Knopper / papler på pikken / penis - penisperlekæde / spicula glandis




Mange drenge bliver nervøse når de kommer i puberteten og håret begynder at vokse rundt om på kroppen. Samtidig bliver talgkirtlerne i huden mange steder på kroppen mere tydelige. Talgkirtler findes overalt på kroppen og danner det fedtstof der dels smidiggør og dels beskytter huden og hårene. Nogen drenge udvikler meget tydelige knopper (papler) på pikken / penis ligesom talgkirtlerne på pungen kan blive ret tydelige.

Da jeg første gang blev præsenteret for spørgsmål om "talgknopper" kendte jeg ikke til fænomenet og mit visuelle kendskab var alene fra forskellige tilsendte fotos af mere eller mindre god kvalitet, hvilket fik mig til at kalde dem "talgknopper" på baggrund af deres udseende på billederne. Jeg har nu set nogen mere tydelige billeder på en japansksproget hjemmeside - de næstøverste billeder herunder. Jeg er hverken læge eller endnu mindre hudlæge men efter at have set de seneste billeder, tvivler jeg på, at det er forstørrede talgkirtler, men det er en almindelig hudvariation.

I følge det engelske Netdoctor formoder man at ca. 10% af alle unge mænd udvikler tydelige papler (små bitte "knuder") i én til flere kranse rundt om penishovedet / pikhovedet. I følge undersøgelser refereret i eMedicine (USA) har mellem 8% og 48% denne hudvariation og der ser ud til at være en forskel mellem mænd der er omskåret fra fødslen og uomskårne i forholdet 12% (omskåret ved fødslen) og 22% uomskåret, desuden ser det ud til at der er en noget større forekomst hos afro-amerikanere. Man kender ikke årsagen til denne variation i huden. Hudforandringerne kan ikke smitte og har ud over det kosmetiske (synsmæssige) ingen betydning for den seksuelle udfoldelse. Paplerne kan fjernes med bl.a. laser. Behandlingen starter med en henvendelse til din egen læge, der så kan henvise dig til dermatolog (hudlæge). Paplerne forveksles af og til med kondylomer, som det ikke er. Hvis vi skulle oversætte den engelske beskrivelse "pearly penile papules" kunne det være "penisperlekæde".

Jeg har ikke i den sparsomme litteratur, jeg har fundet på nettet, fundet noget, der pegede på arvelige årsager - og jeg har ikke fundet dansk litteratur om fænomenet, så al faglig viden om fænomenet vil være kærkommen.

Den medicinske betegnelse er spicula glandis.

OBS! Mine svar herunder skal ses i lys af ovenstående.

PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG


Papler, "talgknopper" på pikhoved / penishoved /glans
Papler, "talgknopper" på pikhoved / penishoved /glans
Papler, "talgknopper" på pikhoved / penishoved /glans
Papler, "talgknopper" på pikhoved / penishoved /glans
Talgkirtler på pikken / penis
Talgkirtler på pungen
Talgkirtler på pungen
Talgkirtler på pungen


Frysning af knopper på pikken / penis

En dreng på 17 år har sendt mig denne lille beretning og beder mig sætte den her i PSYKE & SEX DEBAT, så den måske osse kan hjælpe andre.
Dejligt at høre om metoder, der måske hjælpe de drenge og unge mænd, som føler sig plagede af deres knopper.

PHK (4. august 2006)

Her er så M's beretning:

Hej Per

Jeg læste din side igennem omkring talgknopperne, dog uden egentlig hjælp til, hvad jeg skulle gøre udover at overveje en operation der er meget dyr.

Min historie:
Jeg er 17 år nu og har også været plaget af talgknopper og det har gået ekstremt meget ud over mine psyke og selvtillid. Derfor valgte jeg ca. 2 år efter jeg havde opdaget dem at gå til min læge med det. Grunden til at jeg ikke har taget til lægen med det før er, at jeg troede ikke det blev noget problem, men det viste det sig at blive. Jeg fik en tid hos en praktiserende læge og han vidste egentlig ikke, hvad det var, og om det kunne fjernes, så han henviste mig til en dermatolog på Rømersgade i København K.

