Parforholdet besværligt (1)
Hej Per, jeg ønsker at være anonym (seføli)
Puha hvor skal jeg starte. Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i 9 måneder, vi har diskuteret en del og jeg har tænkt på, hvorfor det sker. Jeg tror vi begge er stædige og har temperament. Jeg ved det er sådan!
Fx kan det være sådan (vi bor ikke sammen) hvis jeg er hos ham og jeg gør noget han foreslår kunne gøres på en anden måde, bliver jeg lidt flov og irriteret over at blive irettesat og så synes han jeg reagerer forurettet og bliver fornærmet, det irriterer ham og så blir han lidt sur, så blir jeg ked og så kører den. Hvis vi diskuterer noget starter det roligt, så blir jeg hidsig og hæver stemmen og så blir han sur, når han er ked/sur, lukker han i, vil ikke snakke, jeg bliver såret og vil gerne snakke, men det kan vi først efter et stykke tid, evt dagen efter.
Jeg hader hans kolde facon, men sådan er han, og jeg ved jeg ikke kan lave om på hans følelser i den retning.Jeg er for det meste optimist, og han siger han selv er realist, så hvis det har været skidt er han negativ omkring forholdet, jeg er bange for han går fra mig, med rette, for det flyver ud af munden på ham, når han bliver sur/ked, at så kan vi da bare slutte det. Jeg ved hvis jeg sagde sådan til ham, ville han bare "skride", når vi så har talt om det, siger han at det er ikke ham der starter de diskussioner, det er mig der skaber den dårlige stemning, og måske har han ret, jeg ved jeg kan være en strid harpe, men jeg elsker ham og vil heller ikke diskutere, det gør ondt og det gnaver. Jeg fatter ikke hvordan to mennesker der kan være glade for hinanden, grine sammen, have et godt sexliv og nyde tingene sammen, også kan have det så dårligt.
Jeg fik en abort i sommers (med hans barn), det var SKIDT. Vi havde bestemt os for at få det, men så blev han bange og vidste ikke noget mht fremtiden, og jeg havde brug for han var rolig og forsikrede mig, men hvordan kunne han det efter 3 måneders bekendtskab? Så jeg var bange og fik en abort, det har medført at jeg ikke er den samme ... ikke helt, er tit ked og trist, har gået til psykolog 4 gange, fået snakket om alt det og er kommet nogenlunde videre efter aborten, men selvom det også gjorde ondt på ham i sommers, så tror jeg aldrig han vil kunne forstå, hvordan det var og er for mig. Jeg har fortrudt en del, men har efterhånden fundet ud af, at det var det rigtige at gøre, selvom det ikke føltes rigtigt. Aldrig mere frivilligt.
Vi taler om at flytte sammen (han foreslog det), han bor i en anden by 60 km væk, har to børn han ser hver 14 dag, vi har "aftalt" at ikke købe noget sammen til at starte med, for han har et hus, og så kan vi se om det går godt, inden vi køber og binder os økonomisk, men jeg har mine tvivl og min frygt for at flytte væk og ned til ham, for hvis jeg følte mig sikker på ham, ville jeg gøre det, men jeg ved jo hvis han bliver rigtig sur, så bliver han kold, og til tider ond i munden, så står jeg der ... "og kan bare skride" ... det har jeg ikke lyst til, på den anden side, så har jeg lyst til at give det 100%, for jeg elsker ham og ved han elsker mig. Jeg har haft en del længerevarende forhold, hvor jeg næsten altid har grædt snot i lang tid efter det var slut, næsten været på selvmordets rand, jeg VIL det ikke .... læser en bog pt der hedder Nuets kraft, vil gerne være i mig selv i mit eget liv, uden at tage stilling til om min kæreste nu er glad eller sur .. osv ... vil gerne tage vare på mig selv og mine følelser i stedet for at tænke på hans hele tiden, og elsker han mig nu virkelig osv osv...
Han siger han ikke har været vant til at tale om de inderste følelser, men det gør vi alligevel, for det kan jeg ikke lade være med, han føler jeg punker ham, hvorfor jeg dog ikke bare kan slappe af?`Spørger han mig tit om. Jeg fortæller ham alt, min glæde, min angst, osv ... nogle gange kan han ikke rumme mig, og det kan jeg egentlig godt forstå, for jeg er en sammensætning af mange ting .. på en gang.
Jeg har mistillid til ham, mht andre kvinder, og det er UDEN grund, jeg har altid været mistroisk i mine andre forhold, nogle gange med grund, jeg har selv været utro .... mange gange, og det nager mig også, jeg ved jeg elsker min kæreste, men er bare så bange .... for hvad? For at miste, for fremtiden .. og jeg har faktisk altid haft det sådan i mine forhold....
