Ægteskabsproblemer




Hej Per.

Vi er et ægtepar der har været gift i 6 år. Vi har to drenge på snart 4 år.
Vi har nogle grundlæggende problemer i vort ægteskab, der er blevet forværret i de senere år. Vi bor p.t. i udlandet og har ikke lyst til at tale med en stedlig psykolog om vore problemer. Vi håber du kan hjælpe os lidt videre i vores udviklingsproces.
Vi arbejder aktivt på at kortlægge vores problemer og mener vi er på rette vej. Vi har dog brug for et hint for at komme videre sammen.
For at give dig et klart billede af hvem vi er, vil vi hver især fortælle vores historie.

XX: Jeg er 29 år og den yngste af fire søskende. Mine forældre blev skilt da jeg var 16 år. Jeg er vokset op med en meget dominerende mor og en lidt vag far, der ofte slet ikke var i hjemmet. Jeg husker det meste af min "yngste" barndom som værende rolig og rimelig stabil, men altid ledet af min mors humor og lune. Havde hun det godt, havde vi det alle godt. Hun var lidt af en martyr, der ofrede sig for os. Ofte tror jeg slet ikke at moderrollen faldt hende let. Hun var kvinde før hun var mor. Det skal lige siges, at mine to ældste søskende ikke er hendes børn. Hun blev gift med min far da hun var 18 år og min far var 30. Hans tidligere kone døde og han giftede sig rimelig hurtigt med min mor. Min ældste søster var på det tidspunkt 3 år og min bror 6 mdr. Min mor overtog hurtigt styring af hjemmet, ofrede sin uddannelse og sin ungdom på at opdrage min fars børn og fik hurtigt derefter min søster og 3 år senere mig. Der er 10 års aldersforskel på min ældste søster og mig.
At min mor havde ofret sig for os lærte vi hurtigt at leve med. Vi fik det tit at vide, så vi ikke skulle glemme det. Min mor var mere eller mindre flygtet ud af sin egen mors greb.
Da mine forældre blev skilt var jeg den eneste der boede hjemme. Mine søskede var hurtigt forduftet, så snart alderen tillod det. årende inden skilsmissen var svære. Min mor spillede den gode og fik min far til at fremstå som den grimme. Ham der blev sur og råbte højt. Hun brugte den med at " du kan bare vente til far kommer hjem" sang. Jeg kan ikke huske at jeg gjorde synderligt oprør i min pubertet. Det var min mor der bestemte og det kunne jeg på det tidspunkt overhovedet ikke sætte spørgsmålstegn ved. De få gange jeg forsøgte, blev det kort og kontant stoppet. Jeg husker engang jeg kom for sent hjem. Der havde hun fået min far til at give mig et par på kassen. Jeg var 15 år! Hvor udmygende! Bagefter spillede hun den forstående og trøstende.
De skændtes dagligt, meget højrystede og kunne derefter falde hinanden om halsen og dyrke lidenskablig sex, noget der faldt mig ufatteligt svært at håndtere. Jeg åndede lettede op, da de endelig skulle skilles. Jeg flyttede med min mor. Hun brugte mig som sutteklud og psykisk støtte efter skilsmissen. Jeg fik frie tøjler til at gøre det jeg ville. En ting jeg aldrig havde fået da hun var gift med min far. Til gengæld skulle jeg være hendes veninde. En ting jeg havde svært ved at klare, da jeg selv var usikker på de nye forhold i familien og det at jeg lige var begyndt i gymnasiet. Jeg havde nok at gøre med mit eget liv og havde svært ved at styre hendes samtidig.
Jeg flyttede så snart jeg kunne komme til det. Jeg faldt for en fyr der var lige så dominerende som hende, men havde da heldigvis omløb nok til at komme ud at det forhold så hurtigt som muligt. Efter gymnasiet tog jeg til udlandet. Et år i total frihed. Jeg vidste allerede inden jeg tog afsted, at jeg skulle væk hjemmefra, for at kunne "finde mig selv" Da jeg havde været væk et år skrev min mor jeg skulle komme hjem. Hun skulle giftes og om det ikke var på tide jeg fik den uddannelse gjort færdig. Jeg tog selvfølgelig hjem!
Jeg havde ikke set min mor i et år og efter hendes bryllupsrejse fortalte hun mig at der ikke var plads i hendes liv til mig længere. Hun ville leve sit eget liv!! Der stod jeg med håret i postkassen. Mit held var XY. En ven fra jeg var 15 år. Han overtog styringen og ledede mig igennem stormen. På det tidspunkt kunne jeg ikke se at han bare havde overtaget min mors plads. XY bor i København og jeg gør min uddannelse færdig i Jylland. Imens pendler vi og har det faktisk rigtig godt sammen. Det hele fungere som det skal. Vi snakker godt sammen, har alletiders sexliv og er smaskforelskede. Jeg flytter over til ham og der starter alle vores problemer. Jeg har intet job, kender ingen og går bare og venter på at han skal komme hjem fra arbejde, så jeg kan føle mig hel igen. Det bliver langsomt værrer. Han mister lysten til mig sexuelt og klarer det hellere selv end sammen med mig. Vi holder op med at tale sammen. Vi ved godt noget er galt, men ved ikke hvor vi skal sætte ind. Han får tilbudt et job i udlandet og det lyder da lige som det der skal til, så han tager afsted mens jeg gør min uddannelse færdig. Jeg har det super, det halve år han er