Jeg tog, optimistisk, hen til hende og det vidste sig at være en stor stor nedtur. Hun (Michala) var meget usympatisk og sagde, at de skulle være der, (som jeg er i øvrigt godt klar over, men vil ikke have dem så fremtrædende), og at der ikke skulle gøres noget ved dem - hvorefter hun, belejligt, vidste mig, hvor døren var så hun kunne komme videre.

Hmmm. Det gjorde mig ekstrem ked af det, og det hele så meget håbløst ud. Men heldigvis giver jeg ikke op så nemt, og bad derfor en ny praktiserende (den gamle var der ikke mere) om at give mig en henvisning til en ny læge. Han kaldte det en "second opinion" - og det er det jo også.

Fint fint, jeg tog lidt modløst hen til nogen dermatologer tæt på hovedbanegården (kan ikke huske hvad de hed, men mener det lå på en vej, der hedder Banegårdsvej eller lign.). Deroppe ventede jeg ca. 5 minutter og kom ind til lægen, som heldigvis havde haft nogen før med samme problem. Dog var mit ikke så alvorligt og udspredt som personen før mig. Han kunne dog ikke fjerne dem helt for mig men prøve en metode ved at spraye is der ca. 180º rundt om mit penishoved (der hvor talgknopperne sidder). Det gjorde helvedes ondt og jeg blev øm resten af dagen og næste dag også. Jeg skulle i øvrigt til flere behandlinger for, at der ville ske noget, fik jeg af vide.

I løbet af de næste par dage begyndte mine talgknopper mirakuløst at forsvinde lidt og lidt, og det gør de stadig. Der er stadig lidt, men jeg regner med, at de bliver fjernet i løbet af de næste behandlinger..

DERFOR:
Anbefal, inde på din side - som er det første resultat på google, hvis man søger under "talgknopper", ALLE om at få deres læge til at henvise til samme behandling. Det er en ekstrem lettelse og prøver virkelig at sprede budskabet til andre med problemet.

Håber, og regner, enormt med din hjælp til at videreføre min historie.
Vil gerne forblive anonym, hvis min historie bliver sat på din side!!

På forhånd tak..!

M.

-------

Det er så hermed gjort
.


Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Hej

Jeg har gennem noget tid fået nogle små hvide knopper på penis. De sidder også på siden af "hovedet", og er måske et par millimeter. Det gør ikke ondt, men jeg ville bare gerne vide, om det er noget alvorligt jeg burde gå til læge med? Jeg har hørt om kønssvorter, men at man skulle have haft samleje for at få sådan nogle. Det har jeg ikke. Jeg onanerer.

TAK!!!

M




Hej M

Nu skriver du ikke hvor gammel du er, hvor længe du har haft dem m.m., men det er sikkert helt som det skal være. Jeg formoder det er de små talgkirtler som alle mænd har på deres penis / pik, du har observeret. Det er rigtigt at man kan få kønsvorter og at den almindeligste smittevej er ved samlege. Er du alt for utryg med dine små hvide knopper så smut en tur til din læge og lad ham / hende tage et kig på dem, det er læger vant til og så får du fred i sindet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Hej

Hej, jeg er 17 år, og har i nogle år haft nogle "prikker" på mit penisskaft, jeg har været meget bange for det var en kønssygsom. Men jeg har netop ikke haft seksuelt samvær af denne af frygt for det skulle være noget der smittede. Jeg gik for nogle måneder siden til min læge, og han sagde at det IKKE var en sygsom, men blot uskadelige "hud et eller andet" (Ikke hudorme!). Jeg har taget et billede for at vise hvad det er, jeg aner det nemlig ikke selv, og det gør min læge vist heller ikke! AL hjælp kan bruges!

