Sex, venskab og utroskab
Hvad skete der?
Jeg er nød til at komme ud med min tarvelige og ubetænksomme måde at være på....
Jeg har et vennepar der har været sammen i 3 år. Og på overfladen virker de som meget lykkelige, men det er de ikke, han er 23 (lad os kalde ham x) og hun 22.
Jeg selv er en purung tøz på 20 og mine kvaler ligger nu med at jeg for et års tid siden var sammen med min gode ven på en ferie hvor hans søde kæreste også var med.
Det var ikke noget nogle af vores andre venner fik at vide (vi var 15 stykker af sted), så det har vi holdt rimelig godt for os selv. Mere uheldigt blev det først for et par uger siden, efter en tur i byen med 2 venner, den kære X og så jeg selv.
Vi blev lidt berusede og efter vores 2 venner var gået endte vi alene på en bar i kbh. Der gik ikke længe før han begyndte at beklage sig over sin kæreste, og jo lad os sige det på den måde hun er ret skrækkelig, hele vores vennekreds har fra starten rystet på hovedet af hende men X holdt jo af hende så vi var overbærende.
Men i hvert fald at sidde og høre på sin dejlige kammerat beklage sig, og samtidig tænde helt vildt på ham fordi han er så sød og uskyldig..... Jeg vil godt lige sige at det ikke er en behagelig situation.
Slet ikke når han fortæller at når han er sammen med sin kæreste tænker på mig og når han er alene, savner mig.
Min alkohol påvirkede dømmekraft og rygrad af cacaomælk sagde mig at jeg var nød til at redde denne stakkels mand.
Og min teori understøttede jeg med at når han nu kun havde dyrket sex med denne ene kvinde (hans kæreste), var jeg nød til at vise ham at det er så meget godt derude som ham ikke må snyde sig selv for, bare fordi han er bange for at forlade den kvinde der har været der for ham!
Så det gjorde jeg, tog ham med hjem og dyrkede hed sex med ham til næste morgen. Og gud hvor var det bare godt, jeg ved ikke om det er fordi man gør noget man ikke burde at det er lidt mere spændende eller hvad?
Min kære ven ringede efter en taxa, tog hjem til sin kæreste og her sidder jeg...hjæææælp, jeg føler mig som jordens største møgkælling! - jeg burde jo ikke have det så skidt for jeg har ikke nogle at stå til ansvar overfor, men måske er jeg ved at blive lidt lun på min i forvejen optagede ven..
frk. forvirret
Hej frk. forvirret
Du spørger: "Hvad skete der?" og så fortæller du hvad der skete. Kort og godt - du reddede en stakkels ungersvend og havde en hyggelig nat med ham og nu sidder du med den ene fletning i postkassen, fordi han er hjemme hos hende den kedelige igen.
Tjah - hvor der handles, der spildes der, som man siger.
Men hvis du nu redder ham lidt mere, kan det jo være du kan redde ham helt for dig selv - hvis du altså vil have ham. 
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Taxa, men det er jo det jeg ikke ved om jeg vil...?
Jeg har bare sådan på fornemmelsen at hun kan mærke det eller også er jeg totalt paranoid. ex. jeg ringede for at invitere dem med ud og talte med hende, hun sagde at det kunne de ikke de skulle noget andet!!!
5 timer efter ringer en fælles ven der har talt med X ang. at gå ud........altså har hun ikke sagt noget til ham, men bare truffet valget og sagt nej.
-Lyder det ondt hvis jeg siger jeg tror jeg hader hendè? Jeg føler mig meget ynkelig, og det ligger ikke til mig, slet ikke at indrømme det overfor nogen eller mig selv.
Nu hvor jeg sidder og skriver hvad jeg føler (det har jeg ikke prøvet før, tror jeg det går op for mig)
-Er jeg den hårde, følelsesløse, kolde kælling virkelig faldet for en? ( jeg tror det) pis
frk. forvirret
Nu er det ikke fordi, jeg vil gå Per i bedene, men jeg har læst dine indlæg og bidt mærke i, at du omtaler dig selv på en meget negativ måde - ubetænksom, tarvelig, hård, følelsesløs, kold. Er det den måde, du opfatter dig selv på - eller sådan, du tror, andre oplever dig? Hvis det "kun" skyldes, at du har haft hed sex med din optagede ven, så synes jeg godt nok, du er hård ved dig selv. HVIS nogen overhovedet skal være "skurk" her, så er det da ham.
Det lyder lidt, som om du ikke har den store respekt for ham - det er dig, der får tingene til at ske, dig, der kan vise ham den store verden, dig, der alene står med ansvaret for det skete. Men han er jo ikke nogen lille, ansvarsløs dreng, som ikke vidste bedre. Mænd tænker altså med andet end pikken, og han havde alle muligheder for at springe fra.