væk, taber mig 20 kg og er bare glad for mig selv. Jeg tager over og besøger ham og på tre uger er vi tilbage hvor vi startede. Vi beslutter os alligevel for at blive gift. Det gør det hele nemmere i udlandet. Da vi så endelig skal afsted sammen ryger det hele i vasken og vi flytter tilbage til Danmark. Jeg får et rigtig godt job som jeg er glad for. XY er arbejdløs og svær at vare sammen med. Da han får et job, giver det ham mulighed for at rejse. Det synes jeg er dejligt. Vores liv sammen er fyldt med op og ned ture, skænderier der ingen vegne fører og vores sexliv er ikke blevet bedre. Når han har lyst til mig går jeg helt i sort og omvendt. Han bruger pornofilm istedet for mig. Dybt sårende og krænkende. Vort liv fortsætter adskilt. Han rejser og jeg nyder at være alene, men med de trygge rammer et parforhold giver. Jeg bliver gravid og så ramler det hele. Intet fungere. Han rejser stadig. Jeg vil have han skal være hjemme ved mig mens jeg går og bliver rund og dejlig, men han synes slet ikke jeg er dejlig.
Vi skændes mere og mere over telefonen. Vi finder ud af at vi skal have tvillinger, hvilket ikke gør situationen lettere. Vi havde forestillet os, at XY kunne blive ved at rejse, men med 2 børn i huset kan det ikke længere lade sig gøre.
Efter drengene blev født er vores forhold ikke blevet lettere. Tværtimod. XY rejste de første 8 måneder drengene var små og overlod det hele til mig. Da han kom hjem for at blive, skulle vi kæmpe på to fronter. Først skulle vi klare at være forældre, derefter skulle vi klare at være sammen som voksne mennesker. Det kunne ikke rigtig lade sig gøre, men vi klarede det ved at tie problemerne ihjel. Vores sexliv fungerede stadig ikke og jeg følte mig fuldstændig tom indeni. Drengene krævede, XY krævede, samtidig med at jeg skulle klare et fuldtids job. Jeg brød sammen flere gange og bare græd og græd og XY fattede ingenting. Jeg kunne heller ikke selv sætte ord på hvad det var jeg ville have som jeg ikke fik. Jeg havde et godt job, et fint hus, egen bil, 2 dejlige børn og en mand der i hvert fald på overfladen elskede mig. Enhver piges drøm eller hvad?
XY fik tilbudt et job i udlandet og vi talte længe sammen om det, og blev enige om at det var den eneste løsning for os. Jeg ville få ro fra mit arbejde til at være sammen med ungerne og være noget for XY og hvis vi ikke kunne få det til at fungere under de omstændigheder, så ville det aldrig fungere. XY tog afsted alene for at få det praktiske på plads og jeg skulle ordne de praktiske ting derhjemme, men..
så var det at jeg mødte en anden. Faldt pladask for hans charme, hans interesse i mig og det, at han bare syntes jeg var helt vidunderlig. Jeg sprang på vognen og fulgte villigt med til det hele. Jeg nød det, og havde overhovedet ingen dårlig samvittighed over det jeg havde gang i. Samtidig vidste jeg, at jeg ville tage med til udlandet og starte på et nyt liv med XY. At det skulle blive så nyt, som det så er blevet, havde jeg ikke regnet med.
Da vi havde været her i 4 uger spurgte XY om jeg havde været ham utro. Jeg havde ladet visse hints sive, men havde egentlig været indstillet på at benægte alt, men jeg havde intet at miste følte jeg. Ham, jeg havde været XY utro med, havde fået mit indre til at blomste, fået mig til at føle mig som en rigtig kvinde, noget jeg havde søgt i alle de år med XY, men aldrig fået. XY tog det rimelig roligt, prøvede at forstå. Vi talte og talte og pludselig fandt vi ud af, at vi hver især havde ført vores barndoms demoner over i vort ægteskab.
Jeg havde søgt en ny mor, ført den binding jeg har til min mor, videre i vort ægteskab. Min mor havde brudt sa hårdt og brutalt med mig da jeg kom hjem fra udlandet første gang og XY havde belejliget været der, til at føre det hele videre for mig. Han overtog styringen med mit liv som min mor tidligere havde gjort og jeg passede perfekt ind i den rolle for XY, for så kunne jeg være mor for ham samtidig. Jeg lod ham selvfølgelig gøre det, jeg vidste inderst inde at noget var galt, men har aldrig kunne sætte ord på hvad det var. Det er ikke underligt, at vi ikke har kunnet få vores liv sammen til at fungere. Jeg har ladet mig dominere, men har gjort en hel del af de samme ting, som jeg altid har hadet min mor for. Jeg har tyraniseret ham, spillet martyr og ofret mig for ham. Han har set mig som en mor. Ikke underligt, at han ikke kunne elske med mig...
Vi har aldrig haft plads til at skabe vores egen identitet. Jeg aner ikke hvem jeg er, hvad jeg vil have og hvorfor jeg vil have det. Det eneste jeg ved, er at jeg vil have det skal stoppe. Jeg ønsker ikke mine egne drenge skal få de samme sår som jeg selv.
Jeg er igang med at læse en bog af Nancy Friday: My mother - my self ("Min Mor, Mit Jeg" om skyldfølelse og kønsroller). Den er noget amerikaniseret, men jeg mangler mere. Har du noget ideer til hvordan vi kommere videre??????