På forhånd tak
/den bekymrede.
Anon




Klik på billedet for at se det større





Hej Anon

Nydelige og tydelige billeder

Det er ingen sygdom - det er dels et fedtstof der skal smøre penishovedet / pikhovedet og dels papler som nogen mænd har - læs under Fakta. Sammen med afstødte hudceller kaldes det smegma eller populært "nakkeost". Når der kommer urin og bakterier til det så kan det begynde at lugte. Når du vasker dig så undgå sæbe (især parfumeret) på kønsorganerne - hvis du bruger sæbe så brug intimsæbe som har et neutral ph. Eller varmt vand og smør evt. lidt mandelolie på bagefter. For meget sæbe kan ødelægge miljøet især i skeden hos en pige og fremme infektioner.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX




Hej Anon

Jeg har kigget på dine "prikker" og de ligner til forveksling dem min kæreste har på sin penis (dog ikke i så stort omfang, som jeg kan se er tilfældet hos dig).

Jeg er overbevist om, at det ikke er nogen sygdom, men blot er små kirtler med talg/væske. Min kæreste har fået sine undersøgt hos lægen, som fortalte at disse var ganske uskadelige og ikke skyldtes sygdom eller var behandlingskrævende.

Så jeg er overbevist om at du kan stole på din læge, når han siger at de er ufarlige.

Håber det kan berolige dig.

Knus

Lina




Tak for svarene!
Men min frygt ligger ikke i om det er en infektion/sygdom! Men i hvordan en pige ville reagerer når hun så dem! Jeg kan forestille mig, at hvis hun havde været sammen med en før som IKKE havde dem, ville hun reagerer ret kraftigt

Anon




Hej igen...

Som jeg jo allerede i min første besvarelse fortalte, har min kæreste også disse knopper (dog ikke så voldsomt som i dit tilfælde).

Jeg kan jo ikke sige hvordan piger generelt reagerer når de ser dine knopper, men jeg kan forsøge at svare for mit eget vedkommende.

Da jeg skulle i seng med min kæreste første gang kan jeg huske at han fortalte mig om dem forinden. Ikke et langt foredrag, men han fortalte mig kort at han havde nogle ufarlige knopper "dernede".

Jeg lagde ikke engang mærke til dem første gang, for da var jeg så tændt og havde så meget lyst til ham, at jeg slet ikke ænsede knopper og andre "skønhedsfejl".

Sidenhen har jeg egentlig aldrig spekuleret over det. For det betyder ingenting for vores sexliv...

Jeg elsker ham med "det hele"...

Håber du vil få en positiv seksuel debut, og ikke er for nervøs for pigens reaktion, idet det godt kan lægge en "dæmper" på selve oplevelsen, hvis du fokuserer for meget på det.

Mange hilsner

Lina




Ok, endnu en gang tak for svaret. Jeg må jo bare springe ud i det så.

Anon





Hej!
Jeg er en dreng på 18 år som lider af mange og store talgknopper på penishovedet. Jeg har været til lægen, og han sagde det var talgknopper og at de ville forsvinde på et tidspunkt. Nu er det sådan at jeg er 18 år og jomfru endnu, ikke fordi jeg selv har valgt det, men fordi de piger jeg har haft muligheden med ikke har kunne finde sig i alle de talgknopper. Det kan jeg sku godt selv forstå! Jeg har læst om andre med talgknopper og set billeder, mine er større end "standarden".
Jeg kan ikke gå rundt sådan her mere, det tager fandme livet af min at jeg ikke kan have en kæreste! Der må da være et eller andet man kan gøre. (og ja - jeg vasker mig grundigt blabla).

Undskyld hvis jeg lyder lidt negativ, det er såmend bare fordi jeg har rendt rundt med de skide talgknopper i 4-5 år, jeg er desperat for at finde en løning - koste hvad det vil.

