Uafklaret seksualitet (M)
Jeg er en 27-årig fyr, der gennem 3 år har haft et stort problem. Jeg er bosiddende i Århus.
Jeg er kommet i tvivl om min seksualitet. Hvorvidt jeg er hetero, bi- eller homoseksuel.
Jeg har levet som en slags "super-hetero" indtil nu. Men kan ikke slå tanken om jeg evt. er homoseksuel / biseksuel ud af hovedet. Jeg synes ikke at fyre tiltaler mig, og har egentlig ikke lyst til at prøve mig selv af - altså prøve at være sammen med en fyr. Selvom man kan sige, at det muligvis hurtigt ville kunne afklare problemet.
Jeg har tidligere konsulteret en psykolog. Psykologen mente ikke, at mit problem egentlig var emnet bøsse eller ej. Nok nærmere min selvtillid. Psykologen mente, at det kunne blive problematisk for mig, hvis jeg gik ud og prøvede det af. Det sagde vedkommende med baggrund i den samtale vi havde omkring min holdning til at være bøsser. Ikke at jeg har noget imod bøsser! Men for mig selv, ville det nok være at føje et personligt nederlag til den i forvejen lange liste.
Selvtillid har jeg heller ikke meget af (udadtil viser jeg det bare ikke), men jeg er meget indelukket, ensom og tror ikke meget på mine egne evner, selvom jeg klarer mig godt på handelshøjskolen og skolen generelt.
Jeg har flere forhold bag mig - og nogle mere traumatiske end andre. Venner har fortalt mig, at de oplevede at jeg på en måde ændrede personlighed efter en kæreste gik fra mig i 1998 - altså jeg blev præget af meget lavt selvværd. Jeg har prøvet 2 gange i mit liv, at have fundet hvad jeg tror er kærlighed. Altså ømhed, glæde, stabilitet, sex og tryghed.
Men hvis man er homoseksuel, tænder man så på kvinder?
Men hvad vil du anbefale mig at gøre for at få problemet løst eller i det mindste få problemet til at fylde mindre, så jeg kan fokusere på mit universitetsstudie?
På forhånd tak!
Den forvirrende
Hej Den forvirrende
Jeg vil nok dele dine problemer op i 3 områder som hver især kan have indflydelse på hinanden.
1) Din seksualitet. Jeg mener det er en fejlopfattelse at mene at mennesker er f.eks. enten hetereo- eller bi- eller homoseksuelle - jeg mener at mennesker er multiseksuelle - altså at vi har mange forskellige lyster og tændinger gennem livet, nogen bruger flere af dem end andre - måske af interesse og / eller fordi de ikke er opdraget med så mange forbud og fordomme om hvordan seksualitet SKAL være. Man kunne jo osse spørge hvorfor skulle mennesket med sin store nysgerrighed ikke netop være multiseksuel?
Så man kunne sige at flere sider af din seksualitet helt normalt viser sig.
2) Din selvfølelse. Her er et punkt hvor du trænger til at få arbejdet med dig selv. Tilbageholdt livsenergi giver i den lange ende depressioner. Hvis du ikke har råd til at opsøge en psykoterapeut så kunne du måske have glæde af at læse min gode ven Ebbes gratis Cyberkursus i Selvtillid
Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
3) Tab. Måske skulle du overveje om du stadig sørger over tabet at din kæreste fra 1998. Hvis du gør det, hvad er det så der mangler for at få afsluttet det forhold. Se om Tabsprocessen. Som livet former sig for de fleste i dag så handler det nok mere om at finde ud af, hvordan vi kan leve med at forhold ikke er livslange, men noget vi har flere af gennem livet - og det svarer jo ikke helt til de romantisk strømme / drømme der osse er i vores kultur.
Så tag en snak med en veluddannet psykoterapeut.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Hej Per
Tak for dit hurtige svar.
Jeg vil tage dine råd til efterretning. Vil kontakte en psykolog snarest. Tænker også på, evt. i stedet for, at tage kontakt til en psykoterapeut/sexolog med speciale i hypnose.
Med hensyn til seksualiteten så har du helt ret. Vores seksualitet kan nok skifte. Var det ikke Freaud der sagde at alle mennesker er biseksuelle, blot er graden forskellig. Jeg har talt med mine forældre og nogle få venner om mit problem. Mine forældre siger - heldigvis - at uanset hvad elsker de mig. Og det samme gør mine venner.
Men jeg tror samtidig med jeg vil prøve det selvtillidstræning du anbefalede via nettet.
