Orgasme i søvne (K)


SPØRGSMÅL

Hej hej,
jeg er en kvinde midt i de 30. Jeg har i størstedelen af mit liv levet uden sex. Pga. kærester der ikke var helt så ærlige, egen generthed ect. Ikke meget selvtilled osv. Jeg har boet sammen med en mand i næsten ti år, han kan give mig orgasme så let som ingenting, men jeg væmmes ved den type samvær med ham, jeg har aldrig været forelsket i ham, men tvunget til at være sammen med ham af praktiske årsager, jeg må lade være usagte her (men det er forbi nu).

Det jeg vil frem til er. Er der mon andre kvinder der ved de kan få orgasme så let som ingen ting af en bestemt mand, men væmmes ved at være sammen med ham og derfor har undladt det i årevis? (Ved det må lyde meget kryptisk men kan ikke komme det nærmere pga. fare for genkendelse.)

Jeg har i min sidste periode uden sex, ca. 7 år, opdaget at jeg fik orgasme i søvne, når jeg drømte om sex med visse lækre charmerende drømmemænd. Troede til at begynde med disse orgasmer var nogen jeg havde drømt, at jeg havde haft(forvirrende) ... men jeg ved nu jeg har fået orgasme i søvne. Meget gerne ville jeg høre andre kvinders erfaring om lige netop dette.

Zita


SVAR

Hej Zita

Mange mennesker m/k vil kunne genkende, at der ikke altid er sammenhæng mellem sex og kærlighed. At man kan have god sex med én som man i bund og grund ikke har noget specielt godt forhold til og kan nære dybe kærlighedsmæssige følelser til nogen, man har det elendigt seksuelt med.

Det er heller ikke ualmindeligt, at seksuel spænding er knyttet sammen med en grad af ubehag, smerte m.v. Tænk blot på S/M, bondage, dominans, forskellige fetisher osv.

Der er heller ikke ualmindeligt at mennesker m/k kan få og får orgasme i søvne f.eks. som følge af erotiske eller seksuelle drømme. Og at man kan det selv om man i øvrigt får den sex man har brug for.

Slang for mænds natlige orgasmer (pollutioner) er "englefisse" og "spejlæg".

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX




PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: masturbation, onani, samlege, ogasme, samlege, samleje
Senest opdateret 5. oktober 2004