Håber virkelig i kan hjælpe mig




Hej

Som din læge har sagt til dig så er det talgknopper / papler, som nogen mænd har i større mængder end andre. Paplerne kan fjernes med f.eks. laser, men hvor kønt resultatet bliver ved jeg ikke. Det eneste du kan gøre er at vaske pikken / penis skånsomt inden du skal være sammen med en pige, så der ikke er så meget talg. Brug sæbe med neutralt ph.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX




Det er ligemeget hvor meget jeg vasker mig! Størrelsen er uændret. Jeg kan heller ikke trykke dem? Hvorfor ikke det, hvis det er talgknopper? De føles faktisk bare som hudflager der er "vokset" ud af penisskaftet. Kan det være muligt at det ikke er talgknopper, men måske en mindre "kendt" sygdom ? Skal jeg gå til speciellæge og blive tjekket?




Hej

Jeg synes det vil være en god ide at konsultere en speciallæge, dermatolog/hudlæge som kan tjekke dig - så får du i hvert fald vished om hvad det er, men det er formentligt papler som beskrevet i Fakta. Og hvis din læge ikke vil sende dig til en, så kræv det!

Pøj, pøj. Skriv og fortæl hvordan det gik.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Hej Per

Jeg er en dreng på 13 og jeg har en hel masse knopper/prikker på min penis og på pungen jeg opdagede det da jeg var 8 på det tidspunkt havde jeg en 4-5 stykker af de bittesmå prikker, men jeg tænkte ikke mere over det, men det er jeg begyndt på ny hvor det måske ikke vare så længe før jeg skal have samleje. Det klør eller svier ikke, men der er mange og jeg ved ikke om jeg skal gå til læge. Jeg har ikke sagt det til min mor endnu, men jeg håber rigtigt meget at de forsvinder fordi jeg er ked af at jeg har dem. Så jeg vil spørge dig om du kan hjælpe mig hvad det er eller hvad jeg skal gøre??

PS: Håber du vil svare.

Toke




Hej Toke

Der er ingen fare på færde og alt er som det skal være - det er talgknopper og de kan være mere eller mindre tydelige fra dreng til dreng og mand til mand. Nogen sidder på pikhovedet og andre sidder på skaftet og andre sidder på pungen.
Din mor vil nok bare tænke - nu er Toke kommet i puberteten.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX




Hej igen
Jeg er glad for at du svarede tak!!!
Men det vil sige de aldrig vil forsvinde eller hvad??

Jeg håber de forsvinder, men hvis ikke de gør så er det vil godt nok

men i hvert fald tak

hilsen Toke




Hej Toke

De forsvinder ikke og alle mænd har talgknopper på deres pik / penis. De er der for at smøre huden og hårene. Og de er ingen kvinder der har noget mod dem - de har osse talgknopper i deres hud.

Du er bare ved at blive voksen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX




Hej Per.
Jeg er en dreng på 13 (snart 14) der har nogle knopper på min pik, jeg har taget et billede med mit webcam og vil lige vide om det er farligt? og hvordan man får det væk?

Hilsen mig.

Martin




Hej Martin

Nydeligt og tydeligt billede. Det er talgknopper / papler og de skal være der og er ganske ufarlige.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Jeg har de der talkknopper eller hvad de hedder på penis hovdet, men jeg har prøvet og vaske dem a med det gør lidt ondt når jeg prøver hvorfor?

Mads (14 år)




Hej Mads

De hedder talgknopper og ikke "talkknopper" (Talkknoppen må jo være det øverst på kroppen med en mund i midten ). Du kan ikke selv fjerne dem, og husk at vaske dig med varmt vand hver dag.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX




hmm okay. har prøvet men det er ikke behageligt, faktisk smertefuldt.. men jeg har også noen som kan minde om dem i huden på penis, når jeg trækker huden tilbage skal jeg se den, det er som om der er en slags bumser fanget under huden?





