Klitoris - Clitoris - Kilderen




Hvad er klitoris?

Klitoris er lille "knop" der sidder øverst der hvor kønslæberne mødes - se de 2 billeder her under.




Klik på billedet for at se det større




Klik på billedet for at se det større  


Klitoris er et meget nervefyldt organ hvorfra orgasmen udløses. Den synlige del af Klitoris har meget forskellig størrelse fra ganske små til ret store.

Navnet Klitoris stammer fra græsk Kleitoris (lille bjerg), men den australske forsker Dr. Helen O'Connell fra Royal Melbourne Hospital der har forsket i klitoris har opdaget at klitoris ikke er lille, men breder sig 3 til 9 cm ind i kroppen i en omvendt pyramideform og berører tre sider af urinrøret og skedens forvæg.


Klitoris

Klik på billedet for at se det større


Det forklarer muligvis hvordan G-punktet og AFE-zonen og klitoris hænger sammen. Muligvis er det sammen organ, men forskellige områder af det.

Se billedet af de forskellige zoner.


kvindens underliv

Klik på billedet for at se det større




Hvordan tilfredsstiller man en pige ved leg med klitorius? Er der nogle der kan give mig nogle gode råd eller en anden måde at give min kæreste i god oplevelse?

på forhånd TAK.. kanon site!




Den kalorius du kalder klitorius hedder Klitoris (Clitoris) eller Kilderen.

Man stryger over klitoris med en finger, flere fingre, hånden, tungen, massageapperat m.m. Hvordan og hvor er meget individuelt - men det gælder næsten altid om, at man skal sørge for at der er vådt på klitoris - altså vådt mellem klitoris og det der berører klitoris. Det våde kan være den kussesaft der kommer når pigen/kvinden bliver ophidset, er der ikke vådt nok kan man bruge spyt, eksplorationscreme, mandelolie m.m.

Så spørg din kæreste hvordan det er bedst for hende - det er langt bedre end at du skal gætte dig frem? Lad hende vise dig hvad der er bedst for hende.

Nogen kvinder foretrækker lige over klitorishovedet, andre på selve klitorishovedet, andre under osv.

Langt de fleste kvinder holder meget af at man slikker deres kusse / klitoris - og her gælder det osse om at der er en god fugtighed mellem tungen og klitoris. Se billede.

Kusseslik

Klik på billedet for at se det større  

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX







Klitoris-stimulation!?

Hej Per!

Jeg har skrevet til dig før for et godt stykke tid siden, og vil nu benytte dit gode tilbud og skrive igen.

Det her handler om, som emnet fortæller, klitorisstimulation.

Jeg er 16 og har haft en kæreste i over et år, og har derfor fået regelmæssig sex. Problemet er at jeg ikke rigtig synes jeg får noget ud af klitoris-stimulation??

Nå han eller jeg selv putter fingrene derned, kan jeg enten slet ikke mærke noget (måske er jeg bare nervøs for ikke at kunne mærke noget, så jeg dermed heller ikke gør det?), eller hvis der bliver trykket for hårdt gør det ondt!

Jeg har efterhånden fået fornemmelsen af at stimulation i det område er ubehageligt, fordi vi har prøvet så mange teknikker der ikke virker eller har gjort ondt (rimelig trist).

Min kæreste har ikke haft erfaring med den slags - og eftersom jeg heller ikke selv har, tror du så der kunne være en mulighed for at vi begge to simpelthen bare behøver noget øvelse? (men alligevel - efter over et år??) Jeg ville være meget ked af at skulle undvære det som så mange andre piger roser til himlen

Som de fleste siger er det jo svært at få g-punktsorgasme - så hvis jeg ikke kan få orgasme med klitten kan jeg jo nærmest lige så godt opgive nogen sinde at få det!?

Altså, alle andre kan jo lære det - både at gøre det selv og få deres kærester til at gøre det rigtige.. Hvorfor tager det så så laaaang tid med mig!

Det der forvirrer mig er at jeg har oplevet at blive meget ophidset ved at blive rørt der... F.eks et par gange når min kæreste stille uden på min bukser har strøget frem og tilbage over det sted min klit er, har jeg nærmest være ved at flyve til himmels! Og nu hvor jeg tænker over det, har jeg også oplevet at specielle tryk med hans finger har været rigtig rart.. Men åbenbart ikke tilnærmelsesvis godt nok til at give mig orgasme.

Og specielt i missonærstillingen når det nederste af hans mave gnider dermod, er det også dejligt..

Det der med at "gnubbe" og røre med fingrene synes bare ikke helt til at virke - jeg reagerer måske kun på en slags let og skiftende pres/tryk?

Når jeg selv rører, virker det overhovedet ikke. Én gang er det lykkedes mig at gøre mig selv ophidset vha. onani.. Ellers er der bare ingen reaktion, og jeg ender med at kede mig til døde og lave noget andet.

Så fortæl mig - er det bare mig der har en MEGET besværlig klitoris??

På forhånd tak.

/Marj... *forvirret!*




Hej Marj

Klitorisser er meget forskellige fra pige til pige og kvinde til kvinde. Nogen kan tåle meget direkte påvirkning og andre næsten ingen direkte påvirkning, så på den måde er din klitoris helt lige som andre - nemlig forskellig fra alle de andre .

Hvordan det er bedst at stimulere klitoris læres ved at øve sig - lige som alle andre kunstarter. Og det allerbedste er hvis du selv øver dig uden din kærestes medvirken, så du har mulighed for at prøve hvad der er det allerbedste for dig.

Det kan være det er bedst for dig at blive stimuleret ovenover selve klitorishovedet eller under eller med kønslæberne eller inden i skeden eller .... osv. Det er måske bedst med en finger, med to fingre med hele hånden, med en vibrator eller et andet redskab eller med håndbruseren. Det er kun ens egen fantasi der sætter begrænsninger her.

Nogen kvinder får orgasme bare man kigger på dem og andre skal bruge meget energi på at få det - og det kan skifte fra tid til anden. Nogen har nemt ved at få orgasme fra g-punktet og andre kan ikke. Nogen kan få orgasme bare ved samlegebevægelserne og andre kan ikke og skal have en hjælpende finger osv.

Så som du sikkert kan forstå så er det meget forskelligt fra den ene person til den anden. Og det vigtigste er at øve sig - alene og sammen med din kæreste - og som 16-årig har du masser af tid til at øve dig og masser af orgasmer i vente.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX



KOMMENTAR

Hej Per!

Vidunderligt svar. Mange tak.

/Marj





PSYKE & SEX DEBAT

Antiklimaks: G-punktet findes ikke (Politiken 3. januar 2010)

G-punktet ophidser forskere
(Videnskab.dk 28. februar 2010)

Forsker: Jeg har fundet G-punktet
(Videnskab.dk 25. april 2012)



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: forhud, kilder, klit, klitoris sex, kvindelig ejakulation, kvinders orgasme, lotus, oralsex, gpunkt, g-punkt
Senest opdateret 18. februar 2021