Krummerikker




Hej Per

Jeg er en fyr/mand på 27 år som har det der populært kaldes krummerik,det vil sige at min penis har en krumning til den ene side og lidt ned af også.Sådan har min pik altid været og min første oplevelse med det var allerede i den tidlige pubertet, hvor jeg opdagede at min pik ikke var som de fleste af mine kammeraters tissemænd. Jeg har altid kunnet onnanere og har altid været meget glad for det, og jeg betegner mig selv som et meget seksuelt menneske. Da jeg begyndte og gå med piger omkring 12-13 års alderen var der jo ikke så mange forpligtigelser, det handlede jo mest om at kysse, kæle osv. og jeg havde en del kærester og var ret populær hos pigerne. Første gang jeg gik i seng med en pige for at bolle var jeg 16å r og jeg må vil siges at have haft et ganske normalt teenageliv og seksuel udvikling indtil da. For denne aften hvor jeg skulle have min seksuelle debut blev jeg mindet om min skæve penis, noget som jeg havde lært at fortrænge og det var jo heller ik et problem når jeg onanerede, men det var det nu. Under samlejet knækkede pikken nærmest sammen og jeg kunne faktisk kun komme op i hende nå jeg lå på min højre side mens hun lå med ryggen til og selv her blev det ikke til det vilde samleje, og sådan har det faktisk været siden.Selvom det var min debut og jeg selvfølgelig har fået mere erfaring er det stadig de samme grundliggende ting som besværer mig under samleje. Jeg har selvfølgelig været hos min læge og også hos en urolog, og har her fået at vide, at der er en operation men min egen læge har altid rådet mig fra det. Han siger at jeg skal være glad for det jeg kan.

Urologen har sagt at en operation er mulig med alt hvad det indebærer og jeg har i detaljer fået en forklaring på hvad det er man gør i et sådan indgreb, men jeg må sige at jeg finder det stærkt utiltalende og føler mig overhovedet ik sikker på at jeg får en pik som er mere brugbar under samleje. Problemet har medført at min seksuelle udvikling fra 16-17 års alderen indtil nu nok har forløbet en del anderledes end for mange af mine kammerater, jeg har f.eks ikke haft så mange kærester over længere perioder, alene af den grund at vi ikke har kunnet få det til at fungere rent seksuelt og at jeg personligt ikke har kunnet udfolde mig på et lagen som jeg ønsker og fantasere om, noget som passer meget dårligt på mig som person, jeg er f.eks. typen der springer ud i alt hvad jeg syntes er spændende og gør det fuldt ud. Derudover har jeg haft en del dårlige oplevelser med piger som jeg virkelig har været tændt på og hvor kemien passede godt men når så vi skulle igang med sex og det viste sig og være fiasko har jeg haft meget svært ved og holde humøret oppe og har lukket mig lidt ind i mig selv. For problemet er jo at jeg faktisk kan stimulere mig selv bedre end ved almindeligt samleje. Og så bliver det ofte ved flirten og så mens jeg onanere tænke på hvor dejligt det kunne være og have et ubesværet samleje. Jeg har i det sidste år ikke haft normalt samleje med en pige men oralt et par gange med piger der vidste hvad problemet drejede sig om det har været okay og faktisk har jeg det en del bedre med og nøjes med oralsex da det fungere udemærket. Jeg håber dog stadigvæk inderst inde at jeg kan få en operation som kan hjælpe mig til et bedre sexliv men af en eller anden grund skyder jeg det ud måske fordi at jeg ikke er helt tryg ved operationen, derfor vil jeg meget gerne høre fra andre der måske har fået sådan et indgreb og om der er nogle steder på nettet hvor man kan læse om det her problem.

venlig hilsen
Peter




Hej Peter

Da jeg var yngre kaldte jeg mig osse for fyr indtil jeg læste at fyr skulle betyde "kastreret hankat" - SÅ gik jeg over til at kalde mig selv mand. Andre steder står der at det betyder "håndværkersvend uden arbejde".

Du spørger om der er nogen steder på nettet du kan læse om
Krummerik - det kan du blandt andet her i PSYKE & SEX. Kig under Krummerik.

Det er rigtigt at en operation kan forværre problemet og det er ikke altid til at vide på forhånd om en operation vil blive vellykket - desværre. Alt efter hvor generende krummerikken er kan et forsøg på en operation jo være bedre end ikke at forsøge - især hvis det alligevel ikke kan blive værre.

De medfødte krummerikker, som din, er dem der er nemmest at gøre noget ved. Krummerikker der er opstået som følge af skader kan iflg. en norsk side være noget sværere at gøre noget blivende ved - de har en tendens til at få skævheden tilbage efter nogen år.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

PSYKE & SEX





Kære Sexolog.

