Pubertet tidlig - Min alt for store søn


SPØRGSMÅL

Til Per Holm Knudsen.

Jeg er mor til et pubertetsbarn på... 12 år! Min dreng udvikler sig meget hurtigt, hurtigere end de andre drenge i klassen, det medvirker til meget drilleri blandt hans klassekammerater. Nu er det ikke sådan, at jeg belurer ham på nogen måde - men man kan ikke undgå at se det. Han er vokset over mig, han er nu 1.75, han har fået hår under armene, og hans stemme er blevet dybere. Problemet ligger selvfølgelig i at hans klassekammerater driller ham, og at han har meget få kammerater... han ligner jo en på 15-16 år, og det er vel ikke normalt for en 12 årig dreng? Når vi tager bussen hjem, tror buschaufførene at han skal have voksenbillet (16 år)... han ligner virkelig en teenager...

Mine spørgsmål:
1. Skal vi søge læge?
2. Hvordan snakker jeg, i samråd med min mand om problemet?
3. Kan det være farligt for ham? Jeg kom selv i puberteten ved 12-13 års alderen og min mand ligeså. Håber du vil hjælpe mig, jeg har brug for et råd nu.

KH. Den fortvivlede mor.

PS: Jeg har sat mig ind i problemet og fået talt med en børnesygeplejerske, hun siger, at det ikke er så normalt at børn udvikler sig for tidligt - Men derimod er det normalt at børn udvikler sig for sent.


SVAR

Hej fortvivlede mor

Der vil altid være nogen der er tidligere på den end andre og osse nogen der er senere på den. Og jeres søn er altså tidligt kommet i puberteten og tidligere end hans kammerater. Det vil ikke vare ved ret længe - i løbet af et år eller to vil de fleste være i fuld gang med deres pubertet.

Hvis det kan berolige dig at opsøge en læge så gør det - men lad være med at tage din søn med. Hvis vel og mærke hans lidt tidlige pubertet forløber som den skal.

Jeg tror det bedste du og din mand kan gøre er at lære jeres søn, at mennesker er forskellige og ikke at sygeliggøre ham, blot fordi hans pubertet starter tidligere end andres. Lær ham at klare de knubs det kan give. Støt ham i at have kammerater, svar naturligt på hans spørgsmål og lyt til ham, hvis han synes noget er svært. Spørg ham om hvordan det er - uden at gøre det til et problem.

Både du og din mand kom tidligt i puberteten og har jo overlevet det og må have nogen erfaringer for hvad der var godt for jer den gang. Brug jeres erfaringer med måde.

At være normal er en statistisk betragtning - vi er alle forskellige.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: barn, pubertet, puberteten, usikkerhed, følelser

Senest opdateret 18. marts 2006