At afslutte et tidligere forhold


SPØRGSMÅL

Kære Per,
min situation er som følger: Jeg mødte min kæreste for to år siden, men indledte først et forhold til ham i februar 2002. Han havde forinden været i et forhold i 5 1/2 år, som ifølge ham selv udviklede sig til et "bror/søster-forhold" efter 3 1/2 år.

De hang op og ned af hinanden, de brugte hinanden som venner, og deres sexliv sluttede, fordi hun ikke følte sig fysisk tiltrukket af ham. Det var hans eks-kæreste der sluttede forholdet. Hans umiddelbare reaktion var at bibeholde kontakten til hende, i håb om at få hende tilbage. Omtrent en måned senere tog hans far sit eget liv. Det er nu tre år siden.

Som følge af denne traumatiske oplevelse, kom hans eks-kæreste meget hos ham og støttede ham. Således bibeholdt han kontakten til hende, og de færdes den dag i dag i de samme kredse. Jeg havde fuld tillid til ham, og stillede på intet tidspunkt spørgsmålstegn til deres venskab. Ikke desto mindre blev jeg usikker efter meget kort tid, fordi hun kom til at fylde så meget i vores forhold. Han citerede hende ofte når vi var ude sammen, forvekslede vore navne, og fortalte mig ting om hende, som om jeg var hans veninde og ikke hans kæreste (eks.: vi havde en hyggelig samtale om os, jeg tilkendegav min mening om noget og han kunne finde på at svare: "Min eks-kæreste synes det og det"). Jeg begik den fejl, at jeg blot gjorde ham opmærksom på at det sårede mig (en lille velmenende hævnaktion faldt mig desværre aldrig ind), med det resultat, at det blev værre og værre. Vi fik løst problemet, da han endelig indså, at han ikke ville bryde sig om at jeg bød ham det samme. Han beklager dybt det der er sket og har betroet mig, at han i de fleste situationer har villet gøre mig jaloux.

Da han mistede sin far, mistede han hele sit værdigrundlag. Yderligere sad han med en to-ledet følelse af at være blevet forladt, først forlod kæresten ham, derefter forlod faren ham. Han turde ikke stole på nogen længere. End ikke mig turde han stole på, selv om jeg gjorde alt for at overbevise ham om at jeg ville ham og elskede ham. I stedet kørte han det så langt ud, at hans profeti nær var ved at gå i opfyldelse: "at jeg naturligvis ville forlade ham".

Det er sandt, at jeg har været helt derude. Jeg mistede tilliden til ham og til mig selv, og har brug for tid til at bygge den op igen. Ifølge hans eget udsagn, hørte han fuglesang og så stjerner, da han så mig første gang. Han kan ikke sætte en finger på noget. Siger, at jeg bekræfter ham i alt, at han elsker at tale med mig, hygger sig i mit selskab, elsker at være tæt på mig, og at han er helt i ekstase over vores fantastiske sexliv. Han fortæller mig ofte, at han elsker mig og tænker på mig.

Imidlertid er der noget der stadig nager mig. Jeg vil gerne tro ham, når han siger, at han har haft stærke følelser for mig fra starten, at jeg som menneske er for god til at det kan være sandt, og at alt det han har gennemlevet har været den afgørende faktor for hans afprøvende adfærd over for mig. Jeg kan dog ikke slippe tanken om, at han muligvis har haft eks-kæresten så tæt på og brugt så meget krudt på hende, fordi han endnu ikke var afklaret med hende, stadig gjorde et forsøg på at få hende tilbage og i princippet havde de følelser for hende og ikke for mig. At de følelser han har for mig nu er reelle nok, betvivler jeg på ingen måde. Men jeg vil ikke kunne bære tanken om, at han har været sammen med mig og bildt mig ind, at det var mig han elskede og ville have, og samtidig har bestræbt sig på at få hende tilbage.

Hvordan finder jeg ud af hvordan tingene hænger sammen? Min intuition bliver ved med at fortælle mig at han ikke har fortalt mig hele sandheden.

