, kineser etc. Hvad med folk, der er neurotiske, depressive etc. Er det også forkert at sige?
C
Hej C
Problemet med de ældre diagnoser som psykopat, åndsvag, hysterisk, pervers er, at de i dag mest fungerer som skældsord og, at det derfor kan være svært at skelne mellem, om man kommer med skældsord eller diagnose. Ellers synes jeg nu osse, at man skal kalde tingene ved de vante navne, selv om sproget jo udvikler sig - jeg bryder mig f.eks. ikke om alle de engelske stillingsbetegnelser, hvor en flaskedreng i dag sikkert hedder creative container maneger.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Jeg er en ung herre på 21 der mistænker min far for at være psykopat. Jeg har efterhånden læst en del om psykopati og jeg mener at han mere eller mindre har alle symptomer for at være psykopat. Men hvordan finder man ud af om han nu også er psykopat? Kan man ikke finde en eller anden form for test på nettet så man kan se det? For jeg tror ikke jeg kan få ham lokket til en psykolog/psykiater.
Det ville hjælpe mig selv at vide om er det men det er mere på grund af min lillesøster på 12, jeg vil vide det så jeg bedre kan hjælpe hende igennem det.
P.s. Jeg ved ikke om det er det rigtige sted men vidste ikke hvor jeg ellers skulle spørge.
Martin
Hej Martin
Psykopati beskrives på lidt forskellig vis og kaldes f.eks. osse Sociopati eller Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Jeg har samlet en række links her under med en hel del stof om psykopati / psykopater. Læs det i første omgang og fortæl så lidt nærmere om dine bekymringer.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
NetPsykiater om Dyssocial personlighedsforstyrrelse, psykopati
Henrik Krarup, cand.pæd.psych. om Psykopati
Leksikon.org om Psykopati
Netdoktor: Kender du en psykopat?
Er psykopater modtagelige for fornuft ?
Henrik Day Poulsen: Psykopater - Når mennesker bliver hensynsløse og farlige
Ebbes side EGOISME, EGOIST og NARCISSISME.
Alex Semper: Narcissisme (Psykoterapeuten nr. 3, 2003)
|
• |
• |
|
|||
|
• |
|||||
|
• • |
|||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: Parforhold, Parforholdet, Sex, følelser, kærlighed, lyster, fantasier, parterapi, parterapeut, jalousi, borderline, utroskab, kærlighed, psykopati |
||||
|
• |
Senest opdateret 23. februar 2009 |
||||
