Sexfantasier - Min mand tænder på gravide kvinder...




I virkeligheden er det nok mig der har problemet! Jeg har været gift med min mand i 10 år (har ingen børn), og har altid vidst at min mand benyttede pornografi, når jeg ikke var hjemme og han var "trængende". Det har nu aldrig generet mig, da jeg er ok med at mænd tænder visuelt, og at jeg ikke altid kan dække hans behov. Fornylig har jeg dog fundet ud af at han tænder voldsomt på gravide kvinder, og af en eller anden grund har jeg meget svært ved at takle dette... Det er nok fordi jeg tænker på at det at være gravid er noget med et barn, der vokser i maven, mens han vist nok synes at kvinderne er fysisk sexede. Alligevel kan jeg ikke rigtig forstå det, og det irriterer mig! Jeg vil meget gerne forstå, hvad det er der tænder mænd i forhold til gravide, eller/og hvad der får mig til at tage sådan en afstand fra det. Er der nogen der kan hjælpe???

Petra




Kære Petra

Nu er mænd jo meget forskellige og tænder på meget forskelligt hver især, gennem livet, gennem dagen, gennem samværet, gennem fantasien osv. - så det er ikke til at sige noget generelt om mænds tænding på gravide kvinder.

Har du spurgt din mand, hvad der specielt tænder ham ved gravide - og hvad siger / sagde han?

Personligt kunne jeg forestille (og det kan have med min fantasi at gøre) at den omstændighed at bryster, brystvorter og i nogen tilfælde kønslæberne vokser og bliver mere visuelt tydelige kunne være én årsag. Måske rundheden og fylden i kvindens krop. Det omvendte kan osse være tilfældet, at mænd ikke tænder overhovedet på deres kvinde, når hun er blevet gravid. Ligesom nogen kvinder tænder meget mere under graviditeten, mens andre mister lysten.

Den omstændighed at I to ikke har fået børn sammen, kunne jo osse være en årsag til, at du føler dig mere såret (?) over hans interesse for gravide kvinder - og hans interesse kunne evt. dække over en længsel efter børn - men det ved jeg jo alt for lidt om jer til at vide noget om.



Billedet er hentet fra et link hos TheHun,
som af og til har links til sider med gravide kvinder.
Klik på billedet, så bliver hun større .


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Hej Per

Du har selvfølgelig ret i at det er en del af hans lyst, som jeg ikke kan give ham, men det er nu ikke det der er problemet. (Hans fantasier og kærlighed til mig kan jeg godt adskille.) Jeg tror problemet er, at jeg selv synes jeg er rimelig fordomsfri, men når jeg tænker på en gravid kvinder, tænker jeg meget primitivt at det der adskiller hende fra andre kvinder er at hun har et ufødt barn i maven, og så bliver det pludselig temmelig perverst! Min mand siger også, som du, at det er den fysiske form der tænder ham, men jeg kan ikke komme over min egen opfattelse af den gravide kvinde, og så står jeg helt af! Derfor vil jeg så gerne forstå hans opfattelse, så jeg på en eller anden måde kan acceptere det...

Petra




Hej Petra

Det du jo faktisk siger er at gravide kvinder ikke bør være sexobjekter, seksuelt tiltrækkende, liderlige osv. p.g.a. barnet i maven. Jeg tror mange gravide kvinder vil føle sig uendelig stødt ved at få at vide, at de ikke er seksuelt tiltrækkende længere p.g.a. deres graviditet eller er perverse hvis de har sex under graviditeten.

Jeg ved godt der trives mange irrationelle tanker og følelser omkring graviditet, men under normale forhold kan man have samlege til lige før fødslen - uden at skade barnet.

Her er et link til Netdoktors side om Sex under graviditet
Netdoktor har desuden en debatside om graviditet og sex

Så frem for at forstå din mands (rimeligt naturlige) lyster, var det måske bedre at prøve at forstå dine egne "primitive" og irrationelle tanker og følelser omkring sex og graviditet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Hej Per

Du misforstår! Jeg har intet problem med at gravide kvinder har sex eller er sexede! Sålænge at det er kvindedelen der gør dem sexede. Men fordi jeg i min "primitive" hjerne (dette vil jeg godt give dig) kun kan se at det der adskiller gravide kvinder fra andre kvinder, er det faktum at hun har et barn i maven, har jeg svært ved at forstå det. Den fysiske fremtrædenhed som du også nævner, så som større bryster, er jo ikke forbeholdt gravide kvinder, så derfor har jeg svært ved at tro at fascinationen er holdt på det fysiske plan. Hvis jeg kunne tro dette, ville jeg ikke have et problem.
Tak for dine svar!

Petra




Hej Petra

Ja du har ret jeg forstår dig ikke helt - og det gør du jo heller ikke selv

Du har ret det eneste der adskiller gravide kvinder fra ikke gravide kvinder er at de har et barn i maven - og så alle de hormonelle og fysiske ændringer der sker med gravide.

Hvis jeg forstår dig ret, så synes du det er ok, at gravide kvinder har sex med andre og har lyst til det. Der i mod er det ikke ok hvis en mand synes at en gravid kvinde er sexet og har lyst til sex med hende, har sex med hende???

Eller er det graden af lyst du er efter? Lidt lyst er ok - meget lyst ikke ok?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Hej Per

Nej du forstår mig ikke helt. Jeg synes det er helt ok, at en mand har lyst til en gravid kvinde, så længe det er kvinden han er vild med. Lad mig sætte det helt på kanten og sige, at det jeg finder afskyeligt er hvis han tænder på barnet i maven. Grunden til at jeg ikke kan slippe den tanke er at jeg ikke kan forstå hvorfor en kvinde bliver mere sexet pga graviditeten, med mindre det er noget med den fysiske form, og burde det så ikke i stedet være en generel fascination af store bryster og måske store maver?
Jeg håber at du nu forstår mit spørgsmål og takker igen for dine svar...

Petra




Hej Petra

OK - nu forstår jeg dig


Ja hvis man tænder på barnet i maven frem for på kvinden, så er man (m/k) lidt langt ude. Jeg har ikke hørt om at nogen gjorde det, men vil bestemt ikke forsværge at nogen gør det.

Men jeg tror nu overvejede det er fyldigheden som ikke stammer fra mad men fra sex, der gør udslaget. En gravid kvinde er jo en kvinde der helt tydeligt har haft sex - og jeg tror langt de fleste mænd tænder på prøvede og erfarne kvinder frem for de uerfarne. Jeg tror faktisk det er så enkelt.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




Hej Per

Tak for dit svar. Det var nok i virkeligheden det jeg gerne ville vide. Det kan godt være at du synes, at det er mærkeligt at jeg kunne tro noget andet, men jeg tror nogen gange at kvinder opfatter nogle ting anderledes end mænd, og når de så "ser" med andre øjne bliver resultatet helt anderledes. Du har i hvert fald hjulpet mig til ro i sindet.

Petra



Hej Petra

Godt vi fandt ud af det og du har fået ro i sindet.

Mange gange er det faktisk lige så enkelt som mænd beskriver det, selv om (mange) kvinder kan have svært ved at forstå det.


Efter mange år som psykoterapeut og sexolog er der ikke så meget, jeg længere synes er "mærkeligt". Jeg er jo vant til det irrationelle, skjulte, uforudsigelige osv. Og faktisk synes jeg at det er interessant at være en slags sindets detektiv / arkæolog / systemudvikler / ledsager / beroliger m.m.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


Læs osse de mange andre indlæg her i PSYKE & SEX om Pornografi



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst, porno, pono, pornografi, gravid, pregnant
Senest opdateret 7. februar 2009