Jeg ville sætte pris på, om du kunne give mig din vurdering af situationen. (Jeg vil meget gerne forblive annonym, i tilfælde af at du offentliggør mit spørgsmål.)

Med venlig hilsen
Patricia (29 år)


SVAR

Hej
Patricia

Sandheden er en løjerlig størrelse og måske kan du og han ikke finde sandheden i hvad der skete tidligere. Og det samme gælder følelser som ikke behøver at være klart afgrænsede, men kan flyde som vand frem og tilbage og rundt hvor man ikke lige havde regnet med det den ene dag og ikke er der hvor man gerne vil have det næste dag.

Lad os sige - ok han havde et stadig en rest af sit gamle håb om at få ekskæresten tilbage - samtidig med at han var vildt betaget af dig og prøvede dig af for at erfare om du var sikker for ham. Hvad ville du så stille op med den viden - droppe ham? Skælde ham ud? Blive mere usikker? Have afprøvet om din intuition var rigtig?

Jeg gætter på (min intuition) at du stadig er vred på ham over at han havde det nære forhold til eks'en og at han ikke havde finfølelse nok til at opdage at han gik og sårede dig ved at trække hende op af hatten hele tiden. Har du skældt ham nok ud for det?

Og min erfaring som psykoterapeut siger mig - at ikke sjældent så møder man hinanden på de grundliggende eksistentielle problemer - så hvad har du med i bagagen med hensyn til af angst for at miste?

Jeg anonymiserer altid indlæg jeg anvender i PSYKE & SEX.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Kære Per,

tusind tak for din hurtige tilbagemelding. Du har fået mig til at tænke.

Det er korrekt, at sandheden er en underlig, uhåndgribelig størrelse, og at vi ofte ikke har mulighed for at spole filmen tilbage, og dermed få en afklaring på de følelser vi havde på et tidligere tidspunkt i vores liv. På den anden side - er det ikke netop den uklare afgrænsning af vore følelser, der glimtvis giver os mulighed for at føle efter og mærke hvad vi egentlig føler? Et virvar af følelser, som er i konstant bevægelse og ændrer sig, men på mystisk vis har en tendens til at vende tilbage til samme sted. Min kærlighed til min kæreste, mine varme følelser for min elskede søster, mine dybe følelser for min nære ven, alle disse stærke følelser er da ikke tilfældige. De ændrer sig fra dag til dag, ja til tider endog fra minut til minut, og de flyder, for nu at bruge dit udtryk, men samtidig sniger der sig gang på gang en enkelt lille bærende følelse frem, følelsen der giver mig visheden om at jeg elsker min søster, min kæreste og min ven. Jeg selv er yderst bevidst om mine tanker, følelser, min angst og lyksalighed, og giver samtidig flittigt udtryk for disse stemninger - verbalt og fysisk - i samværet med andre mennesker, det være sig venner, familie eller kæreste. Jeg bliver dagligt bekræftet i, at jeg er værdsat af selvsamme årsag. Hvad min kæreste angår, begår jeg nok den fejl, at jeg pr. automatik tror, at sådan må han også have haft det, altså at han udmærket er klar over hvad det var han følte og tænkte i de øjeblikke, hvor han ytrede sig om eks-kæresten.

Hvad jeg ville stille op med min viden om hans tanker og følelser på daværende tidspunkt? Jeg ville vinde tilliden til ham tilbage, jeg ville føle, at vores forhold var baseret på ærlighed, lighed og åbenhed og jeg ville føle, at han på nuværende tidspunkt har nok tiltro til mig, til at vide at jeg vil være forstående over for ham og at jeg stadig vil ham, uanset hvad der måtte gemme sig bag hele episoden. Yderligere ville jeg få klarhed omkring min egen dømmekraft og dermed tage ved lære og ændre min adfærd på de områder, hvor jeg selv begår fejl - jeg ville få afklaret de tvetydige følelser jeg selv havde på daværende tidspunkt: min intuition sagde mig ét, min kærlighed, empati og tolerance fik mig til at gøre noget andet, med det resultat at jeg et eller andet sted på vejen mistede mig selv.