Jeg ikke tror problemet kun ligger hos min kæreste, faktisk er jeg gået hen og blevet nødt til at se på mig selv, mit mønster i forhold og egne problemer med selvværd osv, tror det handler om mit syn på mig selv, for hvis jeg var glad for mig selv, ville jeg vel ikke blive så " fornærmet" når min kæreste fx siger, at jeg ikke må smide tamponer i toilettet (bare for at tage et eks.), jeg tager det ilde op, som om han vil såre min person ved at sige noget/pointere noget jeg ikk er god til, og han siger det slet ikke er i ond mening, tværtimod.
Jeg elsker ham .. fordi hans nærvær gør mig glad (for det meste) fordi han giver mig plads til at gøre det jeg kan li, han støtter mig når jeg er stresset, laver god mad til mig, han får mig til at grine (for det meste) .. vi deler humor, samme syn på børneopdragelse (indtil videre), elsker mad og vin og levende musik, tror på det samme (gud eller ej), nyder gå ture, kommer fra samme "nede på jorden" sociale lag .. .en skovl er en skovl osv ... ja det var lige en tilføjelse. Hvad er det der går galt, når vi gerne vil have det godt sammen og ramler sådan ind i prob?
Håber du kan finde hoved og hale i denne mail og vil skrive til mig.
Hilsen fra mig.
Hej
Ja det er ikke nemt at holde af hinanden og få slebet kanterne så meget af at man ikke kommer ind i de diskussioner som du og han og mange, mange andre par osse oplever. Selv om John Gray: MÆND ER FRA MARS - KVINDER ER FRA VENUS, Borgen er en meget amerikansk bog og kunne være skrevet på en tredjedel af bogen, så synes jeg den giver nogen meget gode (generaliserede) pejlemærker i forskellen på den måde kvinder og mænd tænker, føler og udtrykker sig. F.eks. han løber ind i hulen og du står uden for og vil snakke. Læs den.
Abort er altid en alvorlig sag og godt du har fået det bearbejdet. Hvis du ikke kender Britt Karin Larsens rigtig gode og anbefalelsesværdige bog: Du er alligevel til, Hans Reitzels Forlag, 1990 - så lån den på biblioteket og læs den. Bogen er en kvindes smukke afsked med det barn, hun valgte ikke at føde. Og hendes accept af den beslutning. Se mere her PSYKE & SEX om Abort.
Jeg synes du skal holde fast i din intuitive fornemmelse af at det vil være usmart at flytte ind i hans hus, især når han har for vane "at slutte forholdet" når han ikke kan finde bedre argumenter. Den slags trusler skaber ikke tillid i et forhold.
Og hvis du finder på at gøre det alligevel, så gør det på denne måde. Du beholder din nuværende bolig så længe det kan lade sig gøre. Han rydder sit hus og sætter det hele ud i en container og så kommer du med flyttebilen, og så sætter I skiftevis dit og hans ting ind i huset - resten må I så en opmagasinere, sælge, smide ud osv. Vil han det så er der måske basis for et ordentligt samliv - sammen.
Når du altid har oplevet jalousi - eller måske snarere skinsyge så hænger det formentligt sammen med gamle svigt og tab, så når du nu alligevel har valgt at gå til en psykolog, så var det måske et godt emne at tage fat på. Læse mere om Jalousi & skinsyge her i PSYKE & SEX. Se Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Hvorfor får vi problemer i vores forhold som du beskriver dem. Parforholdet er et rigtigt godt sted at få gamle traumer op at vende og det får vi for at få dem løst - så hvis du elsker en anden kan det ikke undgå at give problemer. Man kunne kalde det en gentagelsestrang - en indre dynamik for at hele de gamle sår: Hvis man kan genopleve den gamle situation og få den klaret på en god måde, så vil den gamle smerte lette. Vi kalder det osse "Nissen flytter med" - når vi lærer nissen at kende og behandler ham/hende godt og finder et godt sted til ham/hende at bo, så flytter han/hun ikke længere med.
Det kan du f.eks. læse mere om i Harville Hendrix: KÆRLIGHED & SAMLIV, Borgen.
Se osse denne side om at løse konflikter Genspejling.
Måske kunne I have glæde af at læse Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen.
Fordelen ved dr. Phils bog er, at her er fokus først og fremmest på, hvad man selv kan gøre for at få et parforhold til at fungere. På én gang en selvudviklings- og parudviklingsbog.
Og endelig kunne I jo prøve med noget PARTERAPI.
Du forbliver anonym. Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
PARTERAPI
Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen
Harville Hendrix: KÆRLIGHED & SAMLIV, Borgen
Ebbes PARTEST
|
• |
• |
|
|||
|
• |
|||||
|
• • |
|||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: Parforhold, Parforholdet, Sex, følelser, kærlighed, lyster, fantasier, børn, skænderier, skænderi, ulyst, parterapi, parterapeut |
||||
|
• |
Senest opdateret 30. januar 2009 |
||||
