Fødselsdepression


Spørgsmål ???

Hej

Jeg er 31 år og jeg har fået en forsinket depression (Fødsel Død i familien) - jeg får Alprox. Findes der andre midler der ikke gør mig træt og ugidelig. Jeg har fået dem i en uge og ingen psykologisk hjælp endnu.
Hvis de kunne hjælpe ville vi være meget taknemmelige i familien.

Hilsen M



Svar

Hej M

De fleste antidepressiva kan virke på den måde at man bliver træt og ugidelig selv om det osse kan være en del af depressionen. Jeg kan ikke sige dig hvilken medicin der vil være bedst for dig, så du må tale med din læge om det.
Lægemiddeloplysninger findes osse på internettet hvor du vil kunne se hvilke bivirkninger de forskellige mediciner har.

Jeg kan anbefale dig en lille glimrende bog om depression: Finn Abrahamovitz: Depression. En bog til trøst og forklaring. Gyldendal. 1996

Jeg har fundet nogle sider på nettet om fødselsdepression til dig i håb om at du kan bruge dem - kig under Links.

Selv jeg ved at du næppe orker at læse alt dette - så kan det måske osse hjælpe dine pårørende.

Hvis du f.eks. bor i Øst- eller Midtjylland er du velkommen til at ringe til mig 86 96 20 03 - og inden du evt. vælger at snakke med en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Held og lykke med det, med håb om at du snart får lys i sindet igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG


PSYKE & SEX




Sakset fra Netdoktor.dk

Fødselsdepression rammer hver tiende

11 procent af alle førstegangsfødende ender i en fødselsdepression. Det viser en ny undersøgelse som Mødrehjælpen i Århus har foretaget. Siden 1. januar 2004 har sundhedsplejerskerne undersøgt cirka 700 nybagte mødre og 77 blev henvist til psykologsamtale. "Det er langt flere, end vi havde regnet med, da vi søsatte projektet", fortæller Bergliot Riis, der er leder af Mødrehjælpen i Århus. Det to-årige forsøgsprojekt er et samarbejde mellem Århus Amt, Århus Kommune og Mødrehjælpen. Fødselsdepression kan skyldes flere forskellige ting, blandt andet hormonelle eller arvelige forhold, træthed eller vanskeligheder i parholdet.
S. Thomsen, Jyllands-Posten, 13.12.2004.



Psyke & Sex

NetDoktor.dk om Fødselsdedepression

Poul Videbech, Speciallæge i Psykiatri: Fødselsdepressioner

PSYKOTERAPI MOD FØDSELSDEPRESSION - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(2)

MODERENS FØDSELSDEPRESSION HÆMMER BARNETS UDVIKLING - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(2)

GRAVIDES DRØMME VARSLER FØDSELSDEPRESSION - Forskningsnyt fra psykologien 2003, 12(6)


Ebbe Scheel Krüger har skrevet en masse om Depression og om Lykkepiller (SSRI)

PSYKE & SEX om Depression - Orgasme - Fontex

Foreningen forældre & fødsel




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: postpartum, postnatal

Senest opdateret 20. november 2020