Onani - mænd - drenge


Spørgsmål ???

Onani & testikler

Hej!

När jag runkar så försvinner mina testiklar?
(Når jeg onanerer så forsvinder mine testikler?)

Lennart


Svar

Hej Lennart

Når du runkar (onanerer, spiller pik) kan testiklerne godt trække sig op i lyskekanalen. Det er helt ufarligt, medmindre de bliver der oppe - eller de klemmes deroppe.

Testiklerne går faktisk i en konstant rutefart op og ned som et led i temperaturreguleringen af testiklerne.

Fortsat god fornøjelse.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX

 
Onani

Onani
Klik på billedet for at se det større

Spørgsmål ???

Hej Per

Mine venner snakker altid om at onanere, og hvor rart det er. De snakker hele tide om "når de kommer". Men når jeg prøver at onanere kommer der ikke noget sperm ud af min penis! Hvad gør jeg forkert, og hvor lang tid skal jeg fortsætte før det kommer ud??

Ole


Svar

Hej Ole

Nu kan jeg ikke se hvor gammel du er - men på et eller andet tidspunkt mellem man er 10-16 år vil der komme sperm ud af ens pik / penis når man onanerer. Hos nogen få drenge kan det osse vare længere inden det sker. Spørg dine kammerater hvilken onaniteknik de bruger - men spermen kommer i forbindelse med at manden får orgasme - og hvor længe det varer inden man får orgasme er meget individuelt - nogen får det meget hurtigt (2-3 tag) for andre tager det betydeligt længere tid - og nogen kan osse have noget svært ved det indtil de får det lært.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



Spørgsmål ???

Udløsningens tryk

Hej

Jeg er lidt nysgerrig angående TEMPOET af selve sædafgangen. Ved onani, har jeg oplevet en fantastisk tilfredsstillelse når sæden nærmest sprøjter ud (!). He, jeg ville en dag se hvor langt jeg kunne sprøjte og onanerede til udløsning, men ak... overrasket blev jeg, da sæden da blot "kravlede ud" uden noget tryk... en meget flad fornemmelse! Mit spørgsmål er, hvad er det der "styrer" "trykket"? Er det rent psykologisk, eller kan man gøre noget fysisk for at hjælpe med trykket af udløsningen?? Lokalisere nogle muskler eller? Tak på forhånd.

Hankønnet


Svar

Hej Hankøn

Sædudløsningen består af to forskellige faser eller processer.

Først emission, svarende til at lade kanonen. Her sker der en sammentrækning af sædblæren, så sædvæsken udtømmes i den bagerste del af urinrøret. Her sidder der to muskulære ventiler i hver ende af et hulrum, hvor sekreterne udtømmes fra prostata, fra testiklerne og fra sædblæren - i den rækkefølge. Det styres ikke fra hjernen men fra den nederste del af rygmarven ved korsbenet. Når hulrummet er fyldt sendes der signal til hjernen om, at nu kan kanonen godt skydes af. Og alt efter træning og temperament kan man(d) så udskyde affyringen - som er anden fase:

Ejakulationen som er afskydningen af den færdigt blandede sæd er en kompliceret nerve- og muskelproces som det vil gå for vidt at beskrive her. Se litteratur. Sæden skydes ud i rytmiske stød fra muskler i bækkenbunden og kan godt komme ud på afstande på over en meter. Der findes så vidt jeg ved ingen rekordforsøg. Da der er mange impulser der er involveret - graden af ophidselse, tiden siden sidste udløsning, muskler, nerveimpulser, alder osv. kan der være stor forskel på styrken af det tryk som sæden afskydes med.




