Potens mangler - Impotens


SPØRGSMÅL

Hej !

Vi er et ægtepar på henholdsvis 53 og 63 år. Min mand der er 63 år, klager over manglende sexuelle følelser og mener han er impotent.
Hvordan kan jeg hjælpe ham?
Hvis jeg tager initiativ, og derefter er meget passiv får han lystfølelser, og erigeret penis. Men jeg føler at jeg næsten skal være som modelervoks i hans hænder, og det er uudholdeligt for mig, at når festen er begyndt skal det hele foregå på hans præmisser. Jeg ville gerne have at han tog initiativ, og var med til at skabe et godt forspil, så ville jeg kunne gi mig hen til ham og udfolde mig, men så går det hele i hårknude. Hvad kan vi gøre?

Mange hilsner Connie


SVAR

Hej Connie

Som jeg læser dit brev lyder det som om der er to forskellige problemer - dels de funktionelle og dels de psykologiske.

Med stigende alder vil en del mænd dels miste lysten til sex og dels blive impotente, få rejsningsbesvær - en svensk undersøgelse viser at kun 52 % af gifte mænd og 26 % af enlige mænd på 70 har et aktivt sexliv. Det kan dels skyldes de ændringer i hormonbalancen som mænd osse kommer ud for - og dels kan der med årene ske en lang række fysiologiske ændringer - utætte vener, slappe veneklapper, forkalkning osv. Forhold der fremmes af tobaksrygning - så ryger din mand?
For at nævne nogle få andre mulige grunde: sukkersyge, alkohol, ulyst som følge problemer i parforholdet, blodtryksproblemer, depression, præstationsangst.

I kunne prøve med Viagra eller et lignende præparat, men først efter at din mand har været igennem et grundigt lægeligt tjek.

Hvis I vil læse mere om det kan jeg anbefale sexolog Birgit Dagmar Johansens glimrende lille hefte "Viden om potens" som jeg har lagt ud på nettet


Noget andet er at I åbenbart ikke er enige om hvordan I tilgodeser hinandens behov - og det i sig selv kan have stor indflydelse på både lyst og potens. Måske kunne det være en ide for jer at få en snak med en sexologisk orienteret psykoterapeut, hvis I ikke selv kan snakke jer til en forståelse. Hvis du / I evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog

Se de andre indlæg om Potens her i PSYKE & SEX

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



LINKSD

PSYKE & SEX DEBAT

PARTERAPI



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: ulyst, lust, lustigt, olustigt, sexulyst, stiverik, stiv pik, impotens, impotent, potens, potent, erektion, dysfuktion, erektil, rejsningsbesvær
Senest opdateret 16. februar 2021