XY:
Jeg er en mand på 36 år og har i den tid vi har vaeret gift, egentlig ikke troet at jeg har haft et problem. Jeg har sikkert ubevidst haft fornemelsen af at jeg skulle frigøre mig af min mor, derfor flyttede jeg også til København efter min uddannelse var afsluttet. Opdagelsen og dermed også chokket, kommer først efter min kone har haft et sidespring. Jeg er nødsaget til at gøre op med min fortid, om jeg vil det eller ej. Vores sexliv har bl.a. ikke fungeret i mange år. Jeg har haft lysten, men har syntes at der var et eller andet der var forkert. Jeg er i øjblikket i gang med "Getting the Love you Want" af Harville Hendrix (findes også i en dansk udgave Kærlighed & Samliv, Borgen) og "Mænd & Mødre" af Dorit Aagaard. Den sidstenævnte er den der har gjort størst indtryk og dermed givet en forklaring på at jeg har taget nogle barndomsproblemer med ind i ægteskabet. Vi har siden vi flyttede sammen, vidst at der var noget galt, ubevidst selvfølgelig, men været utrolig gode til at lave forandringer i vores liv, når det var ved at gå helt galt. Det skal her indskydes, at min kone og jeg taler godt sammen og kan på nuværende tidspunkt tale helt åbent og ærligt om tingene. Jeg er helt på det rene med at hun har haft et sidespring og kan i dag acceptere og forstå hvorfor hun har gjort det. Jeg har haft den "overbeskyttende" mor, som søgte trøst og forståelse hos os børn (jeg har en 2 år yngre søster), fordi min far var utrolig dominerende, når han endelig var hjemme. Der blev i hvertfald aldrig talt om at der var problemer. Selv når der kom gæster, vendte stemningen, så det så ud som om der aldrig havde været noget galt. Alt blev fortiet. Min mor har ubevidst bekræftiget mig i min dominans, så da det endelig kulminerer i mit ægteskab og jeg på en eller anden måde, indtager den dominerende rolle, falder det mig helt naturligt. Hun bekræftigede mig i, at det jeg gjorde i mit ægteskab, var rigtigt. Jeg er nu nået der til, at jeg kan se, at det er ikke måden at respektere et andet meneske på og kan se det forkerte i det. Jeg har nu også fået viljen og styrken til at gøre noget ved det. Jeg har mere eller mindre gjort op med min mors bånd til mig. Det har afstanden til udlandet bl.a. hjulpet mig med - og jeg kan og VIL frigøre mig. Jeg HAR fundet min rolle som den ansvarlige far og ægtemand men føler stadigvæk at der er nogle sår der skal heles. Især forholdet til min kone, som jeg ikke ønsker at miste. Jeg har det som om jeg står i en tunnel og kan se lyset for enden men jeg ved ikke helt hvordan jeg kommer ud til lyset. Min kone og jeg har talt om hver vores barndomsproblemer og føler at vi støtter hinanden godt i vores fælles arbejde - få livet tilbage. Vi har fået kortlagt hver vores problemer men mangler lidt hjælp til at komme videre. Jeg føler også at min kones sidespring har været medvirkende til min opdagelse og derfor er jeg på sin vis glad for at hun har gjort det.

