For hurtig orgasme (K)


SPØRGSMÅL

Hej Per,

Jeg er en kvinde på 25 år som har et anderledes problem. I modsætning til de mange piger der ikke kan få orgasme, kan jeg det godt, men jeg synes bare at det går for hurtigt- Da jeg slet ikke er ligeså tændt bagefter og da jeg godt kunne tænke mig at holde nydelsen længere.

Nogle gange skal fyren knap nok ind i mig før jeg kommer - også selvom han ikke har rørt mig andre steder først.

Jeg kunne godt tænke mig at vide om du nogensinde har hørt om noget lignende ved kvinder og om du ved hvad det kan skyldes og om der er noget at gøre ved det?

Jeg har tænkt på om det har noget at gøre med at jeg har onaneret siden jeg var ca 5 år og måske er blevet lidt hyperfølsom? Eller om det har noget at gøre med hvor meget man spænder i kroppen eller lignende?

Jeg er selvfølgelig glad for at jeg kan nyde sex, men det generer mig nu aligevel.

Håber du kan hjælpe.

Skytten



Billedet lånt fra yenda.net


SVAR

Hej Skytten

Ja det er ikke ofte jeg får det spørgsmål fra kvinder.

Nerver og deres følsomhed er meget forskelligt fordelt fra menneske til menneske og du er altså beriget med nogen hurtigt udløsende nerver. Gælder det osse når du onanerer, at du kommer så hurtigt eller er du der i stand til at trække ophidselsen længere?

Mange kvinder er i stand til at få flere orgasmer efter hinanden, så umiddelbart vil jeg foreslå dig i at opøve dine evner til flere orgasmer og finde ud af, hvad der evt. kunne få ophidselsen til at stige bedre efter den første orgasme.

Man har jo ofte anbefalet mænd, der kom for hurtigt, at tænke på noget aldeles seksuelt uophidsende for ikke at komme for hurtigt - f.eks. Poul Nyrup eller Anders Fogh Rasmussen eller Pia Kjærsgård - jeg ved ikke om det kan hjælpe dig.

Dine hurtige orgasmer har ikke noget at gøre med, at du har onaneret siden du var 5, men det kan osse have indflydelse hvor meget og på hvilken måde du evt. spænder op i kroppen, hvordan du anvender vejrtrækningen og hvilke fantasier du evt. anvender.

Det bedste er nok at finde ud af hvad du gør de gange det evt. ikke går så hurtigt.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: masturbation, onani, samlege, ogasme, samlege, samleje
Senest opdateret 17. oktober 2004