For meget lyst til sex



Spørgsmål ???

Hej

Jeg er en ung mand på 30 år der kort og godt vil spørge om der findes nogle midler imod for megen lyst til sex evt. naturpræparater eller andet håber på et brugbart svar.

m.v.h.
en mand med et problem.


Svar

Hej mand med et problem

I gamle dage kom man (i følge rygter) soda i maden for at dæmpe soldaters sexlyst - men om det er rigtigt og om det virkede ved jeg ikke.

Jeg kender ikke noget naturpræparat der virker sådan - og jeg tror egentlig osse det er bedre at du snakker med din læge, hvis det er et stort og plagende problem.

Hvis det blot er at du har lyst til mere sex end din kæreste - det er meget almindeligt med forskellig sexlyst - så kunne det måske hjælpe lidt på trykket, hvis du onanerede i stedet - det er sundere end medicin.

Prøv at læse om Forskellig lyst her i PSYKE & SEX

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT MPF & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: sexlyst, trang, sextrang, forspil, psykisk
Sidst opdateret 28. november 2008