Jeg har brug for at vide hvilke motiver der har ligget bag hans handlinger, således at jeg kan få en bedre forståelse af ham. Jeg skal vel blot vide, for at forstå. Forstå ham, mig selv og det vi deler sammen. Det vil intet ændre i vores forhold som sådan, men det vil ændre alt i vores forhold til hinanden for fremtiden.

Du har ganske ret i, at jeg stadig er vred på ham. Min vrede er rettet mod det faktum, at han ikke havde tilstrækkelig tiltro til mig og til sig selv til at vide, at jeg elskede ham så højt og havde så megen forståelse for ham, at han sagtens kunne være ærlig over for mig, idet udfaldet ville være det samme - jeg ville fortsat elske ham og jeg ville end ikke overveje at forlade ham. Sagt på en anden måde, jeg er vred på ham fordi jeg føler, at han i bund og grund er gået fejl af mig som menneske, idet han ikke har forstået at jeg er et mennske med integritet, men at jeg samtidig er villig til at gå langt og kæmpe for det jeg tror på og de mennesker jeg elsker. Jeg har fra starten været mig selv, givet udtryk for mine følelser og tanker, været åben, givet ham den frihed og tillid jeg mener et andet menneske er værdigt. Jeg er vred over at han ikke gennemskuede mig.

Min bagage af angst for at miste? Jeg har givet slip på en tidligere kæreste, på trods af at vi elskede hinanden højt, idet jeg ville ham det bedste og foretrak at han mødte en anden kvinde, som han kunne blive lykkelig med. Jeg mistede min elskede moster, som jeg havde et meget nært forhold til, for et år siden, idet hun tog sit eget liv. Jeg mistede for mange år siden min kusine, som akkurat nåede at blive 12 år. Jeg vil mene, at jeg har mistet meget og har haft sorgen tæt inde på livet mange gange.

På trods af det, har jeg endnu ikke mistet troen på at det kan betale sig for mig at vise uforbeholden kærlighed, omsorg og tillid til mine medmennesker. Jeg er i bund og grund et lille menneske, som blot vil gennemskues af den rette. For mig er min kæreste den rette. Jeg er vel angst for at jeg, i hans øjne, ikke er den rette for ham.

God weekend til dig & dine.
Varme hilsner
Patricia


SVAR

Hej
Patricia

Tak for dit brev.

Du slutter med: "Jeg er i bund og grund et lille menneske, som blot vil gennemskues af den rette. For mig er min kæreste den rette. Jeg er vel angst for at jeg, i hans øjne, ikke er den rette for ham."

Her er de fælder du stiller op for dig selv!:

1) Mænd er ikke specielt gode til at gennemskue kvinder - så alene det sætter din selvfølelse på en vanskelig opgave.

2) Stop hemmelighedskræmmeriet ("gennemskues") - vis tydeligt hvem du er - det kan de fleste mænd allerbedst med.

3) Du tror ikke din kæreste har kvalitetssans når han vælger dig. Genvind din selvfølelse - selv. Lad være med at parkere den hos andre - kærester, veninder, forældre osv. - så er den osse sværere at miste.

Du er jo en kløgtig kvinde - så når du nu læser dine breve til mig igennem - hvad kunne du så have brug for at få mere klarhed over med dig selv, og hvad kunne du have brug for at forbedre?

Der er jo den mulighed at du kunne vise din kæreste dine breve til mig og mine svar - det er jo ret konkret at se det nedskrevet - og kan nogen gange lette for snakken.

Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX


SPØRGSMÅL

Hej Per,
blot et par kommentarer:

1) Mænd er ikke specielt gode til at gennemskue kvinder - så alene det sætter din selvfølelse på en vanskelig opgave.