Kanonen fyres af
Klik på billedet for at se det større

Så til dit spørgsmål er svaret - det er både en psykologisk og fysiologisk proces. Mænd kan osse have glæde af at træne deres bækkenbundsmuskler (PC-muskler / Pubococcygeus) lige så vel som alle andre af kroppens muskler. Man(d) gør lige som kvinder gør, nemlig klemmer sammen som om man skal stoppe en tissestråle eller afføring og holder spændingen så længe man(d) kan. Gør det hver dag og ca. 25 gange om dagen Skal det være rigtigt avanceret kan man lægge et håndklæde over sin stive pik / erigerede penis og prøve at løfte håndklædet med pikken / penis. Og under alle omstændigheder skader det ikke at træne bækkenbundsmusklerne. God fornøjelse.

Litteratur der kan anbefales for den der vil vide mere: Kenneth Purvis: Mandens underliv, 1992 (du kan læse mere om ham på nettet, hvis du søger i Google under "Kenneth Purvis" og "Ken Purvis") B.L. Pedersen & T.C. Gerstenberg: Mænd - om livet under bæltestedet, 1992 Ny udgave hedder: MANDENS FYSIK - Mest under bæltestedet

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX


Kommentar

Hejsa

Ikke noget videnskabeligt herfra, kun egen erfaring. Jeg har oplevet, at jo længere tid jeg er ophidset, jo kraftigere sprøjter jeg. Prøv at sammenligne en omgang onani på 10 minutter, men engang, hvor du trækker din udløsning en time.

Peter



Spørgsmål ???

Onani og pikkens / penis' form

Hej..

Jeg har et problem med min penis den har en mærkelig form.. den er ikke rund i stiv tilstand??? Jeg vil indrømme at jeg onaner. Kan det være derfor den ikke er rund og kan man få den til at blive rund???

Hilsen
Dennis


Svar

Hej Dennis

Jeg er ikke helt klar over hvad du mener - men hvis du mener i omkredsen er den ikke cirkelrund, så er ingen pikke / peniser cirkelrunde - de er altid lidt flade. På billedet herunder kan du bl.a. se den i tværtsnit.

Penis anatomi



Der er absolut ikke noget skadeligt i at onanere og det er desuden sundt, skaber afstresning i kroppen og forbedre sædkvaliteten. Onani kan på ingen måde ændre formen på ens pik / penis (ud over at gøre den stiv ).

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



Spørgsmål ???

Onani - skader ikke - tværtimod

Jeg er en dreng på 14 år der ornanerer rimelig tit... faktisk 2 gange om dagen, og det er efter hånden mange gange i alt.... Jeg ville høre om det skader mit sæd at gøre det! Altså om jo mere jeg gør det, jo mindre chance har jeg for at få børn!!! Det har jeg hørt rygter om, men er det sandt?

Svar venligst hurtigt, jeg vil jo gerne have børn, men det er nu også rart at ornanerer!!!!

På forhånd tak!

Jamal


Svar

Hej Jamal

Onani skader på ingen måde. Onani forbedrer sædkvaliteten, så bliv endeligt ved med at hygge dig. Næsten alle drenge/piger/mænd/kvinder onanerer - så velkommen i klubben.

Onani forebygger måske prostatakræft

En ny australsk undersøgelse når frem til, at onani mindsker risikoen for, at mænd udvikler prostatakræft. Teorien er, at onani modvirker, at de såkaldte carcinogener ophober sig i blærehalskirtlen. Stofferne er kræftfremkaldende og findes f.eks. osse i cigaretrøg. I følge undersøgelsen er det især vigtigt at man(d) har mange sædafgange i de unge år.

NewScientist.com 13.07.2003

Strid

Strid's kommentar (Politiken 23.07.03)
Klik på billedet for at se det større


Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX






PSYKE & SEX DEBAT om MÆND OG ONANI

PSYKE & SEX DEBAT om DRENGE OG ONANI

NetDoktor om Onani

Masturbating may protect against prostate cancer, NewScientist.com

Frequent ejaculation may protect against cancer, NewScientist.com

JackinWorld - The Ultimate Masturbation Resource (usa)

Alt.sex.masturbation FAQ (usa)





PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: masturbation, spille pik, selvhjælp, masterbation, pikspil, onanrere, jerking, gejle, geile
Senest opdateret 28. januar 2009