Hej Mads

Det er formentligt talgknopper. Nogen gange kan der gå betændelse i talgknopper og så bliver de til bumser. Hvis du er usikker på hvad det er og det generer dig for meget, så gå til din læge og lad lægen kigge på knopperne. Det er bl.a. det vi har vores læger til og de er vant til den slags. Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Teglknopper

Jeg er blevet den uheldige ejer af teglknopper. jeg er ikke lige frem stolt over det, og da jeg lige er blevet 15 og endnu ikke har haft min debut vil jeg utrolig gerne have dem fjenet inden dette sker. dette har åbentbart påvirkert min selvtilid og jeg er nu heller ikke sikker på om min penis er gennemsnitlig stor nok (19 cm i fuld størrelse)
Er det muligt man kan smøre med et aller andet?...


Kasper




Hej Kasper

En penis med knopper af tegl - det lyder bestemt ikke godt. Tegl er det man lægger på husenes tage - altså tagsten, så det må være en tung kammerat du render rundt med, men gudskelov er den så så stor at den nok kan klare en enkelt teglsten
.




Teglknopper i nærbillede


Nå spøg til side
. De knopper hedder "talgknopper" eller papler. Talg er et fedtstof der smører huden. Og nogen drenge/mænd får dem på en ret tydelig måde og med det antal breve jeg har fået om talgknopper, så er det åbenbart et ret udbredt fænomen - se Fakta. De har ingen betydning for dine fremtidige seksuelle udfoldelser og jeg ikke endnu hørt fra kvinder / piger der ikke vil have sex med en dreng/mand fordi der er nogle små knopper på penis. Så tag det helt roligt 19 cm er en stor moppedreng og det eneste problem der kan opstå er at nogen piger måske vil synes at den er for stor og at den gør ondt på dem.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Tangknopper og andet!

Hej, jeg har sådan nogen hudfarvet pletter ned langts Penisen de er lidt lyser end huden, hva kan det være?
jeg har også nogen knopper på toppen af forhuden og 5-10 hvide prikker der sidder ved buden af penis hovedet jeg tror det er tangknopper, kan de godt side der?


Jeppe




Hej Jeppe

Hvis de ser ud som på billedet - så er det et usædvanligt tilfælde af tangknopper (blæretang) - du må have fået dem sidst du var ude og bade ved de danske kyster.




Blæretang med knopper


Tang kan i øvrigt spises men er besværligt at rende rundt med på pikken / penis eller i underbukserne
.

Men jeg er nu mere tilbøjelig til at mene, at det er dine talgknopper, du har opdaget ved de nyttige nærstudier og de knopper skal være der.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Talgknopper eller ej?

Hej jeg er en dreng på 15 år.
Jeg har nogle mærkelige knopper på indesiden af forhuden... Jeg ved ikke hvad det er, men det kunne tyde på det var talgknopper. De er hvide og er røde udenom og er ikke mere end en til to millimeter. Ved du hvad det er for jeg er bange for at det måske er en kønssygdom... er det, det? og hvordan får jeg dem væk?

Hilsen Simon




Hej Simon

Det er sikkert "talgknopper" - papler - se Fakta. Man kan kun få kønssygdomme hvis man har sex med en anden person og ikke bruger kondom.
Læs osse mere her i PSYKE & SEX om Kondom - kondomer.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Mærkelig forhud..?

Nu har jeg været sammen med min penis i nu godt og vel 18 år.. og jeg er begyndt undre mig over nogle små mærker jeg har på min forhud..? Jeg aner ikke om det skal være der... men det er ligesom om at der er nogle små hvide knupper eller noget deromkring der sidder på min forhud. Er det fordi jeg er gået forhårdt til den? fordi at den er blevet vasket i noget forkert sæbe.. hvad ved jeg, heheh. Mærkerne gør ikke ondt overhovedet, tror nærmere det hjælper mig. Men syntes bare ligesom det var påtide at få at vide hvad det er? (Har jeg sovet i biologi timen?)


