Monogami


Hej

Du skriver i et svar "at monogami ikke er naturligt"
Kan det ikke næsten virke provokerende?
Mener du monogami er et valg?
Prøv at forklare lidt mere.
Hej

Max



Hej Max

Nu husker jeg ikke lige det indlæg hvor i jeg skriver at monogami ikke er "naturligt" - men hvad jeg mener er at hvis man ser på det biologisk - så er mennesket som art ikke monogamt - hvilket jo bl.a. kan ses af udbredelsen af kønssygdomme.

Ja, jeg mener at monogami er et kulturelt valg - nogle kulturer har jo polygami og polyandri som accepterede livsformer.

I dagens Danmark kan man jo snakke om at vi har serielle monogamier - altså 7 år med en og derpå 5 år med en anden og derpå 10 år med en tredje osv.

Der er i min beskrivelse ikke taget moralsk stilling til om monogami er godt eller skidt.

Se osse: Polygami

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
Medlem af Psykoterapeut Foreningen

PSYKE & SEX



PSYKE & SEX

Printervenlig side

PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

Ekstra interne søgeord: polygami, polyandri
Senest opdateret 28. januar 2009