Jeg er et kreativt menneske og livskunstner (prøver i hvertfald).

Jeg har så megen æstetisk sans, at jeg virkelig skammer mig over min skæve pik.

Jeg blev så misundelig på en af mine studiekammerater da han fortalt mig at hans kæreste havde hængt sin håndtaske på hans stive pik. Jeg tænkte, det ville jeg aldrig komme til at opleve - men det sagde jeg naturligvis ikke.

At se ned på sig selv og se det skæve dyr, er intet mindre end en plage. Jeg ved godt at mine veninder og min kone (overbærende) kommer med alle slags problemminimaliseringer. Men det er kun fordi de holder af mig. Jeg har været i seng med over 50 piger, og kun 3 er klar over at jeg har en skæv pik. Jeg lægger mig ganske simpelt på højre side, således at pikken ikke ser så skæv ud, da tyngdekraften så ordner "opretningen".

Hvad er din mening om eventuel operation - har min fader ret??

Jeg synes blot ikke at man kan snakke sig ud af dette reelle problem i høflige og sjove vendinger. Det kan da godt være at kusser er skæve, men det kan man ikke se.

Men at stå der midt på stuegulvet, fuld af lyst, med fuldt lys på, er altså ikke fremmende for ens ego - ens selvagtelse i den situation.

Venligst

Cykelmyggen Olsen
Cykelmyg

Cykelmyg med krum snabel



Hej Cykelmyggen Olsen

Jeg synes ikke man skal skære i sin krop af kosmetiske eller æstetiske grunde - og da jeg forstår på dig, at det ikke er det funktionelle det handler om - så synes jeg snarere du skulle bruge pengene på at tage en snak med en sexologisk orienteret psykoterapeut, for at få has på det mindreværdsproblem.

Hvis du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om
Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog

Der er altid risici ved operationer og jeg har grund til at tro på din far. Det er langt fra sikkert den bliver pænere og følsomheden kan nedsættes.

Min datter skrev engang en lille sentens til mig: "Hvad sindet er fyldt af stirrer øjet sig blindt på." Og det er jo noget mange af os kender - de fleste har været eller er utilfredse med vores uperfekte kroppe - og selvfølgelig kan det ikke hverken bagateliseres væk eller afvises med humor.

Men at lade det være udslagsgivende for vores ego og selvagtelse er der nu langt. Lidt kontant sagt så kan du jo tænke over om du virkelig vil deponere dit ego og din selvagtelse i en skævhed i din pik? Eller om den skævhed blot er udtryk for helt andre problemer?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex  




Tak for den fremstrakte hånd.

Min far fik da ret i at den er et udmærket "arbejdsjern". Da jeg tale med min kone om det kom jeg i tanker om at en tidligere veninde sagde til mig, at det var ærgerligt at den ikke også var skæv til den anden side. Iøvrigt sagde min kone at det var fuldstændigt ligegyldigt og at hun ikke tænkte over det. Hun sagde også at hun synes den kommer godt rundt i "krogene". Og vil hun stimuleres i skedens anden væg, vender hun sig bare om på maven. Det lyder alt sammen vældig morsomt, men helt ærligt, jeg finder det aldeles ikke morsomt - jeg føler det som et væsentligt handicap, samtidig dog med at jeg godt kan lægge afstand til det, og grine lidt. Men det der bliver tilbage hos mig er skam.

Tak for din omsorg, men ærlig talt tror jeg ikke at der kan siges meget mere om det emne. Når jeg ikke har ladet læger experimentere, er det et udtryk for at jeg tror på dig og min far.
Med venlig hilsen

Cykelmyggen Olsen.




Hej Cykelmyggen Olsen

Skam er en form for selvfordømmelse, en måde at forestille sig de andres fordømmelse af en selv på - en retroflektion. Din veninden var glad for den og din kone nyder den. Så nu mangler vi bare at du osse gør det. Måske skulle du lige ofre de penge på en sexologisk orienteret psykoterapeut. Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog

Med venlig hilsen og held og lykke med den

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Psyke & Sex  


Se osse:

Krummerik

Krummerik og onani

Krummerik og brækket pik / penis

Krummerik - én operationserfaring

Krummerik - to operationserfaringer




PSYKE & SEX DEBAT


Du kan bl.a. læse lidt mere om
Krummerik hos NetDoktor



Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: krummig, krumerik, krummerig, krumrik, krumrig, krummer, krumning, krumpik, krummepik

Senest opdateret 19. februar 2021