For hurtig sædafgang - Ung mand




Hej Per,

Jeg har et problem der går mig meget på. Jeg er 19 år og stadig ufrivillig jomfru. Jeg har haft en kæreste i 7 måneder, og jeg havde ikke forsøgt at have sex med nogen før hende. Problemet er ganske enkelt at bare jeg sidder/ligger og hygger med hende og kysser, og har kropslig kontakt, det er simpelthen nok til at jeg får en mild form for udløsning. Der er tale om en udløsning jeg knap nok kan mærke, men jeg kan jo se det i bukserne bagefter. Jeg fatter ikke jeg skulle være så letpåvirkelig, men det har jo den naturlige konsekvens, at når så vi evt. vil have sex bagefter, jamen så kan jeg ikke, fordi jeg allerede er kommet. Jeg har forsøgt det 3 gange, men gider nu nærmeste ikke engang at prøve mere, og har vel nærmest opbygget en barrikade, der gør selvtilliden lavere og lavere. Det påvirker min kæreste lidt på samme måde, da hun jo heller ikke kan undgå den tanke at det er pga. at jeg måske ikke tænder rigtig på hende, hvilket jeg jo gør. Det skal dog siges at jeg næppe kunne ønske mig en mere forstående kæreste, og hun siger at det ikke er noget problem. Det kan dog ikke undgås at være et kæmpe problem for mig. Det er noget jeg tænker over hver dag. Jeg har da sjældent hørt at unge mænd på den her måde har problemer med potensen, og jeg har overhovedet ingen problemer når jeg onanerer.
Håber du kan hjælpe, jeg overvejer ret meget at slå op, da jeg især har svært ved at håndtere det her.

hilsen
Casper




Hej Casper

Det er faktisk ikke så ualmindeligt at især unge mænd, kan komme ud for at være lige så begejstrede som dig. Så når det sker så må du forklare din kæreste, at det blot er et udtryk for at du tænder rigtigt meget på hende. Det vil foretage sig med øvelsen og måske kunne du osse hjælpe lidt på det, hvis du gav din pik / penis en kærlig hånd et passende stykke tid inden du skal mødes med din kæreste så du har taget lidt af trykket.

Så i stedet for at slå op med din forstående kæreste, så synes jeg bestemt, at du heller skulle tage at øve dig sammen med hende. Vi mænd får mange forskellige problemer med vores potens gennem livet og det kan vi lige så godt lære at tackle på en fornuftig måde fra starten af sammen med vores partner.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: for tidlig udløsning, præcox, precox
Senest opdateret 7. februar 2009