Begge:
Undskyld at denne mail blev så lang men vi følte at der skulle være noget baggrund for at du kunne give os et kvalificeret svar.
I bund og grund har vi brug for at vide hvorledes vi kommer videre i processen. Vi er begge indstillet på at det er en process der aldrig stopper.
Med vores begrænsede muligheder i her i udlandet, har du et hint til hvordan vi kan arbejde videre selvstændigt, evt. noget litteratur som du kan anbefale.
Vi er begge indstillet på at vi vil i parterapi når vi kommer hjem til august, men indtil da...........

Med venlig hilsen
XX & XY

PS! Vi vil gerne forblive anonyme, hvis du vælger at bruge vores historie.

Hej XY & XX

Tak for jeres email. Den er jo nok for omfattende at gå i detaljer med, som I osse er klar over. Jeg håber selve det at skrive den satte yderligere skub i den udvikling jeg fornemmer at I er inde i - nemlig øget OPMÆRKSOMHED på hvordan I bruger gamle mønstre og strategier til at styrer jeres liv - og hvordan disse (ubevidste) mønstre matcher mellem jer.
Det er klart en god ide med parterapi når I kommer hjem - hvis I ikke kender en god parterapeut i forvejen så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Personligt synes jeg, at Harville Hendrix bog: Kærlighed & Samliv, Borgen (dansk titel) er en ganske god bog at blive klog på. Jeg har lavet en side om genspejling, bygget på en af hans øvelser.

Jeg synes det er lidt svært at anbefale jer bøger - men prøv med Aaron T. Beck: Kærlighed er aldrig nok, Munksgaards Forlag 1990 (Love Is Never Enough, 1988) - jeg har den stående men har endnu ikke læst den - traf ham for nogle år siden til en kongres - en meget fornuftig mand.

En anden parbog som jeg har stående (ulæste bøger, papirer, internetartikler har det med at hobe sig op ligesom nullermænd) men som sikkert osse kan skaffes overthere er Jordan & Margaret Paul: Få mere ud af livet - sammen - en brugsbog for par, Schønberg 1988 (Do I Have To Give Up Me To Be Loved By You, 1983) - kender dem ikke, men har fundet den værd at købe.

Der ud over kan I f.eks. kigge på min gode ven og squashmakker Ebbes mange sider om psykologi - han elsker mange ord - så der er nok at læse - osse om parforhold.

Jeg håber det kan hjælpe jer lidt i første omgang - ellers er I velkomne til at skrive igen.

Læs her om parterapi.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
Psykoterapeut & Sexolog
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

 





Nancy Friday

Harville Hendrix

Aaron T. Beck

Ebbe Scheel Krüger

Ebbes Partermometer

Dorit Aagaard

•	PSYKE & SEX	•	Printervenlig side
•	PER HOLM KNUDSEN • PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
	• •
•	Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst,
•	Senest opdateret 8. februar 2009