Jeg synes ærligt talt, du skal droppe skruplerne og følelsen af at styre det hele, det var f.eks. ikke dig, der satte ham i en taxa og sendte ham hjem til kæresten, så om der skal blive noget mellem ham og dig, afhænger vel i høj grad også af ham. I mellemtiden kan du jo mærke grundigere efter, hvad du føler for ham - er du ved at gå til af jalousi, fordi han er sammen med kæresten - det lyder ikke sådan? Er dit had til hende din måde at tackle evt. jalousi på, straffe hende ved at tænke dårligt om hende - jeg undrer mig over, at du i dit første indlæg først kalder hende for hans "søde kæreste" og kort efter skriver, at du hele tiden har ment, hun var rædselsfuld. Det KUNNE da være et vink med en vognstang om, at hun objektivt set er sød nok, men at du hader hende og synes, hun er rædselsfuld, fordi hun er hans. Og så ER du forelsket.
Egentlig er der vel ikke noget problem, hvis du render med ham, når du ikke kan fordrage hende. Problemer er der først - for dig - hvis du gerne vil have ham, men han vil have hende.
Håber, du finder ud af det - jeg synes, du skriver meget mellem linierne, som du vist ikke er dig selv bevidst, og der har du måske nogle af de svar, du leder efter.
Charlotte
Hej Charlotte
Gå mig endelig i bedene - og især med gode svar - tak for det. Dette forum er ikke ment som et sted hvor jeg alene kan kloge mig - alle (kloge 
) bidrag er velkomne. Som mand er det ikke altid lige let at finde ud af hvordan kvinder tænker og føler
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Kære Charlotte, tak for dit indlæg....det gav stof til eftertanke.
-generelt opfatter jeg mig selv som beskrEvet (i forhold til mænd, det er ikke første gang jeg er involveret med fyre der ikke er singler). Jeg er faktisk blevet den, jeg selv foragter!
I samvær med venner og familie er jeg den mest hjertevarme og kærlige person man kan forestille sig. Og jeg er en humørbombe ud over alle grænser.
Jeg har ringe erfaring med længere varende forhold, og derfor går jeg måske ubevidst efter affærer eller one night stands.
Til bage til X -Jeg ved godt at det ikke kun er min fejl, for jo han har da langt mere at stå til ansvar for.
Når jeg skriver "søde kæreste" er det fordi hun faktisk er ok (bare ikke over for ham)....
Men da jeg lærte hende at kende var hun meget skrækkelig, derfor er det nemmere at fastholde hende i den rolle på nuværende tidspunkt.
Jeg må jo bare udvise en smule tålmodighed over for ham, det er jo trods alt ikke kun mig der har noget at skulle have sagt, og kan heller ikke bare vælge og vrage.
Vi skal ses imorgen, og jeg har det ikke så godt med hvis vi er sammen, så gør det mig til en affære og de ender kun alt for tit med tårer. I hvert fald hvad mine erfaringer siger mig
Hej frk. forvirret
I fortsættelse af Charlottes gode indlæg til dig.
Nogen gange må man justere sit syn på verden, på sig selv, på regler, på moral osv. For tiden er der indbyrdes modstridende bevægelser i dig - og det kan jo f.eks. skyldes at du er lidt småforelsket og det kan skyldes at du er i en alder som kan være meget brydningsfuld.
I stedet for at klandre dig selv for hvad du gør, så kunne du måske undersøge om du faktisk ikke har lyst til at være lidt fri endnu på elskovsscenen inden du finder den (de) rigtige til længerevarende forhold. Du er jo endnu i en af livets helt store research-faser.
Der står ingen steder at mennesker absolut skal leve i faste forhold - det er et spørgsmål om kultur og ikke om natur.
Og det er osse helt godt at undersøge, hvad der indtil videre har afholdt dig fra at indgå i længerevarende forhold.
Tårer plejer at hjælpe på sorg og stress - så trøst dig med det.
Jeg håber du fandt ud af mødet med ungersvenden.
Og til sidst. Ja og det er ikke "pænt" at snuppe en anden kvindes mand (fy!) - men det er først og fremmest mandens ansvar ikke at lade sig snuppe.
Min erfaring siger mig at mange kvinder har vældigt gode antenner for hvad der sker - og måske har hans veninde osse en mistanke. Men når man bevæger sig på glat is - så må man osse være indstillet på at tage de knubs der kan følge med - de kan jo være det værd.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
|
• |
• |
|
||
|
• |
||||
|
• • |
||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: Parforhold, parterapi, magtkampe, hanrej, samliv, samlivskrise, samlivskonflikter, samlivsproblemer, sidespring, jalousi, skindsyge, skinsyge, skinssyge, skinsyg, utrohet, utroskab | |||
| • | Senest opdateret 18. oktober 2004 | |||