Jeg tog i 1998/1999 kontakt til to forskellige psykologer. Den ene talte jeg med 1 gang lige efter bruddet, hvor jeg var dybt deprimeret og græd (og jeg har ikke grædt siden den ene gang). Dette var ikke en vanvittig god oplevelse - hun mente blot at jeg var fornærmet. Den anden psykolog i 1999, hvor jeg var 5 gange. Vi snakkede både om seksualitetsproblematikken og også ekskæresten. Jeg fik skrevet et "afskedsbrev" til ekskæresten - men følte på en måde ikke rigtigt at det "slog an" - og stoppede derfor selv behandlingen. (Psykologen mente heller ikke han kunne hjælpe mig mere)
I dag føler jeg, at hun ikke fylder noget i min bevidsthed. Jeg kan ikke sige om hun arbejder i min underbevidsthed. Det er som jeg har glemt hende - muligvis fortrængt hende?
Den forvirrede
Hej Den forvirrende
Problemet omkring mange menneskers holdning til seksualitet er forestillingen om at vi skal være enten det ene eller det andet og ikke kan være alsidige og rummelige. Vi kan både have lyst til mænd og kvinder, til at dominere og blive domineret, have hurtig sex og have lang, dyb sex, kigge på frække billede, høre på frække historier, kæle med vores kæledyr, lege med vores urin, have lyst til almindelige sex og til analsex, være romantiske, være sensuelle og være grovliderlige osv. Livet er nu engang en mangfoldighed.
Omkring tab. Jeg glemte at skrive at der selvfølgelig i din bagage kan være tab og svigt som er værd at få kigget på - ud over det med veninden. Du skriver jo om en lang liste af personlige nederlag.
Det lyder ikke som om de to oplevelser med psykologerne har været helt gode. Undersøg om den næste har haft grundig egenterapi inden du vælger vedkommende - du kan se de krav Dansk Psykoterapeutforening stiller ved at klikke her. Og svinger det ikke med en psykoterapeut / psykolog så stop og find en anden.
Hvad er grunden til at du kunne tænke dig hypnose - jeg mener du beskriver dig selv som en meget indelukket mand - jeg synes det lyder som om du har brug for at komme ud af dig selv. Hypnose er en indadvendt terapiform. Overvej psykodynamisk psykoterapi - evt. gruppeterapi (du skriver jo at du er ensom).
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Hej Per
Du har helt ret - mennesker (og nok især mig) ser (for) mange ting sort og hvidt. Jeg tror, at årsagen til at jeg "fikserer" på at enten er man det ene eller andet, er usikkerhed. Usikkerhed forstået på den måde - visse ting kan være vanskelige at forholde sig til hvis det ikke er konkret (eksempelvis seksualitet). I hvert fald i de tilfælde, hvor ens lyster "afviger" fra normen i samfundet.
Mht. tab og svigt. Jeg kan hurtigt komme i tanke om oplevelser, som har givet mig en følelse af mindreværd. Men hvordan bearbejder man de oplevelser, så de ændrer form, og ikke præger en mere? Prøver man at anskue oplevelser på en anden måde?
Grunden til, at jeg tænkte på hypnose er, at jeg tror at man ikke i samme omfang kan "lyve" for sig selv. Nu skrev jeg om de to psykologer. Det sidste jeg talte med, anvendte en (måske) speciel form for kognitiv terapi som behandlingsform. Du kender det sikkert - men hvor jeg havde to stole at vælge mellem. Jeg tror det var meningen, at det skulle forestille at være mit over-jeg og id'et. Jeg skulle så føre en samtale med mig selv - først troede jeg at det var løgn. Men jeg synes ikke at udbyttet blev særligt stort - også fordi jeg tvivler på, at nogen af de ting der kom ud af munden på mig, var ting der rent faktisk afspejlede mine følelser.
Det med ensomheden skal nok forstås på den måde, at jeg ikke drøner i byen hele tiden. Sidder meget hjemme, læser, hører radio, ser tv, snakker med venner og familie. Men at jeg godt kunne tænke mig, at der var en og dele tilværelsen med. Problemet er jo bare, at de to gange hvor jeg har følt en indre ro - at følelsen ikke er gensidig. Man bliver nok også hæmmet af frygten for påny at opleve et tab.
Jeg ved ikke rigtigt om jeg tror på konceptet i gruppeterapi. Det svarer jo næsten til, at man går ned i byen og fortæller vildt fremmede mennesker hvordan man har det. (Ok, det er meget skarp stillet op).
Tak for dine råd!
Den knapt så forvirrede
Hej Den knapt så forvirrede
Ang. tab og svigt. Det handler jo først og fremmest om hvad disse tab og svigt har betydet for ens selvfølelse - ens indre konflikter. Der findes flere metoder til at få løst disse konflikter - bl.a. gestaltterapiens hot seat, som din psykolog anvendte, og som kan være en meget afklarende og forløsende metode, hvis psykoterapeuten forstår at anvende den rigtigt. Det er en måde at gøre indre dialoger tydelige på og at ændre dem - og f.eks. forlige "overhund" / "underhund" - "barn" / "voksen" - "lyst" / "fornuft" eller hvad man vælger at kalde polariteterne. F.eks. "den side der lyver" og "sig selv". Men samtaleterapi, drømmeterapi og for så vidt osse kognitiv terapi kan anvendes.