David (17 år)




Hej David

Det lyder umiddelbart som om din forhud er helt som den skal være og det er sikkert talgknopper. Emnet har næppe været omtalt i jeres biologitimer, men derfor kan du jo have sovet alligevel
.

I din alder kan man(d) næsten ikke gå for hårdt til den - læs mere her i PSYKE & SEX om Onani - mænd - drenge.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Jeg har knopper som så mange andre men betyder det at jeg skal vaske min pik hårdt? eller bare normalt? og hvordan finder man ud af det med PH ?

(15 år)




Hej


Du skal vaske din pik ganske almindeligt. Med hensyn til pH værdier så er en pH på 7 neutral - skema over pH-værdier. Brug sæbe der kaldes Intimsæbe. "Man kan vaske sig med vand alene. Men da de fleste føler sig bedst tilpas ved at bruge sæbe, kan man vælge at bruge en af de flydende badesæber med en surhedsgrad, der ligger tæt på hudens naturligt forekommende, dvs. svagt sur.

"Præparater, der har en sådan surhedsgrad, kan fx være Lactacyd flydende sæbe, der fås med og uden parfume, Vivag intimsæbe, Ceridal brusebad, pH-5- Eucerin flydende sæbe eller vaske-olie af samme mærke. Vaskeolien bruges og føles som en flydende sæbe, men beskytter tillige slimhinderne lidt ved at indeholde olie." (Citeret fra Helse)


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX





Hej Per,

Tilsyneladende har rigtig unge drenge problemer med talgknopper på penishovedet. Jeg ved, at man rent kirurgisk kan fjerne sådanne, når de forekommer andre steder på kroppen. Kan man ikke fjerne disse knopper på penishovedet på samme vis?

Jeg forestiller mig, at du synes, at man hellere skal lære at leve med knopperne, men hvis man nu absolut ikke vil det, og er indforstået med at tage en chance for en evt. infektion, er det så noget, man kan få fikset ad kirurgisk vej?

Jeg håber på, at du vil være ærlig i dit svar, og ikke bare sige, at det ikke kan lade sig gøre, hvis der er læger, der går med til det (undskyld at jeg nok er lidt forudindtaget).

Tak for et godt site.

Mvh. Bent




Hej Bent


Tak for rosen. Ja med de mange breve og spørgsmål jeg får om forvoksede talgkirtler er det tydeligt et ret udbredt fænomen hos mange drenge.

Nu er det så heldigt at jeg lige havde en plastikkirurg inden for rækkevidde og kunne spørge ham.

Jo man kan godt få fjernet "talgknopperne" / paplerne, hvis man absolut ikke kan leve med dem og så vidt jeg kan forstå er det forholdsvis enkelt. Jeg ved ikke hvor kønt resultatet bliver - ardannelse m.m. For at få det gjort skal man henvende sig til sin egen læge, der så kan henvise til en praktiserende plastikkirurg eller dermatolog, der så vil fortage det fornødne.

Jeg håber at svaret var tilstrækkeligt tilfredsstillende.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND

PSYKE & SEX


Læs osse om Talgkirtler - Talgknopper på kønslæberne

MÆND OG KNOPPER PÅ PIKKEN / PENIS
(PSYKE & SEX DEBAT)

DRENGE OG KNOPPER PÅ PIKKEN / PENIS
(PSYKE & SEX DEBAT)




LINKS

Spots on the penis - Netdoctor.co.uk

Pearly Penile Papules - eMedicine.com - har lidt statistik om udbredelse i USA

Pearly Penile Papules - Hilde van der Ploeg, sexdictionary.info

Normal Variants In Male Anogenital Skin

Fordyce's spots


PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: tagl, talj, tajl, tegl, teglknopper, talknopper, taglknopper, tagknopper, talkknopper, svedknopper, talgknupper, talgknubber, pearly penile papules, fjerne, fjernelse, fryse, frysning, spicula glandis, Fordyce's spot
Senest opdateret 11. august 2014