Skilsmisse?
Hej Per,
Jeg har følgende spørgsmål til dig:
Jeg er gift med den kvinde jeg har kendt i snart 18 år, og er far til 2 dejlige drenge på hhv 6 og 9 år. Jeg har nu mødt en anden kvinde i samme situation, og det der skulle have været en flirt og et uforpligtende pust til vores respektives forhold, blev i løbet af 12 timer til en stormende forelskelse.
Vi var begge meget enige om hvilke betingelser dette skulle foregå på - bl.a. at ingen af os var på udkig efter en skilsmisse, og at vi kun skulle mødes når tid, lyst og lejlighed bød sig - måske en gang hver anden måned - højst! Nu taler vi sammen hver dag, ofte både 3 og 4 gange i løbet af dagen, og meget ofte under disse samtaler fortæller vi hinanden hvor meget vi elsker og savner hinanden. Desuden ses vi så ofte det kan lade sig gøre. Nu er vi der hvor vi begge kraftigt overvejer vores ægteskabelige situation, selvom vi ved at vi kommer til at gøre andre ondt (ikke mindst børnene).
Hvis vi skal kigge i bakspejlet på vores liv er der en del lighedspunkter - bl.a. har vi begge tidligere forladt vores nuværende ægtefæller i en periode, for derefter at vende tilbage, fordi vi begge følte medlidenhed. Det skal tilføjes at det for begge parter er sket for ca. 10 år siden. Desuden har vi begge tidligere været vores ægtefæller utro - noget man umiddelbart nok ville finde som et meget dårligt udgangspunkt for at vi skulle kunne få et forhold til at fungere. Men vi mener begge at vi er den eneste ene for hinanden, og tror ikke at vi bliver fortabt i jalousi eller lignende.
Den kvindelige part i dette har desuden talt med en clairvoyant, som har givet udtryk for at vi er et "perfect match", og at vi er "skabt for hinanden". Nu er vi begge voksne mennesker og ved at det en dag bliver hverdag igen - også for os, hvis vi skulle bestemme os for at gå fra vores respektive - men vi har samtidig mange lighedspunkter mht vores forventninger til livet - ting som vi ikke vil få opfyldt i vores nuværende
forhold.
Er vi ude på dybt vand? Skal vi istedet kigge indad på vores nuværende forhold?
Personligt har jeg ikke den fortrolighed med min ægtefælle, som jeg har med min "kæreste" - vi har simpelthen ikke udviklet os sammen i den tid som er gået siden vi mødte hinanden. Findes den "lykkelige" skilsmisse ikke, siden man ikke finder noget info om dette, og endelig - er det forkert at tage et så egoistisk valg nu, hvis vi vælger hinanden?? Er vi totalt blændede af forelskelsen at vi ikke kan se igennem naivitetens klare skær?
Tak for en fortrinlig hjemmeside - jeg syntes at det er flot af dig at vedligeholde den mængde af information, som den indeholder
Med venlig hilsen
Jeppe
Hej Jeppe
Det er jo ikke den nemmeste sag at rådgive i - og det er jo nok osse derfor du skriver til mig.
Men som du har linet det op, ville jeg nok selv lade mig skille og få det liv jeg ønskede mig med den jeg elsker.
Lykkelige skilsmisser findes og det er når man begge er enige om, at man er vokset fra hinanden og er enige om at skilles - men jeres skilsmisser bliver ikke lykkelige. Både jeres respektive ægtefæller og børn vil sikkert blive kede af det og vrede - det kan næppe undgås - men det er så prisen for at du og din nye kæreste ikke går og er kede af det og utilfredse i jeres gamle forhold.
Og folk kommer i almindelighed videre efter en skilsmisse - det gælder både den tidligere fælle og det gælder børnene. Medlidenhed er et dårligt udgangspunkt for et samliv.
Forelskelse skal forblænde og nogen flytter jo sammen efter et par timer og bor sammen resten af livet - så det er ikke til at sige noget om hvornår det rigtige tidspunkt er. Ud over når man begge synes det - og der er ingen garantier for fremtiden - udover døden
Utroskab er så almindeligt så det burde være en del af menneskerettighederne
Held og lykke med jeres beslutninger. Og tak for de pæne ord om min side.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Hej Per,
Tak for dit hurtige svar.
Jeg må konstatere at selvom denne løsning føles som den rigtige, så gør det jo forbandet ondt langt ind i sjælen at løsrive sig efter så langt et forhold alligevel.
Mvh. Jeppe
Hej Jeppe
Det er givet at det vil det - og det er så en af omkostningerne. Lige meget hvad du gør vil det gøre ondt - i starten.
Held og lykke med det.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Læs mere om
SKILSMISSENS FASER
SKILSMISSETIPS
TABSPROCESSEN
Separation og skilsmisse (Statsforvaltningerne)
Når vi skal skilles
Børn i skilsmisse (Børnerådet)
Skilsmisse - sådan fortæller I det til børnene (NetDoktor.dk)
|
• |
• |
|
|||
|
• |
|||||
|
• • |
|||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: utro, utroskab, kæreste, seperation, separation |
||||
|
• |
Senest opdateret 7. februar 2009 |
||||