Jeg er godt klar over at mænd ikke er specielt gode til at gennemskue kvinder, og at det kan være ekstra vanskeligt at "turde" gennemskue (åbne sig og være åben over for) en ny kæreste hvis man er blevet forladt på den måde, som min kæreste er - af eks-kæresten og af faren - to sørgelige tab, som ændrede hans liv fuldstændig og som, rent tidsmæssigt, lå så tæt op af hinanden, at han selv efter tre år ikke kunne adskille de to begivenheder. Med det resultat, at alt kom op til overfladen da han mødte mig. Jeg ville naturligvis ønske, at han havde fået gennembearbejdet sit tab af eks'en inden han mødte mig, men i bund og grund tror jeg, at denne proces blev sat igang hos ham, netop fordi hans kærlighed til mig gav ham grund til at gøre op med fortiden. Og så kom han måske til at indvie mig lidt for meget i det han gennemgik, med det resultat at jeg misforstod hans intentioner, som i princippet var et udtryk for hans tillid og kærlighed til mig. Jeg synes, at det lyder meget plausibelt.

2) Stop hemmelighedskræmmeriet ("gennemskues") - vis tydeligt hvem du er - det kan de fleste mænd allerbedst med.

Jamen, jeg har da tydeligt vist ham hvem jeg er. Det er jo derfor det gør så ondt. Jeg har netop ikke leget julelege, men sagt "jeg vil dig, jeg elsker dig, jeg vil dele mit liv med dig", og vist ham det i mit daglige samvær med ham. Ellers kunne jeg da ikke have stået inde for min handlinger, endsige stå inde for mig selv, og det ville have været tvivlsomt, om jeg overhovedet havde skrevet til dig, for at spørge dig til råds. Da jeg skrev: "jeg er vred på ham, fordi han ikke gennemskuede mig", mente jeg: "... jeg erklærede ham min kærlighed og blottede mig fuldstændig uden et sekunds tøven, men han skulle lige bruge fem mdr. førend han helt turde tro på, at jeg rent faktisk ER den person, som jeg giver udtryk for at være".

3) Du tror ikke din kæreste har kvalitetssans når han vælger dig. Genvind din selvfølelse - selv. Lad være med at parkere den hos andre - kærester, veninder, forældre osv. - så er den osse sværere at miste.

Jeg er nu overbevist om at min kæreste har kvalitetssans, og at det ikke er tilfældigt, at han faldt for mig. Dét jeg blev forvirret og trist over, var hans tvetydige opførsel, samt dét at han tillod, at det hele blev kørt så langt ud, førend han tog mig alvorligt og indså hvor megen smerte han forvoldte mig. I dag kan jeg da godt se, at det blot er én af de mange yderst forskellige måder mænd og kvinder ræsonnerer på. Han gjorde - og gør stadig - sit bedste.

Du har ret i det med min selvfølelse! Jeg har en tendens til at projicere mig selv over på andre. Dén konklusion er jeg også selv nået frem til for lang tid siden. Men uha, det er jo én af de rigtig svære. Især når man, som jeg, er blevet opdraget til at tænke på andre mennesker, og i tidens løb måske er endt med at sætte sig selv i sidste række. Jeg har gjort fremskridt, men er godt klar over at jeg skal arbejde meget på det.

Jeg syntes lige, at jeg måtte komme med et par afsluttende kommentarer...

Tak for "snakken". Du har hjulpet mig på vej i min søgen efter de svar, som jeg nok allerede selv sad inde med, men som lige skulle graves frem og sættes i perspektiv. Tak for det!

Mange hilsner
Patricia


SVAR

Hej
Patricia

Tak for svaret og held og lykke med det.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKSD

SEXOLOGISK KLINIK - Midtjylland

PSYKE & SEX DEBAT



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: forhold, afslutte, eks, eksmand, eks-kone, ekskone, ekskæreste, ex, ex-mand, exmand, ex-kone, exkone, ex-kæreste, forholdet, exkæreste, eks-kæreste, eks-mand
Senest opdateret 11. november 2020