Man kan så osse have brug for at foretage konkrete handlinger i forhold til bestemte personer, institutioner osv. Få sendt et brev, få taget den snak osv.
I forbindelse med svigt og tab er det oftest følelser af sorg og vrede der ikke er blevet forløst.
Ja - din måde at beskrive gruppeterapi er en anelse skarp trukket op - jeg vil nu heller betragte det som et beskyttet værksted, hvor man kan undersøge sig selv og sine kontaktevner og sine relationer til andre - og de andre mennesker vil meget hurtigt blive meget lidt fremmede.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Hej igen
Kan du give mig en forklaring på hvorfor jeg, jo mere jeg tænker over tingene bliver mere og mere ked af det? Specielt i løbet af den sidste uge føler jeg flere gange, at bægeret er ved at koge over. Det skulle jo gerne blive bedre. Problemet er nok også at jeg er isoleret (til dels selvvalgt). Men jeg tror efterhånden at de problemer jeg sidder kan udvikle sig til en regulær depression - hvis det da ikke allerede har gjort det.
Jeg er lige blevet optaget på, hvad jeg tidligere troede var mit drømmestudie, og nu tvivler jeg egentligt. Jeg tror, mine tanker løber lidt løbsk. Men det er risikoen ved at være alene for meget? For lige nu har jeg mere lyst til at undlade at starte på uddannelsen i stedet for at prøve den af. Frygten for at fejle spiller også ind, både med hensyn til om jeg kan klare studiet, men også om det er det rigtige valg. Jeg er allerede begyndt at læse faglitteratur, men bliver frustreret over at det tilsyneladende ikke hænger ved. (Medicin-studiet).
Disse problemer gør mig bange - både for mit seksualitetsproblem, mit uddannelsesvalg og fremtid. Det er vel sundt nok at være bange for noget (have en naturlig respekt) - men vel ikke hvis det hæmmer mig så meget. Hvad kan jeg selv gøre, for at jeg ikke går i panik?
Venlig hilsen
Den forvirrede
Hej Den forvirrede
Tænkning kan føre til store ting og tænkning kan føre til mange hovedbrud, frygt, forvirring, angst m.m.
Nu ved jeg ikke hvad du tænker over, men der er ikke noget, der er så godt for depressioner som isolation og grublerier over alt det, der kan gå galt eller måske ikke kan lykkes. Så ud i solen, dyrk noget motion (meget godt mod depression og bedre end lykkepiller), snak med nogen venner. Dit studie er da vist ikke startet endnu, så kom ud og lev lidt, så du kan få fyldt batterierne op - inden ræset starter. Og tillykke med du blev optaget på dit drømmestudie.
Perfektionisme er en svøbe - uden fejl var penicillinen, champagnen og meget andet aldrig blevet opdaget. Alle fremskridt er bygget på fejltagelse. At gå og pine sig selv med angst for at begå fejl er virkelig en stor fejl.
Det er normalt at være spændt og have sommerfugle i maven inde man skal starte på noget nyt og det kan godt opleves som nervøsitet. Man har jo både speederen og bremsen i bund på en gang.
Hvis du ikke selv kan overskue det nu - så få en snak med din læge - eller få en snak med en psykoterapeut, så du kan få gjort noget ved dine tanker.
Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Hej uafklarede.
Du er ikke alene. Jeg er også 27 år og har nok altid været bi-seuel... det har bare ikke altid været let at indrømme over for sig selv.... for slet ikke at tale om, over for andre. Man kan være extrem bange for at nogen skal finde ud af/gætte at man måske også er til fyre. Idag HAR jeg indrømmet overfor mig selv at jeg er bi/homo men det tog mange år at komme der til.
Mvh. Patman
PSYKE & SEX DEBAT
Ebbes gratis Cyberkursus i Selvtillid
FORBINDELSE MELLEM DEPRESSION OG IMMUNAKTIVITET GÅR VIA MOTION - Forsknings-nyt fra psykologien 2000, 9(3)
TO SLAGS NEGATIV TÆNKNING BAG DEPRESSION - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)
MAN KENDER IKKE ALTID SELV SIN "NEGATIVE TÆNKNING" - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)
HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION? - Forsknings-nyt fra psykologien 2001, 10(5)
|
• |
• |
|
||
|
• |
||||
|
• • |
||||
|
• |
Ekstra interne søgeord: parforhold, lyst, ulyst, mangler, lust, lustigt, olustigt, olust, sexulyst, stress, kedelig, forudsigelig, Seksuelle, hæmninger, ulækker, homo, homosex, homosexualitet, biseksuel, multiseksualitet, uafklaret, selvfølelse, selværd, bisexuel, bisex | |||
| • | Senest opdateret 17. juni 2012 | |||
